søndag den 1. februar 2015

DET STILLE LIV - ILLUSION OG VIRKELIGHED på Holstebro Kunstmuseum























13 nulevende kunstnere stiller op i Holstebro Kunstmuseum for at vise deres bud på stilleben, og det er der kommet en rummelig og levende udstilling ud af.



Der var rigtig mange gæster ved ferniseringen.










Åbningstale ved Anders Troelsen, lektor i kunsthistorie ved Aarhus Universitet






















Det summede og sydede efter åbningstalen. Stemningen var høj og diskussions lysten stor, og der var gensynsglæde blandt mange af de fremmødte kunstnere.







Man bliver altid godt behandlet på Holstebro Kunstmuseum



Her et stilleben af det tømte bord


Holstebro Kunstmuseum har virkelig fået skabt en mangfoldig og varieret samling af værker, der gør det til en oplevelsesrig vandring gennem rummene med det stille liv.




 Der er ikke ét bestemt kunstværk, der slår benene væk under én, men samlet set er der skabt et univers af stilleben af så forskellig karakter, at der lægges op til diskussion.




Man skal være mere end sig selv på rundturen, for der er tale om  en interaktion på en så medrivende måde, at man bliver nødt til at tale om de forskellige bud på 'stilleven', som det hedder på hollandsk. Det er det grundliggende begreb for det, vi nu går rundt og oplever: ubevægelig model og natur - en opstilling af ubesjælede genstande som blomster, madvarer, frugter, dødt vildt og husgeråd.












De her to malerier af Per Kirkeby synes jeg falder noget uden for den ellers meget rummelige kategori. Jeg snakkede lidt med Anders Troelsen, lektor i kunsthistorie ved Aarhus Universitet om min skepsis, og han havde også svært ved at se sammenhængen, men der er nogen, der kan se en hummer på det sidste maleri her, og så falder det ind under den rummelige kategori.

Tag ud og se udstillingen og få en god og informativ oplevelse samt et oplæg til en god diskussion.