Var på en
fantastisk musikalsk rejse med Annisette og det unge Savage Rose orkester på
Fermaten i Herning (02.11.12). Fermaten er det helt rigtige sted til en koncert
af den her art. Intimiteten bevares. Sang om kærlighed og frihed, revolution og
glæde og vi skulle kysse hinanden noget mere, solitude and longing, no more
love to give, I’m the messenger from misery land og en helt masse andet, som
jeg ikke altid fik fat i.
 |
| Foto:Brynhild Eriksen |
Stemmen,
lidenskaben, dansen og kjolen, der blev hvirvlet op af en roterende Annisette i
bare fødder forstod vi alle.
..
Jeg sad halvanden meter fra denne eksotiske vulkan, hvis udbrud var så voldsomt at alle i salen blev ramt.
Da koncerten
sluttede, rejste vi os op i en euforisk rus, og Annisette trådte helt frem på
scenen. Jeg fik øjenkontakt med hende. Hun gik frem mod mig. Smilede. Bøjede
sig ned og tog mig ind til sig. Jeg mumlede nogle takkeord på engelsk.
Åndssvagt, men hun sang jo på engelsk. Jeg fik et kindkys og et tak skal du
have. Så trådte hun langsomt tilbage, holdt stadig fast i min højre hånd, slap,
gik i slowmotion, et smil, vi havde øjenkontakt. En kort bevægelse med hånden
fra læben, og slut.
