søndag den 10. december 2017

Et møde med min døbefond og til uropførelsen af Thomas Agerfeldt Olesens JULEORATORIUM i Skt. Lukas Kirke (Århus)

I 1926 blev det første barn døbt i Skt. Lukas Kirke. Det var en lille pige.16 år senere blev det min tur. Jeg mindes ikke, jeg har været i kirken siden da, men i går søndag d. 9. december så jeg døbefonden, og jeg må indrømme at jeg ikke havde nogen klar erindring om den. 




Den er lidt speciel, formet som en rosenblomst eller stiliseret åkandeblomst og trods manglende klar erindrig satte det nogle tanker i gang, og jeg sad lige foran den under den koncert, vi var kommet for at høre, nemlig uropførelsen af Thomas Agerfeldt Olesens Juleoratorium, som tager udgangspunkt i Thomas Agerfeldt Olesens egen oplevelse af Bachs værk. 



Dirigent: Carsten Sejer-Hansen







Koncertens solist var Peter Lohdal, som jeg sang med i Hernning Kammerkor, da han var helt ung og begyndte på Musikkoncervatioriet. Jeg fik lige sagt hej, og Peter havde selvfølgelig ikke glemt, at han stod ved siden af mig i Kammerkoret.







Det var en fantastisk koncert. Der var Bach i den men også nye og bragende stærke toner fra den tid, vi nu lever i, og publikum modtog koncerten med langvarige og stående bifald. Julen blev efter denne oplevelse ny og anderledes.

fredag den 8. december 2017

Skovsnogen - deep forest artland - årets åbning 2. december 2017- her uden de nye værker









Årets åbning ja. Her skulle vi så se de nye værker, men vi fandt aldrig frem til værkerne, måske fordi vi ikke gik efter strømmen, måske fordi vi ikke kunne finde ud af kortet. Vi fandt heller ikke frem til æbleskiverne, men vi fik en dejlig kop varm aspargessuppe, før vi fandt vejen hjem forbi Hesselholdt og Mejlvangs værker. Vi havde en rigtig god oplevelses-tur selv om vi ikke lige var med på beatet. Sådan er SKOVSNOGEN. Du vælger din vej, træffer dit valg og går ikke glip. 












Vi gik ind i skovens poesi og mødte de værker, vi så




Det var befriende at se, hvordan videoer og billeder i rigt mål på SKOVSNOGENS FACEBOOKSIDE viste en spændende indvielse af de nye værker. 
Så se her:Skovsnogen

mandag den 13. november 2017

Nogle interessante og tankevækkende meninger om kunst, kunstudstillinger og formidlingen af kunst af Politikkens kunstredaktør Peter Michael Hornung

I sin anmeldelse af udstillingen 'Gillian Wearing - Family Stories' på Statens Museum for Kunst kommer Politikkens kunstredaktør Peter Michael Hornung ind på nogle interessante og tankevækkende meninger om kunst, kunstudstillinger og formidlingen af kunst. Her er nogle pluk fra anmeldelsen:
Foto: Politiken

I dag giver det ingen mening at tale om kunst som noget med en særlig værdi, der kan eksistere isoleret fra alt det, der ikke er kunst.
Når en kunstudstilling i dag skal kaldes relevant, skal den også vise sin relevans i andre sammenhænge
Vigtig kunst skal lære dig at stille vigtige spørgsmål, til dig selv eller dine omgivelser. Samtidskunst, der kun flasher eller afspejler rene kunstneriske problemstillinger, er blevet en luksus, som et demokratisk samfund martret af alle mulige problemer og konflikter ikke længere kan tillade sig. Desværre, kan man tilføje.

Det vigtigste er at kunne diskutere en række vedkommende og væsentlige problemer, der er stimuleret eller aktualiseret af en kunstnerisk oplevelse. Men udbyttet afhænger også af den formidling, der skal bringe en i højde med værkerne. At formidle kunst er at tilbyde de oplysninger, som man ikke umiddelbart kan hente - eller tolke - ud af værket selv. Men man skal heller ikke sige så meget, at man låser værket fast i én bestemt læsning eller tolkning.
Det er ikke så ringe med anmeldelser, der får læseren til at gøre sig tanker om kunst og kunstformidling.

onsdag den 8. november 2017

Udstillingen "Fuglene" (Double Fantasy II) på Kunstpakhuset i Ikast

Frem til d. 10. december kan man på Kunstpakhuset i Ikast se udstillingen "Fuglene" (Double Fantasy II) med kunstnerparret Sonja Lillebæk Christensen og Christian Schmidt-Rasmussen. Udstillingen tager sit udgangspunkt i Christian Schmidt-Rasmussens store vægrelief som fører over til Sonja Lillebæk Christensens installation "Overgang", der består af en træbro og en videoinstallation. Herudover er der to akvareller af Sonja og en serie malerier af Christian. En velbesøgt fernisering og en seværdig udstilling.












På videoen her fortæller kunstnerne lidt om deres værker







onsdag den 1. november 2017

Michael Kvium "Cirkus Europa" - en udstilling på ARKEN


"Hele vejen igennem CIRKUS EUROPA bliver vi mindet om, hvad splittelse gør ved os. Vi føler jorden glide væk under os, vi føler angst og rædsel, vantro og afmagt, men Kvium giver os en lille trøst.
For hvis splittelse og tab af tillid betyder afmagt, blodig krig og oprør, så må sammenhold føre til samarbejde og tillid."



Sådan skriver Merete Mørup i sin anmeldelse i magasinet KUNST, og det er en udstilling, hvor det er svært at vende ryggen til alle de personer, der fra de forskellige værker stirrer på en med et blik, der siger: Kan du da ikke se det.



 Når kunsten bliver for anmassende kan man nok få lyst til at tænke, mon ikke det er fake news, men på den anden side må man nok indrømme, at der er noget genkendeligt ved det man ser. Her er det ikke nødvendigt med store informative vægtekster.






Videoen her er naturligt nok ikke helt fri for at være påvirket af Kviums stærke udtryk, men den er, synes jeg, en anderledes visualisering af udstillingen end alle de autoriserede, så her får et af folkets umiddelbare syn lov at være med...



tirsdag den 24. oktober 2017

Klip fra koncerten med Savage Rose på FERMATEN i Herning


Annisette har en pagt med elementerne skriver  Emil Eggert Scherrebeck i Informations anmeldese af Savage Rose' nye album HOMELESS.



Han fortsætter: "Det må hun simpelthen have, for de bakker hende op i hver en tone, hun sender ud i verden. Når hun giver los og åbner for de følelsesmæssige sluser, skælver jorden og hjælper hende frem til den klang, der er så meget større end et enkelt menneskes forgængelige krop. Når hun kaster sig ud fra en klippe i en halsbrækkende musikalsk manøvre, bærer vinden hende. Og selv når hun presser sin stemme længst ud i de allermest skrøbelige knirkelyde, synger verdenshavene med som et brusende, indfølende kor." Det kunne fint være en beskrivelse af koncerten på FERMATEN i Herning.

Her er nummeret HOMELESS.



Her er "HARASSING" - et andet nummer fra det nye album





Et par ældre numre skal også lige med. Orkestret spiller "Dødens triumf", hvor Pelle Hjorth i ordets bedste betydning hamrer løs på orglet, ja tangenterne bliver banket på plads og musikken spiller. Det sidste klip fra koncerten skal være "Black Angel".






tirsdag den 17. oktober 2017

BACON, FREUD, AND THE LONDON PAINTERS PÅ AROS

I dag gik turen til Aros, og det var for at opleve udstillingen BACON, FREUD AND THE LONDON PAINTERS. Jeg har for år tilbage set nogle af malerierne på Tate i London, og så skulle det blive spændende at se, i hvilken sammenhæng de kom ind i på Aros. Det interessante ved Aros er, at de har et godt greb om, hvordan publikum skal drages ind i udstillingen.






























Vi kommer ind i en periode efter 2. verdenskrig og værkerne viser meget tydeligt: ”kunstnernes inspiration i menneskekroppen og livets barske realiteter” – Det er meget spændende værker udstillingen byder på.
 Hvordan skal publikum nu gelejdes gennem udstillingen?
 Jo, inspireret af eksistentialismen ”har AROS skabt et symbolsk udstillingsdesign, som sætter den besøgende i centrum af temaet”.





















Der findes ingen korrekt vej gennem udstillingen. I eksistentialismen handler livet om at træffe valg og at tage ansvar for sine valg, så når den besøgende nu går rundt med en lille folder, hvor der er en fin beskrivelse af hvert enkelt værk, kan hun/han få en fysisk fornemmelse af at være vildfaren i livet. Fint. Spørgsmålet er om den sti, man vælger gennem kunstudstillingen, gør, at man farer vild i den kunstneriske dannelsesproces, og hvis man gør, så er det jo ens eget ansvar.
































































Her er et lille filmklip, der viser den vej, jeg tog, og med det fik jeg bearbejdet min tur gennem udstillingen.