torsdag den 31. december 2015

Godt nytår til alle der kommer forbi her





















Det blev også i år til gode oplevelser Det blev til mange kunstudstillinger, 3 uger i Andalusien og gensyn med Alhambra, Ronda og Sevilla, dejlige stunder i haven med fugle og blomster, 3 uger ved Hennby med diverse udflugter og ture, og så var der 14 dage på Mallorca. Ja, så blev jeg opereret for grå stær uden at det har ført til et bedre syn, snarere et værre, da jeg nu har svært ved at læse og endnu mere besvær med at se ordentligt på en skærm. Måske bliver det bedre i 2016, hvor jeg har en tid hos øjenlægen i april. Det kunne have været i marts, men der er vi sjovt nok i Andalusien igen, igen.
Nå, her på årets sidste dag regner det, ja regner det. Stormen er løjet lidt af, men ellers har december været stormfuld, grå og trist.
Vores å løber glad og frisk og sørger for næring til dyrelivet. Førhen var den nærmest en kanal for spildevand fra slagteriet, men nu snor den sig igen, og vi satser på at vandstanden ikke bliver så høj, at den når de 200 meter op til os.

Fuglsang Sø, som åen løber uden om.
Vejret kan vi bare ikke blæse på, men vinden blæser på os. Godt nytår.