Vinden blæser ude fra Vesterhavet. Støvregnen slår mig i
hovedet og ørerne er fulde af vindens susen. Jeg går hen til det lille hus og
tager i døren. Kommer ind i små rum, hvor malerierne hænger tæt. Jeg er i Jens
Søndergaards gamle sommerhus på Bovbjerg nu Jens Søndergaards museum. Her er
der mange skildringer af landskabet i Nordvestjylland, og her genkender man
noget, man har set ude i landskabet, men det er noget andet og mere end det man
så. Det er en slags forløsning af en oplevelse formidlet af Jens Søndergaard,
hvor udtrykket ikke så meget er styret af hans øjne men mere af hans sind.
Nu skal vi så møde Jens Søndergaard på Heart i Herning. Det
er godt, at Heart tager sin opgave som kunstmuseum alvorligt og ikke blot
belyser nutidens kunst, men også fortidens. Jens Søndergaard er nok gået lidt i
glemmebogen, men han er en vigtig kunstner ikke mindst for folk i Vestjylland,
så hvorfor ikke trække ham frem i lyset med en stor udstilling og give folk
nogle ekspressionistiske oplevelser, som de kan blive fanget ind af og blive
forstærket af, når de bevæger sig rundt i det vestjyske og ser på landskabet og
folkelivet.
Det er en udstilling med mange malerier. Det ser ud til, at
man har samlet alt, hvad man nu kunne få fat i af arbejder af Jens Søndergaard,
og derved bliver det en fremvisning af den elskede maler på godt og ondt. Jens
Søndergaard selv var ikke bleg for at samle en stak malerier og brænde dem, når
han syntes de ikke var gode nok.
Nogle af malerierne på HEART fremtræder som naivistiske og
simple, mens andre er den rene lise for sindet. fordi farver og stemning tager
fat i os og viser os kunstnerens sind. Jens Søndergaard maler os ind i naturen,
vi mærker vejr og vind, hører havets brusen. Vi går i hverdagen og er med ved
særlige begivenheder, hører bålets knitren og over det hele spiller
fløjtespilleren.
Nu er der Søndergaard på Heart, og det er godt, og der er nok
at se på i de store rum.
Jens Søndergaard skrev i 1927 til Leo Swane ( direktør for Statens Museum for
Kunst) :”mon man
nogensinde naar det rigtig ægte kunstværk”. Det kan man finde ud af på HEART.
Videoen her viser lidt fra ferniseringen på udstillingen
Jens Søndergaard ser lidt på sig selv med dette digt:
Jeg sidder alene
på den lille beværtning
ved en kaffe og brød,
forhen var det der,
hvor jeg pralte, bandte og drak
og fortalte, latteren rullede
gennem det lille lokale.
Jeg sang, råbte og skreg.
Nu sidder jeg ene tilbage
med en kaffe
og minderne.
Videoen her viser lidt fra ferniseringen på udstillingen
Jens Søndergaard ser lidt på sig selv med dette digt:
Jeg sidder alene
på den lille beværtning
ved en kaffe og brød,
forhen var det der,
hvor jeg pralte, bandte og drak
og fortalte, latteren rullede
gennem det lille lokale.
Jeg sang, råbte og skreg.
Nu sidder jeg ene tilbage
med en kaffe
og minderne.