onsdag den 17. oktober 2018

En sejltur fra badebyen Formentor til Santa de Pollenca


Vi sejler op ad åen, nej vi sejler rundt i bugten

Formentor

Formentor



Et af mine videoklip er med i SÅDANNMARK MED MARIE CARMEN KOPPEL


Hvad skal  man sige når TV 2 igen spørger om tilladelse til at bruge nogle sekunder af et af mine videoklip? Ja, men pas nu på den tekniske kvalitet af gengivelsen. Nå men her er det et klip fra en koncert med fra Aulum Kirke 14. dec. 2014.


Det originale klip ser sådan ud:
Koncert i Aulum

tirsdag den 16. oktober 2018

Til AroS og se udstillingen Julian Schnabel - Aktion Paintings 1985-2017

Foto: Ken Cohen fotography/Aros



Jeg skal ind på Aros i denne uge og se udstillingen Julian Schnabel - Aktion Paintings 1985-2017. Jeg har læst Mathias Krygers anmeldelse i Politiken. Jeg kan godt lide Krygers måde at træde ind et udstillingsrum på. Med den bagage han har går han ind i værkerne og forholder sig til, hvad han ser og oplever. Værsgo. Så kan I forholde jer til det. Væk fra anmeldelser, hvor man via sproglige konstellationer pakker sig selv ind og fjerner sig mere og mere fra selve værket til fordel for, hvad man sådan ved om den pågældende kunstner.
Foto: Tom Powel Imaging/AROS

Kryger lytter ikke så meget til det, der bliver sagt under rundvisningen. Han koncentrerer sig om at spore, om der er en understrøm af spørgsmål at stille til værkerne, eller om der kommer spørgsmål ud af dem.
Han skriver:” En kanin tilbeder en diamant i et af værkerne. Er det sådan, jeg skal have det over for de her kæmpeværker? Skal jeg tilbede kunsten, som var den en gulerod og jeg en kanin?”
Nogle af værkerne er ”malet udendørs i Mexico på lokale folks presenninger, som efter sigende har været brugt til at afdække lastbiler, og kunstneren nærmest besætter dette materiale med sine dyre-menneske-monster-tegninger. Men uden rigtig at bruge materialet til andet end at gøre det til sit eget. Det samme med de værker, der er skabt på spanske markiser fra boder. Fra det øjeblik Schnabel sætter penslen på underlaget, er det hans underlag, afskåret fra materialets kontekst og de for eksempel historiske, politiske og socioøkonomiske virkeligheder, som bor i materialets fibre. Og igen det samme med de to billeder, der forestiller piger. De er som resten gigantiske. Pigerne er anonymiserede, deres øjne visket ud. De er blevet til kunstnerens piger, og vi får ikke at vide, hvem de er. Er de individer? Nej, de er materiale på linje med alt det andet og er blevet til ’Big Girl Paintings’”.

Jeg glæder mig til at se udstillingen, og jeg har, før jeg træder ind i udstillingen, fået noget at forholde mig til. En anmeldelse skal sætte noget i gang, og det kan da godt være, at jeg forlader udstillingen helt uenig med Mathias Kryger, men hvad gør det?

mandag den 8. oktober 2018

KUNSTMUSEET ES BALUARD - Palma de Mallorca


Foto Brynhild Eriksen


Kunstmuseet es Balluard er indrettet i Sant Pere-Bastionen, der var en del af bymurene og den militære fæstning.


Herfra har man udsigt over havnen og over til Katedralen


Foto Brynhild Eriksen


Udenfor museet på terrassen støder man på imposante skulpturer. Desværre var der ikke så meget at se på museet, da vi var der. Alle separatudstillinger var lige taget ned, og man var ved at gøre klar til nye udstillinger, så der er kun en lidt skrabet permanent udstilling, som du kan se på videoen. 

Foto Brynhild Eriksen

















tirsdag den 2. oktober 2018

Fernisering på udstillingen ”letmein” på Heart i Herning september 2018



Stor, stærk og medrivende udstilling på HEART. Udstillingen hedder letmein (luk mig ind) og er en fælles udstilling med kunstnerne Ry Davis Bradley (AUS) og Jon Rafman (CAN). Kurator er Michael Bank Christoffersen.



Udstillingen er et sandt borbardement af påvirkninger, som kan gøre det svært for dig at falde til ro, bevare overblikket og falde ned og fokusere på de mange spændende detaljer, som er små værker i sig selv. ”letmein” giver mulighed for forskellige fortolkninger. Vi lever i en teknologisk verden, som maser sig på, og hvis vi ikke bevarer overblikket, så går det galt. Hvem styrer hvem?
 

Med hensyn til udstillingen kunne man sige til HEART let me in. Det kunne være rart med en form for støtte til at træde ind i de store rum. Måske kunne en afslappet og ikke vildt pædagogisk rundvisning gøre udstillingen til den store publikumssucces, som den fortjener.

 

Filmen tager dig med ind i et rum, hvor 2000 kvadratmeter specialvævet tæppe beklæder både gulve og vægge. Man befinder sig i et univers, hvor tilskueren bliver bombarderet med stærke billeder og farver, der strømmer ud fra de vævede tæpper. Genkendelige brudstykker af dystopiske bybilleder og naturbilleder i konstant forandring samt en fremtidsvision med robotter strømmer ud fra to skærme. På vandringen i det næste halvmørke rum møder vi mystiske billeder på væggen, der kan være helt abstrakte eller vise tableauer, hvor man aner noget genkendeligt.


mandag den 6. august 2018

”Kunst i slusen 2018", Hvide Sande


Kunst i Slusen og friske fisk
Så er der kunst i slusen søndag 05.08.2018. Skal, skal Ikke? Så får jeg en sms fra den fiskekutter, jeg plejer at købe fisk fra. ”Vi er i havn kl. 09.30 med friske fisk”. Så kommer der lidt liv i kadaveret: Friske fisk og ”Kunst i slusen”.





























Der var masser af fisk i kutteren, og det blev også en fed fangst for os: 5 pighvar og en slethvar samt 6 kæmpe rødspætter. Sjovt nok gik vi til fiskeauktion bagefter. En auktion for turister, mest tyskere, der er med i en bud-ekstase, og de byder højt og får en pose fisk og en dejlig historie med hjem. Auktionarius taler hurtigt, og fletter tysk ind i talestrømmen. Fed stemning, humor og højt humør leveret af auktionarius.






Efter frokost afgang til slusen











Vin og




kage er standard ved ferniseringen





Årets udstillere i kommandørgangen er billedkunstner Susanne Gemmer og en mand med en fortid i Big fat snake, Peter Viskinde. Holmsland Klit turistforening finder en musiker, der også har slået sig på malerkunst, helst en der kendt. Så kan der nemlig om aftenen laves en koncert, hvor maleren underholder, nu som musiker. Behøver man at sige, at stemningen om aftenen, hvor der også er en lille anretning, er god.
Man må nok erkende at kommandørgangen er et udfordrende udstillingsted. ”det kan være svært at komme på afstand af værkerne”, sagde Peter Viskinde, ”men mine værker kan godt ses på den korte afstand.” 




Her er nogle af Susanne Gemmers værker





Mens vi var optaget af at se på kunst, blev der pludselig åbnet for en af sluserne, og frisk? vesterhavsvand strømmede ind i Ringkøbing Fjord.

Så til Peter Viskinde





Ja, så siger vi tak for kunst, vin og kage til lyden af fossende vand i slusen.

fredag den 22. juni 2018

Ved vesterhavet

Hvem er det der bor i sommerhus
Lars og Signe
Hvem er det der giver frokost og friske fisk
Lars og Signe
Hvem er det der står i den hvide klit
hører havets brusen
betages af skumhvide bølger
Lars og Signe og Brynhild
Hvem går langsomt, er med på slæb
og nyder det hele
mig






















Vesterhavet og en tur på stranden sætter gang i fantasien