Gennemgang og bedømmelse af et værk inden for maler- eller billedhuggerkunsten.
Ja sådan hed stilopgaven og her et kort uddrag af min
besvarelse.
(efter en lidt kluntet
indledning kommer vi til):
..når man går her på skolen, så ville det næsten være utilgiveligt
om man ikke straks kastede sine unge kritiske øjne på det relief, der nu hænger
på væggen.
For godt en måned siden ankom en lastbil til skolen. Selvom
man ikke var forvænt med lastvogne i skolegården, så var der dog ingen der
særligt hæftede sig ved den. Et par frikvarterer efter havde man godt nok lagt
mærke til at en del af skolens yngre elever var stimlet sammen om vognen; men
hvad - de fandt morskab i alt det som vi andre var for ”voksne” til at grine af.
Midt på dagen – ja sandelig! – var en del af de ældre elever blevet nysgerrige.
Man nærmede sig varsomt vognen, og man… - nej, det er løgn! Det kunne ikke være
det! – De brændte lerklumper der var hældt maling over, var det..? Åhr, hold
op! – og man så de enkelte dele af Asger Jorns relief. Vi var forargede. At
spilde så mange penge på de ”lerklumper”, det var det mest tossede af det
tossede.
Efter nogle støvede dage på skolen, hvor håndværkerne
pillede pudset af væggen, gik Asger Jorn og hans tre italienske hjælpere i gang
med at opsætte ”lerklumperne” til det 90 kvadratmeter store relief på væggen,
efter at alle stykkerne var samlet i nummerorden på gulvet. Mens arbejdet skred
frem faldt der mange vittige bemærkninger om dette ”kunstneriske” værk. Særlig
stor var forargelsen og bemærkningerne da man erfarede at hr. Asger havde kørt
gennem en del af relieffet på scooter! Er det kunst?
Nu er verdens største relief færdigt, og mange af os er så
småt begyndt at ændre vores ellers i sin tid så udmærkede bemærkninger igen.
Måske ikke offentligt, men så dog inderst inde. Hvad forestiller relieffet så?
Ja det er frygteligt svært at svare på, for det kan næsten forestille alt
mellem himmel og jord. Enhver kan, hvis han giver sig tid til at betragte det
og samtidig har en smule fantasi, få et eller andet ud af det. Når man sådan
står og betragter det, ligner det et landskab set fra en flyvemaskine. Der
løber en flod, her en ås, her et bakkedrag og der en dal. Men det er ikke blot
et landskab. En del af bakkerne ligner levende væsner, mennesker om end stærkt abstraheret
og svære at få øje på. Andre dele af relieffet er blot forskellige former, som
nu for eksempel scootersporene, som har interesseret kunstneren. Og pludselig
midt i det hele er der en smilende maske i stærke farver.