søndag den 17. maj 2015

Særudstillingen ”Brandes & Bindesbøll – Bånd & Brud” på CLAY Keramikmuseum Danmark





I næste uge genåbner Danmarks Keramikmuseum under navnet CLAY Danmarks Keramikmuseum. Det sker med værker af to af kustkeramikkens mest fremtrædende kunstnere, Thorvald Bindesbøll og Peter Brandes. Thorvald Bindesbøll døde for over 100 år siden, men hans værker fik stor betydning for Peter Brandes. Han blev allerede i en ung alder interesseret i Bindesbølls værker, og det var her, han så mulighederne i keramikken og fik inspirationen og lysten til selv at gå igang. Peter Brandes har sammen med sin kone, Maja Lisa Engelhardt, gennem årerne fået opbygget en stor samling Bindesbøll-værker, som nu kan ses som en del af særudstillingen sammen med Peter Brandes egne værker.

















"Med keramikken gælder det, at når du har gjort dit arbejde, så er det Gud, der skal have lov til at gøre det færdigt. Leret skal ind i en ovn, hvor jord, ild og luft forenes. Det er en fantastisk tanke, at jorden ulmer og summer og braser, og så lukker du op, og der kommer nyt liv ud. Det må bestemt være en del af Guds skaberværk. Vi mennesker har godt af, at der er noget, der ligger ud over vores kontrol."
Peter Brandes citatet er fra et interview med Dorte Washuus i Kristeligt Dagblad.



Jo, det var Thorvald Bindesbøll, der designede denne etiket til Carlsberg.

Her er en video fra åbningsfesten for offentligheden.