tirsdag den 2. april 2019

"bevidst koks" på HEART- en udstilling med William Skotte Olsen

William Skotte Olsen er en kunstner med en stærk fortælling. 

Han startede som en ung kunstnerboheme med et stort og sprudlende talent. Især Mikael Wivel har været fascineret af Skotte. I museets omfangsrige magasin, der er udgivet i forbindelse med åbningen af fire udstillinger, hvoraf William Skotte Olsens "bevidst koks"er en af dem, skriver Mikael Wivel: "Hans kompositioner var dybt originale, og hans farve helt uden for nummer." 


Skotte Olsen beskrives som en nyskabende kunstner med kvalitativt stærke billeder. En kolorist med et overrumplende farvevalg. Den perfekte ekspressionist.
Han malede på et tidspunkt, hvor eksskolen med bl.a. Per Kirkeby, Poul Gernes og Bjørn Nørgaard var i fokus, og hvor det ærligt talt var pinligt at male billeder i gammeldags forstand. 

Nu kan man se hans værker på HEART, og det er der kommet en interessant og tankevækkende udstilling ud af.



Det første man støder på, når man træder ind på HEART, er Skottes gamle skurvogn, som han i en årrække boede i på Christianshavn. Så starter historien om denne noget skøre maler, som i sin livsførelse var en ægte ekspressionist, stærkt påvirket af tidens beat- og hippiekultur med Bob Dylan som omdrejningspunkt. Med til hans livsførelse hørte også, at han tog forskellige bevidsthedsudvidende stoffer, som i det lange løb invaliderede ham psykisk. 




For nu virkelig at belyse kunstneren gennem værkerne, tror jeg det ville have været en virkelig øjenåbner, hvis værkerne var blevet kurateret i kronologisk orden. Så kunne man via billederne opleve det dramatiske livsforløb som Skotte Olsen gennemlevede. Ungdommens "kolorist med et overrumplende farvevalg", Skotte på stoffer har kontrol over farverne, men billederne er syrede landskaber fyldt med "sære og svajende skikkelser",videre til de "religiøse" billeder, og hen mod en psykisk syg kunstner med et formørket sind, som maler billeder af menneskelige væsner som mere er i det syge indre end i den ydre verden og endelig en manisk kunstner, der uden megen kontakt med omverdenen maler og maler og maler billeder, der ligner hinanden.