fredag den 22. december 2017

Lyset kommer igen

Nu ser vi igen mod lyset både i overført betydning og helt bogstaveligt


søndag den 10. december 2017

Et møde med min døbefond og til uropførelsen af Thomas Agerfeldt Olesens JULEORATORIUM i Skt. Lukas Kirke (Århus)

I 1926 blev det første barn døbt i Skt. Lukas Kirke. Det var en lille pige.16 år senere blev det min tur. Jeg mindes ikke, jeg har været i kirken siden da, men i går søndag d. 9. december så jeg døbefonden, og jeg må indrømme at jeg ikke havde nogen klar erindring om den. 




Den er lidt speciel, formet som en rosenblomst eller stiliseret åkandeblomst og trods manglende klar erindrig satte det nogle tanker i gang, og jeg sad lige foran den under den koncert, vi var kommet for at høre, nemlig uropførelsen af Thomas Agerfeldt Olesens Juleoratorium, som tager udgangspunkt i Thomas Agerfeldt Olesens egen oplevelse af Bachs værk. 



Dirigent: Carsten Sejer-Hansen







Koncertens solist var Peter Lodahl, som jeg sang med i Hernning Kammerkor, da han var helt ung og begyndte på Musikkonservatoriet. Jeg fik lige sagt hej, og Peter havde selvfølgelig ikke glemt, at han stod ved siden af mig i Kammerkoret.







Det var en fantastisk koncert. Der var Bach i den men også nye og bragende stærke toner fra den tid, vi nu lever i, og publikum modtog koncerten med langvarige og stående bifald. Julen blev efter denne oplevelse ny og anderledes.

fredag den 8. december 2017

Skovsnogen - deep forest artland - årets åbning 2. december 2017- her uden de nye værker









Årets åbning ja. Her skulle vi så se de nye værker, men vi fandt aldrig frem til værkerne, måske fordi vi ikke gik efter strømmen, måske fordi vi ikke kunne finde ud af kortet. Vi fandt heller ikke frem til æbleskiverne, men vi fik en dejlig kop varm aspargessuppe, før vi fandt vejen hjem forbi Hesselholdt og Mejlvangs værker. Vi havde en rigtig god oplevelses-tur selv om vi ikke lige var med på beatet. Sådan er SKOVSNOGEN. Du vælger din vej, træffer dit valg og går ikke glip. 












Vi gik ind i skovens poesi og mødte de værker, vi så




Det var befriende at se, hvordan videoer og billeder i rigt mål på SKOVSNOGENS FACEBOOKSIDE viste en spændende indvielse af de nye værker. 
Så se her:Skovsnogen