Udstillingen er et sandt borbardement af påvirkninger, som
kan gøre det svært for dig at falde til ro, bevare overblikket og falde ned og
fokusere på de mange spændende detaljer, som er små værker i sig selv.
”letmein” giver mulighed for forskellige fortolkninger. Vi lever i en
teknologisk verden, som maser sig på, og hvis vi ikke bevarer overblikket, så
går det galt. Hvem styrer hvem?
Med hensyn til udstillingen kunne man sige til HEART let me
in. Det kunne være rart med en form for støtte til at træde ind i de store rum.
Måske kunne en afslappet og ikke vildt pædagogisk rundvisning gøre udstillingen
til den store publikumssucces, som den fortjener.
Filmen tager dig med ind i et rum, hvor 2000 kvadratmeter
specialvævet tæppe beklæder både gulve og vægge. Man befinder sig i et univers,
hvor tilskueren bliver bombarderet med stærke billeder og farver, der strømmer
ud fra de vævede tæpper. Genkendelige brudstykker af dystopiske bybilleder og
naturbilleder i konstant forandring samt en fremtidsvision med robotter
strømmer ud fra to skærme. På vandringen i det næste halvmørke rum møder vi
mystiske billeder på væggen, der kan være helt abstrakte eller vise tableauer,
hvor man aner noget genkendeligt.
