Aros i vinterferien 2019

Det er vinterferie her i februar 2019, og  AROS er forberedt med "børnevenlige" udstillinger. Træd ind, døren er åben. Der er rigtig mange mennesker i dag, og børnene er fuldt ud til stede. De kan rigtig boltre sig og få oplevelser sammen med forældre og bedsteforældre. Vi går ind ad døren til "Korridor" DO HO SUHs transparente stofrum, en nøjagtig gengivelse af rum, korridorer og trapperum fra de steder, DO SUH HO har boet rundt om i verden. Man må ikke røre ved det skrøbelige stofrum, men børnene har svært ved  at holde fingrene væk fra de sarte tyl gengivelser, og de voksne kan have svært ved komme ind i det følelsesregister som Do Ho Suh gerne vil vise knytter sig til hjemmet. Vi er så mange i korridoren, og det er jo godt for besøgstallet.

Så går vi hen til den næste udstilling, som må siges at være en fed fælles-oplevelse for børn og voksne. Det er Jeppe Heins 400 meter lange kunstinstallation, som er fundet frem fra udstillingen Distance fra 2004. Nu hedder den Move, og børnene synes det er skide sjovt. De voksne må gå til den med lidt mere alvor, for på et lille opslag kan man læse:

Så det er ikke kun for sjov...
Og dog, det kører fint, og folk følger kuglen i Move-rummet, som man kan se på det lille videoklip

Uddrag af et interview som Kunsten Nu havde med Ditte Ejlerskov

Ditte Ejlerskov: Base Reality, 2019

På ART Herning 2019 havde Kunsten Nu et sceneprogram, hvor man ville prøve at belyse, hvorfor der stadig er liv i maleriet.

Maleriet er vel for de fleste mennesker det, man tænker på, når man tænker på kunst. Maleriet er flere gange erklæret dødt og utidsvarende - kan man i det hele taget male noget uden at det bliver en gentagelse af noget, der er gjort. Der er masser af kunstnere, der maler i dag, og spørgsmålet ligger lige for: Hvordan kan det give mening stadig at male?

I videoen her kan man få et lille indblik i Ditte Ejlerskovs overvejelser over, hvorfor hun i dag griber fat i maleriet.