Var lige et smut på VESTJYLLANDSUDSTILLINGEN i JANUS
BYGNINGEN i Tistrup. Kunstnergruppen tæller 19 medlemmer. For dem er variation
og forskellighed en dyd, og gruppen ser det som en styrke, at de ”rummer mange
forskellige formsprog og måder at arbejde med (deres) kunst”. Det lød rigtig
spændende, og det, der trak, var at se, om der kunne laves en spændende og
varieret kunstudstilling ud af det, hvor netop variationen, forskelligheden, de
forskellige formsprog og de forskellige måder at arbejde på kunne samles i en
kunstnerisk helhed.
Man starter i en lang smal gang, og ved mødet med de første værker
tror man, at der er gået kuk i ophængningen, fordi nummereringen ikke er
fortløbende, og det er den ikke, viser det sig, fordi der er tale om værker af
forskellige kunstnere, som er stillet over for hinanden. Sådan. Man er kommet
på en kunstudstilling, hvor diversiteten sættes i højsædet, ved at de forskellige
kunstneres værker spiller op mod hinanden og giver en ny sammenhængende
oplevelse, samtidig med at de enkelte værker bevarer deres særpræg.
Lidt længere nede ad gangen kom der orden i nummereringen,
og det var ved nogle små skulpturerer, som var blevet stillet ud på gangen, og
turen gennem rummene rev mig ud af illusionen og væk fra værkerne, fordi
iscenesættelsen stjal hele billedet. Det var lige som om, at hver kunstner
havde sit eget territorie.
I et af de store rum var stort set alle skulpturerne stillet
op i den ene ende af rummet og på en af langvæggene var der en stribe af
fotografier. To markante territorier i rummet, som der fra kunstnernes side må
have været en overordnet mening med, men hvor ville det dog have været
befriende, hvis skulpturerne og fotografierne var blevet spredt rundt i rummene
for at give den besøgende en varieret kunstnerisk oplevelse.
Hvis Janusbygningen er interesseret i at tage publikum i hånden og vise vej,
må man tænke meget mere på iscenesættelse af kunsten. Den kunstneriske
udfordring i kurateringen ville have været at tænke overordnet på at skabe en
kunstudstilling, hvor værkerne er sat sammen for at vise, hvad kunstnergruppen
som kollektiv formår frem for at tildele kunstnerne et område, hvor de kan
være sig selv....
Jeg respekterer til fulde, de valg, der er truffet, men jeg
må altså have de her tanker ud af hovedet.