fredag den 7. november 2014

Ginman og Eivor på Fermaten i Herning



Der er sporstoffer af Björk, Kate Bush, opera og et stænk spejlvendt Roisin Murphy (Moloko) i hendes fraseringer, men først og fremmest er Eivør sin helt egen. Der er tale om sangskrivning med rå power, og Eivør boltrer sig i disse sanges ocean af voldsomme følelser, men som også i flere tilfælde lugter af langtidsholdbar klasse.
Sådan skrev Kim Skotte i Politiken i sin anmeldelse fra Lille Vega.
Jeg mødte dem på Fermaten i Herning. De har udviklet en særpræget musik, der nok umiddelbart kan forskrække nogen. men her er tale om musik af høj klasse, og koncerten i Herning var helt igennem medrivende, og så synger Eivør, så man får en fornemmelse af, hvilken virkning Sirenernes sang havde på de sømænd, der forledt af sangen, forliste.

Kim Skotte:
"Ginman er en bassist, der vil mere end holde takten og skuden på ret køl. En puls og et swing udgår med kraft og stil fra kapelmesterens løse slips og faste gulvbas. Lennart Ginman spænder sangskrivermuskler af seriøs størrelse. Hans fornemmelse for, hvad der gør en melodi egnet til jazzstandard, er kombineret med brutal ærlighed. Et paradoks Kæv Gliemanns elektroniske bindevæv formidler uden at fortynde."



















Eivør synger så forførende, at man nu forstår, hvordan søfolk havde det med Sirenerens sang.


Kim Skotte:
"»There’s no easy way/ to fall apart/ in a beautiful way«, synger Eivør, så smertens mange facetter slår mørke gnister mod hinanden, mens Oliver Hoiness’ guitar skærer og brænder minimalistisk på kryds og tværs. Den lækkeravantgardistiske klangmaler Hoiness er en ener på den danske musikscene."

Kim Skotte:
"Kæv Gliemann, denne det skæves førsteelsker med rødder i fordums eurobeat, har som producer fundet et projekt, der kan udfordre hans særegne talent."


Mads Emil Nielsen