fredag den 9. november 2018

Brands & Pedersen - Spor af Cobra



I anledning af 70 året for kunstbevægelsen COBRA åbnede Carl Henning Pedersen & Else Alfelt museum udstillingen Brands & Pedersen - Spor af Cobra. Museumsleder Lotte Korshøj introducerede udstillingen, Brandts datter talte og den informative hovedtale blev holdt af Cobra- forsker Willemijn Stokvis.
De to kunstneres papirarbejder er et væsentlig element i udstillingen, der viser begge kunstneres interesse for surreallismen og børnetegninger



.










søndag den 4. november 2018

Fernisering på Kunstpakhuset med udstillingen “DET, DER IKKE BLIVER SAGT”



Kunstpakhuset havde fredag d. 3. nov. fernisering på udstillingen “DET, DER IKKE BLIVER SAGT” med billedkunstnerne Else Duedahl, Ulla Gerd, Lene Juhler og Ulla Lampe.
Det er en varieret og fint kurateret udstilling, hvor de fire kunstnere udfordrer hinanden, går i spænd sammen i et fællesskab og også viser deres egenart.
”Det der ikke bliver sagt”, må ses…



















onsdag den 24. oktober 2018

Julian Schnabel og Agnes Slott-Møller på ARoS efterårsferien 2018

To store udstillinger af vidt forskellig art.
Først Julian Schnabel "Aktion Paintings 1985 - 2017"
En udstilling hvor man som tilskuer må føle sig som en dværg over for de kæmpe store malerier, og nogle spørgsmål melder sig under rundturen.


  1. Tilfører de store formater noget til det kunstneriske udtryk
  2. Nogle af værkerne er malet udendørs i Mexico på presenninger, som  har været brugt til at afdække lastbiler, og andre værker er malet på baldakiner. Hvad tilfører det værket, at det er malet på baldakiner eller presenninger ?


Politikens anmelder Mathias Kryger ser på dette maleri og spørger:
” En kanin tilbeder en diamant i et af værkerne. Er det sådan, jeg skal have det over for de her kæmpeværker? Skal jeg tilbede kunsten, som var den en gulerod og jeg en kanin?”
ARoS skriver i det fine lille hæfte om Julian Schnabel: "Størrelsen på malerierne i foyeren er imponerende, med en enorm fysisk tilstedeværelse i rummet der påvirker betydningen af maleriet og fremkalder associationer hos beskueren og Schnabel mener ligeledes at maleriets størrelse giver beskueren en fysisk og psykologisk tilstedeværelse."


Her er et af de mexicanske malerier. Disse malerier gav Jyllands-postens anmelder Lars Svanholm en positiv omtale: Heldigvis optræder der nye og langt mere stringent forarbejdede værker på udstillingen, og det er næsten paradoksalt, at disse er kendetegnet ved skæve indramninger, hvor det chikanøse element optræder i den manglende vinkelrethed. Her brydes de monokrome flader af lærredernes sammenfattede overflader.
Aktion Painting...

Videre til udstillingen AGNES SLOTT-MØLLER "HELTE OG HELTINDER"


Det er  fint at ARoS med sit valg af Agnes Slott-Møller på en stærk og markant måde vil belyse en periode i billedkunstens historie, hvor kunstakademiet ikke optog kvinder. ARoS begrunder valget af kunstner således:

 Agnes Slott-Møller repræsenterer en af de, desværre alt for få, anerkendte stærke kvindelige kunstner­skikkelser fra slutningen af 1800-tallet. I sin samtid spillede hun en fremtrædende rolle på den danske kunstscene, både som maler, men i høj grad også som en kunstner der introducerede nye forestillinger om maleriet og kunstens muligheder i Danmark.

Agnes Slot-Møller levede jo i perioden med det moderne gennembrud, hvor der på flere planer skete forandringer, der fik stor betydning for, hvordan vores samfund i dag fungerer. I folderen kan man læse at hun tilhørte en kunstnerisk bevægelse, der mente, at det moderne gennembrud havde eroderet de faste normer samfundet hvilede på. 
Aros fremhæver Slott-Møller som en kvinde, der midt i en brydningstid viser en viljestærk fastholdelse af sit kunstneriske projekt, der viser "sjælfulde mytologiske fortællinger om stærke kvinder.....og alvorstunge historiske motiver." Kunsten er et moralsk anliggende. Mon det er det, vi skal opleve som en introduktion af nye forestillinger af maleriets og kunstens muligheder i Danmark, muligheder som skal udfylde det tomrum, der var skabt af det moderne gennembrud.

Somme tider skal man nok lade være med at gå for højt op i museets omtaler af en udstilling. Det kan man blive helt skæv af.





Er du syg? Tag en tur på museum
 (Politiken 24.10.2018)
»Der findes stærkere og stærkere videnskabeligt bevis for, at kunst som terapi er godt for din sundhed. Det øger blandt andet niveauet af stofferne kortisol og serotonin. Vi udskiller hormoner, når vi besøger et museum, og disse hormoner gør, at vi får det bedre«, forklarer Helene Boyer, vicepræsident for sammenslutningen af fransktalende læger i Canada.

onsdag den 17. oktober 2018

En sejltur fra badebyen Formentor til Santa de Pollenca


Vi sejler op ad åen, nej vi sejler rundt i bugten

Formentor

Formentor



Et af mine videoklip er med i SÅDANNMARK MED MARIE CARMEN KOPPEL


Hvad skal  man sige når TV 2 igen spørger om tilladelse til at bruge nogle sekunder af et af mine videoklip? Ja, men pas nu på den tekniske kvalitet af gengivelsen. Nå men her er det et klip fra en koncert med fra Aulum Kirke 14. dec. 2014.


Det originale klip ser sådan ud:
Koncert i Aulum

tirsdag den 16. oktober 2018

Til AroS og se udstillingen Julian Schnabel - Aktion Paintings 1985-2017

Foto: Ken Cohen fotography/Aros



Jeg skal ind på Aros i denne uge og se udstillingen Julian Schnabel - Aktion Paintings 1985-2017. Jeg har læst Mathias Krygers anmeldelse i Politiken. Jeg kan godt lide Krygers måde at træde ind et udstillingsrum på. Med den bagage han har går han ind i værkerne og forholder sig til, hvad han ser og oplever. Værsgo. Så kan I forholde jer til det. Væk fra anmeldelser, hvor man via sproglige konstellationer pakker sig selv ind og fjerner sig mere og mere fra selve værket til fordel for, hvad man sådan ved om den pågældende kunstner.
Foto: Tom Powel Imaging/AROS

Kryger lytter ikke så meget til det, der bliver sagt under rundvisningen. Han koncentrerer sig om at spore, om der er en understrøm af spørgsmål at stille til værkerne, eller om der kommer spørgsmål ud af dem.
Han skriver:” En kanin tilbeder en diamant i et af værkerne. Er det sådan, jeg skal have det over for de her kæmpeværker? Skal jeg tilbede kunsten, som var den en gulerod og jeg en kanin?”
Nogle af værkerne er ”malet udendørs i Mexico på lokale folks presenninger, som efter sigende har været brugt til at afdække lastbiler, og kunstneren nærmest besætter dette materiale med sine dyre-menneske-monster-tegninger. Men uden rigtig at bruge materialet til andet end at gøre det til sit eget. Det samme med de værker, der er skabt på spanske markiser fra boder. Fra det øjeblik Schnabel sætter penslen på underlaget, er det hans underlag, afskåret fra materialets kontekst og de for eksempel historiske, politiske og socioøkonomiske virkeligheder, som bor i materialets fibre. Og igen det samme med de to billeder, der forestiller piger. De er som resten gigantiske. Pigerne er anonymiserede, deres øjne visket ud. De er blevet til kunstnerens piger, og vi får ikke at vide, hvem de er. Er de individer? Nej, de er materiale på linje med alt det andet og er blevet til ’Big Girl Paintings’”.

Jeg glæder mig til at se udstillingen, og jeg har, før jeg træder ind i udstillingen, fået noget at forholde mig til. En anmeldelse skal sætte noget i gang, og det kan da godt være, at jeg forlader udstillingen helt uenig med Mathias Kryger, men hvad gør det?

mandag den 8. oktober 2018

KUNSTMUSEET ES BALUARD - Palma de Mallorca


Foto Brynhild Eriksen


Kunstmuseet es Balluard er indrettet i Sant Pere-Bastionen, der var en del af bymurene og den militære fæstning.


Herfra har man udsigt over havnen og over til Katedralen


Foto Brynhild Eriksen


Udenfor museet på terrassen støder man på imposante skulpturer. Desværre var der ikke så meget at se på museet, da vi var der. Alle separatudstillinger var lige taget ned, og man var ved at gøre klar til nye udstillinger, så der er kun en lidt skrabet permanent udstilling, som du kan se på videoen. 

Foto Brynhild Eriksen