mandag den 16. juli 2012

Michael Jeppesens kunstsyn 2


Jeg har prøvet at pejle mig ind på Michael Jeppesens kunstsyn, som kunne lyde sådan her:
Fri mig for den holdningsanmasende kunst. Fri mig for den moralske kunst, der fortæller os, hvordan vi skal være. Fri mig for forvrængerkunsten, der fortæller hvordan andre har det, og som vil åbne vores øjne og lade os se undertrykkende systemer. Giv mig den tomme kunst, som forestiller noget eller handler om noget, der ikke forestiller eller ligner noget velkendt, men som lader os selv lede efter svaret. Den kunst, der forestiller noget uden at handle om noget, som vi alle sammen ved, er den kunst, der hjælper beskueren frem til at finde et personligt svar. Jeg stiller et krav til beskueren: for at få næring med hjem, skal du åbne dig og turde give kunsten reel plads i din hverdag og i dit sind.
Jeg ved ikke, om jeg overhovedet har forstået Michael Jeppesens kunstsyn, men jeg er nok noget fascineret af at kravet om ,at jeg skal åbne mig for en kunst, der hjælper mig frem til at finde et personligt svar. Er der ikke noget sokratisk i det?