Vi nåede det!

Det årlige julebrev til familien skulle gerne frem så:

Den gamle mand kunne ikke se. Der var sne på hans briller, og det var meget mørkt og han var plaget af grå stær. Sneen føg og vinden peb, og den gamle mand kæmpede sig frem gennem snemasserne. Han frøs i sin slidte gamle frakke. Næsen var rød og ørerne, ja han turde ikke røre dem. I de stivfrosne fingre holdt han et brev. Han var på vej mod landsbyens eneste postkasse, men han flaksede rundt, og hans hjerte bankede. Pludselig stoppede han. Hvor var han? – Hvor var han på vej hen? Han kikkede op og skimtede et lys på himlen. Det lignede en stjerne fra Biblen. Han anede noget rødt i det fjerne: Postkassen! Han måtte frem. Han skulle frem inden d. 24. december.

Pludselig følte han en varme. Det var lige som om han svævede over sneen og pludselig stod han foran postkassen og klokken var fem minutter i 12 midnat 23. december. Han ville åbne postkassen, men den var fosset til, og hans fingre var som istapper. Pludselig kom lyset nærmere, hans fingre blev varme og smeltede isen på postkassen. Der lød et bump, og brevet faldt som en sten fra hans hjerte. En herlig klang, for nu kom julebrevet frem i tide.

Så tog han sin mobiltelefon og ringede efter en taxa.

Stor julehilsen

En nedlagt tankstation i Brande fik uventet besøg lørdag eftermiddag d. 6. december. Kunstneren Anders Reventlov Larsen gik i aktion.

Se VIDEO.

Til koncert med Marie Carmen Koppel

En lille fin koncert i Aulum Kirke.

Det var ikke et prangende Steinway flygel pianisten Jacob Christoffersen sad ved, men et lille keyboard, som han mestrede med energi og professionaliltet. Det blev et fint musikalsk akkompagnement med indlagte jazzmusikalske  improvisationer til Marie Carmen Koppels fyldige og klangfulde gospel stemme. 

Marie Carmen fyldte kirkerummet med sine yndlingjulesange og julestemningen bredte sig med stemmens glans. Da koncerten var slut rejste alle sig og brød ud i fællessang styret af Maria Carmen: Dejlig er jorden.

Da vi kom udenfor var det mørkt og koldt, og vindens hylen føg over kirkegården, men julestemningen blev hængende sammen med et par verslinjer:

Fred over Jorden!

Menneske fryd dig

Her er to videoer fra koncerten:
Oh Come All ye Faithful
Winter Wonderland -
 Sleigh bells ring

are you listening

I Winter Wondeland har Marie Carmen så travlt med at knipse med fingrene, at hun helt glemmer sin indsats. Se hvordan hun kommer ud af det!

CLASH - designudstilling på HEART

Heart har åbnet dørene for en designudstilling. CLASH hedder udstillingen, og museet fortæller at den ”præsenterer skelsættende design af store modeskabere, som forvandler samfundets spændinger og aggressioner til æstetiske designkreationer”.

Magasinet Cover har talt med kurator Ane Lynge-Jorlén, og her lyder det mere jordnært:
”Tøj er i høj grad mere end funktion. Tøj udtrykker identitet, krop og køn – og de udstillede værker viser et alternativ til normen for, hvordan man bevæger sig i det sociale rum ….De viser mode, der bevæger sig på kanten af kunsten og får os til at tænke over, hvordan vi møder verden.”

Rune Gade antydede i sin anmeldelse i INFORMATION af "Biography" på Statens Museum for Kunst om det nu også var det sted Elmgreen & Dragsets  kunst hørte hjemme.

Om CLASH hører hjemme på HEART kan man selv vurdere ved at se denne video: Video fra CLASH

New York, New york - Fotoudstilling på VIBORG KUNSTHAL

VIBORG KUNSTHAL har i nogen tid gået og puslet med tanken om at få fotografiet ind i kunsthallens rum, hvor der jo vises kunst. Hvad er så mere umiddelbart nærliggende end at lave et samarbejde med Medieskolerne i Viborg. Som sagt så gjort. Man fandt 5 kunstnere fra Medieskolerne, som alle havde det til fælles, at de drog til New York med en vis naivitet, frækhed og gåpåmod for at blive berømte i The Capital of the World, det hvor pengene ligger.

Nogle af dem har vist prøvet at gå sultne i seng, men de slog igennem især inden for reportage-, dokumentar-, reklame- og modelfotografi. Medieskolerne kan fortælle de unge studerende, at her er der tale om folk, der turde satse stort, og nu er de så kommet ind i Viborg Kunsthal som kunstnere, efter at de har skabt sig et levbrød og stor anerkendelse i den store verden.

Pressemeddelelsen siger sådan her:
De fem kunstnere tilhører alle den absolutte elite og har leveret billeder til de førende firmaer og magasiner i både USA og resten af verden. I deres CV indgår priser som årets pressefoto, Certificate of Excellence/American Photography, International Photogrphy Award IPA og Spider Reward.

Her kan du se en video fra ferniseringen torsdag d. 20. november 2014.

Tryk her

Ginman og Eivor på Fermaten i Herning

Se min videoe "My Little Blue Star"

Der er sporstoffer af Björk, Kate Bush, opera og et stænk spejlvendt Roisin Murphy (Moloko) i hendes fraseringer, men først og fremmest er Eivør sin helt egen. Der er tale om sangskrivning med rå power, og Eivør boltrer sig i disse sanges ocean af voldsomme følelser, men som også i flere tilfælde lugter af langtidsholdbar klasse.

Sådan skrev Kim Skotte i Politiken i sin anmeldelse fra Lille Vega.

Jeg mødte dem på Fermaten i Herning. De har udviklet en særpræget musik, der nok umiddelbart kan forskrække nogen. men her er tale om musik af høj klasse, og koncerten i Herning var helt igennem medrivende, og så synger Eivør, så man får en fornemmelse af, hvilken virkning Sirenernes sang havde på de sømænd, der forledt af sangen, forliste.

Kim Skotte:
"Ginman er en bassist, der vil mere end holde takten og skuden på ret køl. En puls og et swing udgår med kraft og stil fra kapelmesterens løse slips og faste gulvbas. Lennart Ginman spænder sangskrivermuskler af seriøs størrelse. Hans fornemmelse for, hvad der gør en melodi egnet til jazzstandard, er kombineret med brutal ærlighed. Et paradoks Kæv Gliemanns elektroniske bindevæv formidler uden at fortynde."

Eivør synger så forførende, at man nu forstår, hvordan søfolk havde det med Sirenerens sang.

Kim Skotte:

"»There’s no easy way/ to fall apart/ in a beautiful way«, synger Eivør, så smertens mange facetter slår mørke gnister mod hinanden, mens Oliver Hoiness’ guitar skærer og brænder minimalistisk på kryds og tværs. Den lækkeravantgardistiske klangmaler Hoiness er en ener på den danske musikscene."

Kim Skotte:
"Kæv Gliemann, denne det skæves førsteelsker med rødder i fordums eurobeat, har som producer fundet et projekt, der kan udfordre hans særegne talent."

Mads Emil Nielsen

VESTJYLLANDSUDSTILLINGEN - JANUSBYGNINGEN

Var lige et smut på VESTJYLLANDSUDSTILLINGEN i JANUS BYGNINGEN i Tistrup. Kunstnergruppen tæller 19 medlemmer. For dem er variation og forskellighed en dyd, og gruppen ser det som en styrke, at de ”rummer mange forskellige formsprog og måder at arbejde med (deres) kunst”. Det lød rigtig spændende, og det, der trak, var at se, om der kunne laves en spændende og varieret kunstudstilling ud af det, hvor netop variationen, forskelligheden, de forskellige formsprog og de forskellige måder at arbejde på kunne samles i en kunstnerisk helhed.

Man starter i en lang smal gang, og ved mødet med de første værker tror man, at der er gået kuk i ophængningen, fordi nummereringen ikke er fortløbende, og det er den ikke, viser det sig, fordi der er tale om værker af forskellige kunstnere, som er stillet over for hinanden. Sådan. Man er kommet på en kunstudstilling, hvor diversiteten sættes i højsædet, ved at de forskellige kunstneres værker spiller op mod hinanden og giver en ny sammenhængende oplevelse, samtidig med at de enkelte værker bevarer deres særpræg.

Lidt længere nede ad gangen kom der orden i nummereringen, og det var ved nogle små skulpturerer, som var blevet stillet ud på gangen, og turen gennem rummene rev mig ud af illusionen og væk fra værkerne, fordi iscenesættelsen stjal hele billedet. Det var lige som om, at hver kunstner havde sit eget territorie. 

I et af de store rum var stort set alle skulpturerne stillet op i den ene ende af rummet og på en af langvæggene var der en stribe af fotografier. To markante territorier i rummet, som der fra kunstnernes side må have været en overordnet mening med, men hvor ville det dog have været befriende, hvis skulpturerne og fotografierne var blevet spredt rundt i rummene for at give den besøgende en varieret kunstnerisk oplevelse.

Hvis Janusbygningen er interesseret i at tage publikum i hånden og vise vej, må man tænke meget mere på iscenesættelse af kunsten. Den kunstneriske udfordring i kurateringen ville have været at tænke overordnet på at skabe en kunstudstilling, hvor værkerne er sat sammen for at vise, hvad kunstnergruppen som kollektiv formår frem for at tildele kunstnerne et område, hvor de kan være sig selv....

Jeg respekterer til fulde, de valg, der er truffet, men jeg må altså have de her tanker ud af hovedet.

Emotions på DANMARKS FOTOMUSEUM

Fotograferne Pascal Baetens, Belgien og Jørgen Brandt, Danmark samt Martin Vrabko, Slovakiet - 3 kunstfotografer -  har samarbejdet i 2 år om at skabe en unik fotoudstilling med billeder af kvinder.

Godt 30 kvinder har deltaget i projektet. 

 Er det kun kvinder, der kan vise følelser, hvorfor er der ingen mænd?

Det er der mange, der har spurgt om, men vi var meget usikre på, hvordan mænd ville reagere på konceptet, men vi har nu besluttet at prøve at lave en tilsvarende udstilling med mænd.

Pascal Baetens og Jørgen Brandt

Fotograferne ville i deres projekt prøve at finde en autentisk tilgang til menneskets væren og følelser. De havde gennem forskellige annonceringer, bl.a. gennem Facebook fået samlet en stor gruppe mennesker, og de var alle kvinder.

Pascal i samtale med  lederen ag Danmarks fotomuseum, Bjarne Meldgaard

Gruppen fik forelagt konceptet. De skulle være nøgne, og de måtte ikke bruge makeup. Der var ingen indsigelser mod nøgenheden, men at de ikke måtte bruge makeup, fik nogle til at sige fra.

Kvinderne var ikke modeller, og afklædtheden skulle være en af indfaldsvejene for fotograferne til at også at komme ind bag de personlige facader, og det var det sværeste, hvis det i det hele taget lykkedes.

 Fotograferne har hver for sig arbejdet med den samme kvinde og på udstillingen "EMOTIONS", vises værkerne side om side til publikums vurdering, og her blotter fotografen sig i sin fremstilling af den intimitet, han søger at vise. Når de tre værker sammmenstilles kan der opstå en ny helhed, hvis ikke der er  et værk, der smutter udenom?