Godt nytår til alle der kommer forbi her

Det blev også i år til gode oplevelser Det blev til mange kunstudstillinger, 3 uger i Andalusien og gensyn med Alhambra, Ronda og Sevilla, dejlige stunder i haven med fugle og blomster, 3 uger ved Hennby med diverse udflugter og ture, og så var der 14 dage på Mallorca. Ja, så blev jeg opereret for grå stær uden at det har ført til et bedre syn, snarere et værre, da jeg nu har svært ved at læse og endnu mere besvær med at se ordentligt på en skærm. Måske bliver det bedre i 2016, hvor jeg har en tid hos øjenlægen i april. Det kunne have været i marts, men der er vi sjovt nok i Andalusien igen, igen.

Nå, her på årets sidste dag regner det, ja regner det. Stormen er løjet lidt af, men ellers har december været stormfuld, grå og trist.

Vores å løber glad og frisk og sørger for næring til dyrelivet. Førhen var den nærmest en kanal for spildevand fra slagteriet, men nu snor den sig igen, og vi satser på at vandstanden ikke bliver så høj, at den når de 200 meter op til os.

Fuglsang Sø, som åen løber uden om.

Vejret kan vi bare ikke blæse på, men vinden blæser på os. Godt nytår.

Virkeligheden (indeni) - stor og flot kunstudstilling på Vestjyllands Kunstpavillon

På Vestjyllands Kunstpavillon i Videbæk ligger der lige nu en stor oplevelse.

Kurator Sonja Lillebæk Christensen har samlet værker fra fem kunstnere. Det er Søren Martinsen, Anne Skole Overgaard, Elsebeth Norrie, Bodil Nielsen og Christian Finne.

Kurator Sonja Lillebæk Christensen

Værkerne er meget forskellige, men udstillingen er harmonisk sammensat og emmer af emotion og poesi. Der er noget nyt i de kunstneriske udtryk, som vil overraske og berøre de besøgende.

En tur til Aarhus og lidt tilbage i tiden

Til Aarhus en af de sidste efterårsdage. Gåtur fra Banegården, forbi Aros og ned mod Den Gamle By. Stopper op lige før den Gamle Ceres bygning og kigger ud over Århus Å, som langsomt løber præget af alderdom og efterårets farver. 

Videre forbi det, der engang var Ceres, og hvor jeg som dreng flere gange var på rundvisning, udelukkende fordi rundvisningen altid sluttede med, at vi måtte drikke alle de sodavand, vi kunne, inden for en bestemt tid. Videre over gaden op til indgangen af Den Gamle By, hvor jeg skulle mødes med nogle mennesker, som jeg voksede op sammen med for over halvtreds år siden på Chr. Molbechsvej og H.V. Kålundsvej.

Vi krammer og hilser, tager kufferterne og rejser tilbage til halvfjerdserne og går rundt i opgange og lejligheder, og snakker og genkender og mindes og snakker.

Jeg kigger interesseret i en skuffe, der har tilhørt en kvindelig skoleinspektør, måske fordi skuffen kunne afsløre lidt af en fin kvindes hemmeligheder.

 Og hvad skal man mere sige: Jo, de holder sig godt, børnene fra dengang.

Møderne med børnene fra dengang, har lært mig lidt om, hvor meget en fælles baggrund og  følelsen af at være en del af et fællesskab med en bred diversitet betyder. At man efter et langt liv på over halvtreds år kan mødes, og at man på trods af alle mulige forskelle i livs-forløbet, kan finde sammen i et dejligt socialt fællesskab igen, er stort og livgivende.

HOLSTEBRO KUNSTMUSEUM: Åbnigen af Martsudstillingen 1951 - 1983

Interessant kunstudstilling på Holstebro Kunstmuseum, hvor der vises værker af Kunstnersammenslutningen Martsudstilingen 1951 – 1982. Her på denne udstilling er der ikke inddraget moderne formidlingshjælpemidler eller opstillet teaterkulisser, der skal sørge for, at man ikke keder sig, og at kunsten får en vis underholdningskvalitet.Selvfølgelig ikke, og ”iscenesættelsen” af udstillingen er helt i Kunstsammenslutningens ånd: Det er værket selv, der skal være i centrum.

23 værker af Martsudstilingen er samlet på Holstebro Kunstmuseum. ”Martsudstillingen varede i 30 år og Cobra kun i tre år, alligevel er det Cobra, der er løbet med hele opmærksomheden”, sagde professor i politologi, Henning Jørgensen i sin åbningstale. Holstebro Kunstmuseum har med denne udstilling villet trække nogle kunstnere, der var væsentlige for deres samtid, ud af glemslen. Det var kunstnere, der arbejdede ud fra et veldefineret kvalitetsbegreb og et tilstræbt højt kvalitetsniveau.

Nu kommer Martsudstillingen frem i lyset, og det kan måske ændre lidt på kunsthierarkiet, i hvert fald har Holstebro Kunstmuseum koncentreret sig om nogle vægtige kunstnere mere for deres kunstneriske værdi end deres markedsværdi.
Det er det, man har kunstmuseer til.

Ifølge museumsloven er et kunstmuseum forpligtet til både at belyse fortidens og nutidens kunst, og for nogle museer er en af deres vigtigste opgaver, at få de besøgende til at forholde sig til kunsten og ikke mindst til at reflektere over den. Et åbent spørgsmål bliver så, om man bedst gør det gennem iscenesættelser, scenografi, teaterkulisser og rig lejlighed og tilskyndelser til at bruge selfies. Det må jeg vende tilbage til, og jeg må ærligt indrømme, at jeg stod helt af på Aros udstilling med Michael Kvium - Fools. Her blev anvendelsen af selfies af museet nærmest brugt som et bevis for, at de besøgende fik en større forståelse for og et tættere forhold til værkerne.

Det var nogle af de tanker, jeg fik efter mit besøg på Holstebro Kunstmuseum.

Se lidt fra udstillingen her:

DANSK - design af Jens Quistgaard - på HEART

Design er blevet en del af HEARTS udstillinger, og i tilfældet Jens Quistgaard sætter museet fokus på en designer, hvis navn måske ikke er så kendt i Danmark, men når man går rundt på udstillingen og ser skåle, bestik, kander, kopper, kedler, lysestager og ikke mindst dåseåbneren ”Hajfinnen”, så er der nogle klokker, der ringer. For det ældre publikum er det et gensyn med en masse ting, som her på udstillingen nu bliver knyttet til en bestemt person, som gjorde Dansk Design kendt ikke mindst i USA. Udstillingen bliver en hyldest til Jens Quistgaard, og publikum får styr på og en perspektivering af nogle hverdagsting, som de måske ikke har tænkt på som en form for kunst. Det er det, man har kunstmuseer til.

Quistgaard blev ved med at opfatte sig selv som billedhugger. Design og mode var sjovt nok ikke det centrale for ham.

Jeg har lavet denne lille video, så man kan få et indtryk af udstillingen. 

Glæder i den lille have

Selv om sommeren indtil nu ikke har været så varm, har man dog kunnet tilbringe nogle  afslappende timer med læsning, nyde få dage med grillmad, lytte til fuglestemmer og blive henført af alle de dejlige blomster, som først kom til, da Brynhild gik på efterløn,

Et enkelt glas vin smager ekstra godt, når græsplænen er slået og terrassen fejet.




Se blomsterne og kom i god stemning med noget stemningsfuldt  musik.

Gode oplevelser i det lunefulde danske sommervejr

Det var ikke altid sådan et vejr som de rare metrologer på DR 1 og TV 2 så gerne ville give os: Solskin fra morgen til aften, men der var solskin og det var muligt at cykle og vandre i den livgivende natur.

Den første dag ved Vesterhavet var ikke mødet med et larmende voldsomt brusende Vesterhav skjult af havgus og skumsprøjt, men en dag med blå og klar himmel og et hav, hvor bølgen går som ”et åndedræt af en venlig kvinde”, som Johannes V. Jensen skriver i ”Hvor smiler fager den danske kyst”. Når man stirrer ud over havet kan man godt få en følelse af noget uendeligt.

En anden dag skinnede solen igen, og så tog vi til Henne Mølleåens udløb

Et par velsmagende fiskefileter og et godt glas øl på Henne Mølle Å Badehotel var sammen med oplevelsen af den smukke natur ganske overvældende og let berusende.

Vejen her stopper ved Vesterhavet, og går man op på en af de mange toppe, kan man se ud over havet og ane, at her er starten på evigheden.

Jeg gik flere kilometer alene langs med Henne Mølleå til lyden af insekternes summen og stemmer fra enkelte fugle. Jeg kikkede ofte på åen og tænkte: her løber naturens langsomhed, og da jeg senere cyklede til Filsø og pludselig så en havørn, sprang jeg hurtigt af cyklen og fik i 30 sekunder en oplevelse af naturens storhed.

Det var gennemgående meget blæsende, og det var ikke altid en dejlig oplevelse at sidde under solsejlet, mens hele teltet flagrede i vinden, og selv om vi havde en stormanordning vidste vi aldrig om solsejlet ville lette og flyve væk, og det kunne da påvirke nattesøvnen. For at blive fri for blæsten kunne man tage på museum, hvor man rent faktisk også kunne støde på en form for storhed i naturen.

Her er et par videoer, som med musik og billeder prøver at gengive en stemning fra oplevelser i naturen.

Tryk her 







En tur til Mandø, video 2

Åbningen af CLAY Keramikmuseum Danmark

Så blev dørene på CLAY Keramikmuseum Danmark endelig åbnet for offentligheden.

Det blev noget af et tilløbsstykke, og billetkøen var rimelig lang, men folk var tålmodige, og der var rigelig plads til alle i den nye bygning, der er tegnet af  arkitektfirmaet Kjaer & Richter A/S

Åbningstalen blev holdt af konstitueret direktør Pia Wirnfeldt, og der var musik og buffet for betalende gæster. Solen skinnede og stemningen var høj.

Her på åbningsdagen er det også Pia Wirnfeldts fødselsdag, så der er smil og glæde.

"Med indvielsen af den nye tilbygning og med åbningen af udstillingen "Brandes & Bindesbøll" tager vi hermed hul på CLAY Keramikmuseum Danmark. En fremtid med mange nye oplevelser både for dem, der har tabt sit hjerte allerede til keramikken, men forhåbentlig også for dem, der endnu har keramikkens oplevelser af rigdom til gode. "Sådan lød det bl.a. fra Pia Wirnfeldt.

Udstillingen "Brandes & Bindesbøll er overvældende og overrumplende, og den viser keramikkens mangfoldighed i udtryk og størrelse. Er man ikke interesseret i keramik som kunstart, får man på denne udstilling mulighed for at ændre holdning.

Videoen giver en bid af åbningstalen og er en hurtig tur gennem udstillingen.

Særudstillingen ”Brandes & Bindesbøll – Bånd & Brud” på CLAY Keramikmuseum Danmark

I næste uge genåbner Danmarks Keramikmuseum under navnet CLAY Danmarks Keramikmuseum. Det sker med værker af to af kustkeramikkens mest fremtrædende kunstnere, Thorvald Bindesbøll og Peter Brandes. Thorvald Bindesbøll døde for over 100 år siden, men hans værker fik stor betydning for Peter Brandes. Han blev allerede i en ung alder interesseret i Bindesbølls værker, og det var her, han så mulighederne i keramikken og fik inspirationen og lysten til selv at gå igang. Peter Brandes har sammen med sin kone, Maja Lisa Engelhardt, gennem årerne fået opbygget en stor samling Bindesbøll-værker, som nu kan ses som en del af særudstillingen sammen med Peter Brandes egne værker.

"Med keramikken gælder det, at når du har gjort dit arbejde, så er det Gud, der skal have lov til at gøre det færdigt. Leret skal ind i en ovn, hvor jord, ild og luft forenes. Det er en fantastisk tanke, at jorden ulmer og summer og braser, og så lukker du op, og der kommer nyt liv ud. Det må bestemt være en del af Guds skaberværk. Vi mennesker har godt af, at der er noget, der ligger ud over vores kontrol."
Peter Brandes citatet er fra et interview med Dorte Washuus i Kristeligt Dagblad.

Jo, det var Thorvald Bindesbøll, der designede denne etiket til Carlsberg.

Her er en video fra åbningsfesten for offentligheden.

Erik A. Frandsen på Horsens Kunstmuseum

Claus Grymer har skrevet en fin anmeldelse i Kristeligt Dagblad, og i min optik er antallet af stjerner ligegyldigt. De er oprindeligt kun sat til dem, der er ligeglade med substansen.

Som læserne af denne blog vil vide, går jeg meget op i anmeldelser ud fra den betragtning, at det er lige så vigtigt at stille krav til anmelderne, som det er for anmelderne at stille krav til kunsten.

Denne anmeldelse er en af de gode. Det helt banale krav, man må stille til en anmeldelse, er, at anmelderen redegør for, hvad det er, det, der anmeldes, gør ved ham/hende.

Jeg er med lige fra starten: "At holde øjeblikket fast og gøre det flygtige bestandigt det er en gennemgående bestræbelse i Erik A. Frandsens værker.

...det første værk, der vises: en patchwork-skulptur af en bil, præsenteret sammen med en svært læselig vægtekst i neon, der kryptisk henleder opmærksomheden på et andet usædvanligt fænomen, nemlig bløde katedraler. Som om også sådanne kan opføres i stof.

Gennem en tom korridor, med vægge af løst ophængte, hvide papirbaner kommer man ind en sal, der blandt andet rummer 13 store akvareller, "Basis Europa", fra kunstnerens lange vandring, akvareller af natur, bygninger og enkelte dyr. Det er arbejder, der er hentet fra skitsebøgerne og da også har et vist råt præg. Det er, som om man stadig mærker varmen fra skabelsesprocessen. Billederne virker bevidst skødesløst opsatte, det hele har et præg af foreløbelighed - som stadier på vejen mod et mål. jeg var ved målet - som om netop det ufærdige er det "færdige" udtryk. Rent ud sagt: For mig er disse akvareller hovedværker på udstillingen.

Udstillingen med dens koncentration giver et overskueligt, men også inciterende, opdateret portræt af en kunstner og hans stadige udforskning af materialer og udtryksmidler. En kunstner, der ikke bekender sig til en isme og også er tydelig nok som sig selv. Det bekræftes her.

Disse udvalgte brudstykker af anmeldelsen skal bare illustrere, at jeg som læser får noget ud af den kunstudsetiling, der anmeldes, og hvad bedre er: den giver mig lyst til at se den.

Philip Kerr kendt for sine "Berlin Noir" krimier skriver nøgleroman om Chelsea

For en del år siden læste jeg Philip Kerrs ”Berlin-Noir” trilogi. Bøgerne er henlagt til Hitlers Tyskland og skrevet i bedste Raymond Chandler stil i en historisk kontekst, hvor hovedpersonen, Bernie Gunther er oppe mod superskurke som Heydrich og Goebbels. Det var krimier i supersværvægtsklassen

Nu har Philip Kerr slået sig på fodbold i ”January Window”, som lige er udgivet på dansk med titlen ”Januarviduet”. Kim Skotte har i Politiken givet den 4 hjerter ud af 6, og det har skærpet min interesse. Kerr er en super researcher og romanen ”Januarvinduet” er modellereret over den engelske klub Chelsea og en træner, der minder om Mourinho samt en pengemand, der får læseren til at associere til Chelseas enehersker Roman Abramovich. Der fokuseres på de vanvittige penge i moderne fodbold og Fifa’s korrupte metoder.

Jeg købte straks bogen som e-bog hos Amazon for den nette sum af $4,56. Den er selvfølgelig noget dyrere i dansk oversættelse, det lille sprogområde taget i betragtning.

"Vidunderlig hverdag" på KunstCentret Silkeborg Bad

Det var 1. maj, St. Bededag og på Arbejdernes Kampdag i dejligt solskinsvejr KunstCentret Silkeborg Bad åbnede udstillingen "Vidunderlig hverdag".

Måske kan det blive en publikumssucces at lave en fælles udstilling med Sylvester og Heerup, og museets direktør Iben From har fundet masser af begrundelser for at lave en udstilling med de to ”folkekære kunstnere”. 

Der er ligheder i deres sociale baggrund, de er fabulerende, og de bruger begge humoren i deres kunst. Så tilbyder de en demokratisering af kunsten, og de ser det smukke i det indlysende almindelige, og de tager frem for alt frihedstrangen med sig ind i kunsten.

Udstillingen er interessant, fordi den også viser en markant forskel mellem de to kunstnere. Heerup er akademisk uddannet, og han bevæger sig fra ren naturalisme til det abstrakte, hvorfra han med  frihed og fantasi går igang med skraldemodellerne.

Den afgørende forskel mellem de to kunstnere finder vi i dybden af deres værker. Heerup finder en sten. Den ser han noget liv i, og så går han i gang med at mejsle og bruge ”gulerødderne”, og så bliver den døde ting så levende, at vi også kan fornemme det. Tingene har en sjæl, som ikke må gå til grunde, og når han maler, er der kærlighed i hans pensel.

Heerup har skabt mange ting, der er finurlige, morsomme og sjove, og det er nok her de to kunstnere kan ligne hinanden. Værkerne er løsslupne, hverdagskendelige i deres skævheder, men så fulde af livsglæde, fantasi og humor, at de smitter os, men de forbliver objekter.

Her er sammenfaldet mellem de to kunstnere mest udtalt.

Se på de to stenskulpturer af Heerup og mærk livet og dermed også, hvad kunst er.

Leif Sylvester sagde i sin takketale: ”Jeg håber, I alle sammen synes, der er noget i den her sammensætning, der kan bruges.” Det tror jeg virkelig, der er, og mit indtryk er, at de mange fremmødte var begejstrede for udstillingen, om det så var på grund af ligheder eller forskelle står hen i det uvisse.

En herlig stemning på ferniseringen, så se videoen og døm selv.