lørdag den 17. januar 2015

”Negatives Beyond the Green” - Fotografier af ISMAR CIRKINAGIC


























Fin åbning af Kunstpakhusets nye udstilling med fotografier af ISMAR CIRKINAGIC: ”Negatives Beyond the Green”. Baggrunden for fotografierne er den etniske konflikt i Bosnien-Hercegovina. Fotografierne viser den natur, hvor den etniske udrensning fandt sted og ejendele fra de mennesker, der endte i massegravene. 




Det er en barsk baggrund, men gennem det kunstneriske udtryk, der ligger i fotografierne får Ismar gennem poesi og æstetik vist den natur, der ligesom dækker over al gruen med et lag af grønt. Vi ser skønheden og frugtbarheden uden at vores bevidsthed om gruen forsvinder.















Tijana Miskovic gav i sin åbningstale en god information om fotografierne, og uden den information ville jeg nok have kodet fotografierne med lidt mindre forståelse, så jeg vil håbe, at folk, der kommer lige ind fra gaden, kan klare sig uden videre information.








ISMAR CIRKINAGIC tog sig tid til at fortælle om sine fotografier, og det blev til en tankevækkende snak om sprog og udtryk i hans fotografier.