lørdag den 28. april 2012

Tilbage til ænderne


Nu er den ene andrik forsvundet. Der blev ligesom ikke plads til ham, da der kom en dame ind i billedet.
Her på klippet kan vi tydeligt se, hvor emsig damen er. Hun er ude og shoppe og nok lidt mere, og manden synes at bevare roen. Virker måske lidt lad eller også er arbejdsfordelingen helt klar.

fredag den 27. april 2012

Forsøg på at pejle mig ind på Michael Jeppesens kunstsyn

Jeg er noget fascineret af Michael Jeppesens kunstanmeldelser i Information. En speciel blanding af subjektivitet og objektivitet.

Jeg prøver at indfange Michael Jeppesens kunstsyn, sådan som jeg kan abstrahere det fra hans senere anmeldelser i Information.
Hvad er sublim kunst for beskueren? Det er en kunst, der er fri for at være holdningsanmasende. Den moralske kunst, der fortæller os, hvordan vi skal være er sølle. Forvrængerkunsten, der fortæller hvordan andre har det, og som vil åbne vores øjne og lade os se undertrykkende systemer, der luller os ind i en eller anden spiral, giver os heller ikke mulighed for at finde noget i os selv. Den tomme kunst, som forestiller noget eller handler om noget, der ikke forestiller eller ligner noget velkendt, lader os selv lede efter svaret. Kunst, der forestiller noget uden at handle om noget som vi alle sammen ved, er den kunst der hjælper beskueren frem til at finde et personligt svar. Der er også et krav til beskueren: ”for at få næring med hjem, skal vi åbne os og turde give kunsten reel plads i vores hverdag og sind.”
Læs f.eks denne artikel http://www.information.dk/298861

Forårsfernisering på Herning Billedskole



Var til ferniseriing i Dalgashuset lørdag d.21. april. En dejlig formiddag, hvor jeg nød at gå rundt og opleve, hvordan tomme rum med en sikker fornemmelse for rummenes særlige karakter, kan fyldes ud med fantasifulde kreationer skabt af børn og voksne fra Herning Billedskole.

fredag den 20. april 2012


Kan bloggen være en mulighed for det enkelte menneske til at udtrykke sig frit, og kan bloggen/nettet virkelig blive et middel til at slippe fri af en stats undertrykkelse af ytringsfriheden?


Den kinesiske kunstner Ai Weiwei mener, at den kinesiske censur aldrig kan besejre internettet (Information 17. april). Han siger: ”Siden vi fik nettet og kunne skrive blogs (..)er folk begyndt at udveksle ideer, og en ny følelse af frihed er vokset frem.” Weiwei tror på, at bloggen kan bruges til at udveksle ideer og at kineserne på denne måde lærer at gøre brug af deres rettigheder. ”Folk er begyndt at mærke frihedens vind.” –”Hvis internettet er ukontrollabelt, vil friheden vinde. Så simpelt er det.”

I Tunis blev to unge bloggers for nylig idømt 7 års fængsel ”for overtrædelse af moral og forstyrelse af den offentlige orden”. De havde uploaded billeder af profeten Muhammed i nøgen figur på Facebook.

En tv-direktør for den tunesiske Tv-station, Nessma, er anklaget for ”blasfemi”, fordi han har tilladt visning af tegnefilmen Persepolis, som rummer en afbildning af Gud.

I Ægypten blev en 17-årig kopter i april idømt tre års fængsel for ”at have fornærmet islam og islams profet” ved at bringe profetkarikaturer på Facebook.

Disse eksempler viser, hvordan en stat bruger religiøs intolerance som redskab for at styrke magten og den sociale kontrol.

Det enkelte menneske skal ikke blive for selvstændigt og f.eks. have ret til at udbrede skepsis over for religionen. Staten kontrollerer individet gennem religionen. Overvågning af selvstændig tænkning er det redskab, der skal bruges.

Både Tunis og Ægypten var centrale stater i det arabiske forår.  Hvad mon der sker ”med frihedens vind” i Kina?

tirsdag den 17. april 2012

Vil ænderne finde sig til rette?

Lad os nu se!
Gay ducks? - No!

Åen fik liv

For 40 år siden var denne å død, nu er den levende. Det håber jeg også min blog må blive! Jeg satser på ænderne! Åen ligger 200 meter fra vores hus. Vi må have ænderne på bloggen.