Lars Morell stillede sig op foran altertavlen og gik under
foredraget frem og tilbage og førte os gestikulerende og medrivende ind i hans
opfattelse af kunst. Det monokrome billede var ikke kunst. Man tegner en
vandret streg på lærredet, så har man en horisont, og herfra udfolder kunsten
sig. Vi hørte om kunsten som et vindue og om kunsten som et som et spejl, ja vi
kom på en spændende tur. Det gik dog ikke helt op for mig, hvorfor han var
desillusioneret udover at hans forventninger til og hans syn på kunst havde
ændret sig siden han var ung.
Lars Morell sluttede af med at fortælle om sin bog ”200 års
kunst i Århus”. Han havde henvendt sig til flere for at høre, om de kunne
skrive historien om kunsten i Århus gennem 200 år, bl.a. også til AROS, men
selv her var man ikke i stand til det, ja, så måtte han jo gøre det selv!