lørdag den 11. oktober 2014

Emotions på DANMARKS FOTOMUSEUM






















Fotograferne Pascal Baetens, Belgien og Jørgen Brandt, Danmark samt Martin Vrabko, Slovakiet - 3 kunstfotografer -  har samarbejdet i 2 år om at skabe en unik fotoudstilling med billeder af kvinder.

Godt 30 kvinder har deltaget i projektet. 

 Er det kun kvinder, der kan vise følelser, hvorfor er der ingen mænd?







Det er der mange, der har spurgt om, men vi var meget usikre på, hvordan mænd ville reagere på konceptet, men vi har nu besluttet at prøve at lave en tilsvarende udstilling med mænd.



Pascal Baetens og Jørgen Brandt
Fotograferne ville i deres projekt prøve at finde en autentisk tilgang til menneskets væren og følelser. De havde gennem forskellige annonceringer, bl.a. gennem Facebook fået samlet en stor gruppe mennesker, og de var alle kvinder.
Pascal i samtale med  lederen ag Danmarks fotomuseum, Bjarne Meldgaard
Gruppen fik forelagt konceptet. De skulle være nøgne, og de måtte ikke bruge makeup. Der var ingen indsigelser mod nøgenheden, men at de ikke måtte bruge makeup, fik nogle til at sige fra.


Kvinderne var ikke modeller, og afklædtheden skulle være en af indfaldsvejene for fotograferne til at også at komme ind bag de personlige facader, og det var det sværeste, hvis det i det hele taget lykkedes.





 Fotograferne har hver for sig arbejdet med den samme kvinde og på udstillingen "EMOTIONS", vises værkerne side om side til publikums vurdering, og her blotter fotografen sig i sin fremstilling af den intimitet, han søger at vise. Når de tre værker sammmenstilles kan der opstå en ny helhed, hvis ikke der er  et værk, der smutter udenom?