Så kom dagen. 47 år. Efter alle julens gaver, skulle det i
år være blomster, især fordi jeg kender et sted, hvor blomsterbinding bliver en
form for kunstnerisk udtryk, og sådan en buket bliver virkelig anerkendt af
fruen. Den giver strålende øjne og skaber smil og
glæde.
Ved morgenbordet ligger der en pakke til mig. Af med sløjfen
og af med låget: Nej, undertrøjer! – Mærkevarer! Inde i mit hoved ruller der
billeder af forvaskede undertrøjer, undertrøjer, der kryber op af bukserne, og undertrøjer,
der spændes godt ud fortil. Jamen det er da ikke noget godt syn for ens
ægtefælle. Det kan man vel nærmest blive helt trist af, og man opdager det jo
ikke selv. En lille diskret hentydning, så lidt skal der til. Jeg ser det
klart. Når jeg går rundt i de nye undertrøjer, skaber det strålende øjne, smil
og glæde, og jeg går rundt og føler mig som en fandens karl. Vi kører videre
mod 48.
