Hvad sker der ude i den store verden? Hvad er det egentlig, de professionelle kunstdommere og kuratorer interesserer sig for? Begyndelsen til et svar kan man måske få ved at kikke på kandidaterne til årets Turner pris.
Kandidaterne til årets Turner pris er for længst fundet, og
årets favorit er Tino Seghal.
Tino Seghal er nomineret bl.a. for sit arbejde på Documenta
2012. Jeg oplevede desværre ikke Tino Seghal, da vi var i Kassel. Tinos værk, ”The
Variation”, kunne opleves i Huguenot huset. Man kommer ind i et mørkt
lokale, hvor der sker ting og sager, som man bliver involveret i, og som efter,
hvad jeg har læst gør et stærkt indtryk på en. Man må ikke fotografere og ikke
filme, så oplevelsen bliver i den enkelte. Nogle beskriver, at de har været
gennem kunst klicheer af Rodin, Edvard Munch og kyssen og krammen mellem Jeff
Koons og Koons tidligere kone La Ciccolina. Fandens også, at man ikke fandt vej
til Hueguenot huset. Hans kunst er helt uden
genstande. Nogle kritikere spørger, om det, han laver, er knust, eller er det
dans, og man beskylder ham for at være ret manipulerende? I dokumenta bogen på
750 sider finder man ikke meget om ham.
Maleriet er nu ikke helt forsvundet. På listen finder vi Lynette Yiadom-Boakeye, som er født i London, hvor hun også nu bor og lever. Hun laver bl.a. portrætter, som ikke er afbildninger af virkelige personer. Det er fiktive portrætter af hovedsageligt sorte personer, som synes at indgå i en eller anden social sammenhæng, hvori der gemmer sig en historie. Der er ikke rigtig nogen specielle træk ved personerne udover deres tøj og hårstil, men der må vel være noget i hendes portrætstil, hendes måde at male på, der tilfører portrættet noget nyt.
David
Shrigley
Lynette Yiadom-Boakeye
Maleriet er nu ikke helt forsvundet. På listen finder vi Lynette Yiadom-Boakeye, som er født i London, hvor hun også nu bor og lever. Hun laver bl.a. portrætter, som ikke er afbildninger af virkelige personer. Det er fiktive portrætter af hovedsageligt sorte personer, som synes at indgå i en eller anden social sammenhæng, hvori der gemmer sig en historie. Der er ikke rigtig nogen specielle træk ved personerne udover deres tøj og hårstil, men der må vel være noget i hendes portrætstil, hendes måde at male på, der tilfører portrættet noget nyt.
Links:
2)http://www.guardian.co.uk/artanddesign/2012/jul/23/tino-sehgal-these-associations-reviewl
