torsdag den 25. december 2014

Vi nåede det!






















Det årlige julebrev til familien skulle gerne frem så:


Den gamle mand kunne ikke se. Der var sne på hans briller, og det var meget mørkt og han var plaget af grå stær. Sneen føg og vinden peb, og den gamle mand kæmpede sig frem gennem snemasserne. Han frøs i sin slidte gamle frakke. Næsen var rød og ørerne, ja han turde ikke røre dem. I de stivfrosne fingre holdt han et brev. Han var på vej mod landsbyens eneste postkasse, men han flaksede rundt, og hans hjerte bankede. Pludselig stoppede han. Hvor var han? – Hvor var han på vej hen? Han kikkede op og skimtede et lys på himlen. Det lignede en stjerne fra Biblen. Han anede noget rødt i det fjerne: Postkassen! Han måtte frem. Han skulle frem inden d. 24. december.

Pludselig følte han en varme. Det var lige som om han svævede over sneen og pludselig stod han foran postkassen og klokken var fem minutter i 12 midnat 23. december. Han ville åbne postkassen, men den var fosset til, og hans fingre var som istapper. Pludselig kom lyset nærmere, hans fingre blev varme og smeltede isen på postkassen. Der lød et bump, og brevet faldt som en sten fra hans hjerte. En herlig klang, for nu kom julebrevet frem i tide.
Så tog han sin mobiltelefon og ringede efter en taxa.



onsdag den 24. december 2014

Stor julehilsen























En nedlagt tankstation i Brande fik uventet besøg lørdag eftermiddag d. 6. december. Kunstneren Anders Reventlov Larsen gik i aktion.

Se VIDEO.

tirsdag den 16. december 2014

Til koncert med Marie Carmen Koppel


En lille fin koncert i Aulum Kirke.



Det var ikke et prangende Steinway flygel pianisten Jacob Christoffersen sad ved, men et lille keyboard, som han mestrede med energi og professionaliltet. Det blev et fint musikalsk akkompagnement med indlagte jazzmusikalske  improvisationer til Marie Carmen Koppels fyldige og klangfulde gospel stemme. 

Marie Carmen fyldte kirkerummet med sine yndlingjulesange og julestemningen bredte sig med stemmens glans. Da koncerten var slut rejste alle sig og brød ud i fællessang styret af Maria Carmen: Dejlig er jorden.

Da vi kom udenfor var det mørkt og koldt, og vindens hylen føg over kirkegården, men julestemningen blev hængende sammen med et par verslinjer:
Fred over Jorden!
Menneske fryd dig


Her er to videoer fra koncerten:
Oh Come All ye Faithful
Winter Wonderland -
 Sleigh bells ring

are you listening

I Winter Wondeland har Marie Carmen så travlt med at knipse med fingrene, at hun helt glemmer sin indsats. Se hvordan hun kommer ud af det!


fredag den 5. december 2014

CLASH - designudstilling på HEART

Heart har åbnet dørene for en designudstilling. CLASH hedder udstillingen, og museet fortæller at den ”præsenterer skelsættende design af store modeskabere, som forvandler samfundets spændinger og aggressioner til æstetiske designkreationer”.


Magasinet Cover har talt med kurator Ane Lynge-Jorlén, og her lyder det mere jordnært:
”Tøj er i høj grad mere end funktion. Tøj udtrykker identitet, krop og køn – og de udstillede værker viser et alternativ til normen for, hvordan man bevæger sig i det sociale rum ….De viser mode, der bevæger sig på kanten af kunsten og får os til at tænke over, hvordan vi møder verden.”




Rune Gade antydede i sin anmeldelse i INFORMATION af "Biography" på Statens Museum for Kunst om det nu også var det sted Elmgreen & Dragsets  kunst hørte hjemme.

Om CLASH hører hjemme på HEART kan man selv vurdere ved at se denne video: Video fra CLASH