Klip fra koncerten med Savage Rose på FERMATEN i Herning

Annisette har en pagt med elementerne skriver  Emil Eggert Scherrebeck i Informations anmeldese af Savage Rose' nye album HOMELESS.

Han fortsætter: "Det må hun simpelthen have, for de bakker hende op i hver en tone, hun sender ud i verden. Når hun giver los og åbner for de følelsesmæssige sluser, skælver jorden og hjælper hende frem til den klang, der er så meget større end et enkelt menneskes forgængelige krop. Når hun kaster sig ud fra en klippe i en halsbrækkende musikalsk manøvre, bærer vinden hende. Og selv når hun presser sin stemme længst ud i de allermest skrøbelige knirkelyde, synger verdenshavene med som et brusende, indfølende kor." Det kunne fint være en beskrivelse af koncerten på FERMATEN i Herning.

Her er nummeret HOMELESS.

Her er "HARASSING" - et andet nummer fra det nye album

Et par ældre numre skal også lige med. Orkestret spiller "Dødens triumf", hvor Pelle Hjorth i ordets bedste betydning hamrer løs på orglet, ja tangenterne bliver banket på plads og musikken spiller. Det sidste klip fra koncerten skal være "Black Angel".

BACON, FREUD, AND THE LONDON PAINTERS PÅ AROS

I dag gik turen til Aros, og det var for at opleve udstillingen BACON, FREUD AND THE LONDON PAINTERS. Jeg har for år tilbage set nogle af malerierne på Tate i London, og så skulle det blive spændende at se, i hvilken sammenhæng de kom ind i på Aros. Det interessante ved Aros er, at de har et godt greb om, hvordan publikum skal drages ind i udstillingen.

Vi kommer ind i en periode efter 2. verdenskrig og værkerne viser meget tydeligt: ”kunstnernes inspiration i menneskekroppen og livets barske realiteter” – Det er meget spændende værker udstillingen byder på.
 Hvordan skal publikum nu gelejdes gennem udstillingen?
 Jo, inspireret af eksistentialismen ”har AROS skabt et symbolsk udstillingsdesign, som sætter den besøgende i centrum af temaet”.

Der findes ingen korrekt vej gennem udstillingen. I eksistentialismen handler livet om at træffe valg og at tage ansvar for sine valg, så når den besøgende nu går rundt med en lille folder, hvor der er en fin beskrivelse af hvert enkelt værk, kan hun/han få en fysisk fornemmelse af at være vildfaren i livet. Fint. Spørgsmålet er om den sti, man vælger gennem kunstudstillingen, gør, at man farer vild i den kunstneriske dannelsesproces, og hvis man gør, så er det jo ens eget ansvar.

Her er et lille filmklip, der viser den vej, jeg tog, og med det fik jeg bearbejdet min tur gennem udstillingen.

David Bowie opfører Heroes på The Bridge School

Der er oplevelser her i livet, man ikke kan komme væk fra. En stærk emotionel påvirkning fra David Bowie og det rum han spiller i får mig til at tænke på min tid som special lærer. Lykkelige og svære stunder med stærke oplevelser flettes ind i musikken og dens budskab om, at lærere og børn kan rejse sig fra en fortvivlet situation. Sådan oplever jeg:

Heroes på the Bridge School