"Draw A Line Then Cross It" - en udstilling med Malte Fisker og Astrid Marie Christiansen på KUNSTPAKHUSET.

Til fernisering på "Draw A Line Then Cross It"

De to udstillere går godt i spænd sammen.

Der er trukket en konceptuel linje i form af geometriske kompositioner, og linjen krydses ved at deres værker er fordelt ind mellem hinanden, så de to kunstnere er til stede hver for sig og i en samlet helhed. Det gør udstillingen interessant.

TOMORROW IS THE QUESTION - en udstilling på AROS

De spørgsmål, som vi stiller i dag, er med til at forme dagen i morgen. Tomorrow is the Question sætter fokus på vores fælles fremtid. En gruppeudstilling af international samtidskunst, der appellerer til at reflektere over og diskutere nutidens og fremtidens udfordringer.

Udstillingen tager udgangspunkt i FN’s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling og inviterer publikum til at reflektere over morgendagen.

Sådan lyder en lidt forkortet velkomst intro fra AROS.

Tomorrow is the Question handler om den globale forandringstid, som vi alle lever i og har ansvar for. Og om hvor grundlæggende og radikalt det igangværende paradigmeskifte er - mentalt og materielt. Udstillingen handler om vores fælles fremtid, om hvordan den eskalerende teknologiske udvikling fundamentalt ændrer på helt centrale forhold, som definerer vores liv - hvordan vi forholder os til verdens ressourcer, hvordan vi indgår i sociale fællesskaber, arbejder kollektivt for et fælles mål samt hverdagslivet for den enkelte. (Citat fra udstillingen)

Kunst kan træne og styrke vores forestillingsevne, skabe samlingskraft og give kollektiv forståelse og gøre det komplekse håndgribeligt. Den kan udfordre vores vanetænkning og inspirere til nye løsninger, som kan bidrage til en bæredygtig fremtid. De spørgsmål, vi stiller i dag, bliver afgørende for de svar og handlinger, vi finder for frem¬tiden. For der findes håb. Menneskeheden kan, hvis vi handler sammen. Vi kan. Du kan. (Citat fra udstillingen)

Mens vi står og oplever universets uendelighed bliver vi lige gjort opmærksom på, hvem der opfandt mobiltelelefonen og gennemførte det første opkald i 1973. Hallo op med mobilen og fornem, at du ved hjælp af den kan nå langt ud i verden.

Så går vi ind i en videoinstallation, hvor bygninger er styrtet sammen. Denne mand vader rundt i murbrokker, men der er håb: Et klip til nogle murere, der er ved at bygge op, men ellers er det trist. Hønsene er kunstige og kører mekanisk rundt, og den levende ensomme mand i den døde by, spiller saxofon i ruinerne, vi må finde musikken, sidder på en ødelagt traktor og drejer på rettet, han må selv fremstille lyden og erindre at den kører. Symbolikken bliver helt klar, da den levende mand i slow motion bevæger sit ansigt mod den kunstige høne og giver den et kys.

Nu trænger man til et rensende styrtebad og et fredfyldt harmonisk rum og træder ind et tredimemsionalt rum, i et univers af vandpartikler og blomster og føler sig et med omgivelserne.

Det her er kun noget af alt det, man bliver udsat for, og måske kan man finde freden og roen i sig selv ved at slutte af med at sidde under de to magiske bolde, der hænger i rummet og spejle sig selv i kulens glans.

"bevidst koks" på HEART- en udstilling med William Skotte Olsen

William Skotte Olsen er en kunstner med en stærk fortælling. 

Han startede som en ung kunstnerboheme med et stort og sprudlende talent. Især Mikael Wivel har været fascineret af Skotte. I museets omfangsrige magasin, der er udgivet i forbindelse med åbningen af fire udstillinger, hvoraf William Skotte Olsens "bevidst koks"er en af dem, skriver Mikael Wivel: "Hans kompositioner var dybt originale, og hans farve helt uden for nummer." 

Skotte Olsen beskrives som en nyskabende kunstner med kvalitativt stærke billeder. En kolorist med et overrumplende farvevalg. Den perfekte ekspressionist.
Han malede på et tidspunkt, hvor eksskolen med bl.a. Per Kirkeby, Poul Gernes og Bjørn Nørgaard var i fokus, og hvor det ærligt talt var pinligt at male billeder i gammeldags forstand. 

Nu kan man se hans værker på HEART, og det er der kommet en interessant og tankevækkende udstilling ud af.

Det første man støder på, når man træder ind på HEART, er Skottes gamle skurvogn, som han i en årrække boede i på Christianshavn. Så starter historien om denne noget skøre maler, som i sin livsførelse var en ægte ekspressionist, stærkt påvirket af tidens beat- og hippiekultur med Bob Dylan som omdrejningspunkt. Med til hans livsførelse hørte også, at han tog forskellige bevidsthedsudvidende stoffer, som i det lange løb invaliderede ham psykisk. 

For nu virkelig at belyse kunstneren gennem værkerne, tror jeg det ville have været en virkelig øjenåbner, hvis værkerne var blevet kurateret i kronologisk orden. Så kunne man via billederne opleve det dramatiske livsforløb som Skotte Olsen gennemlevede. Ungdommens "kolorist med et overrumplende farvevalg", Skotte på stoffer har kontrol over farverne, men billederne er syrede landskaber fyldt med "sære og svajende skikkelser",videre til de "religiøse" billeder, og hen mod en psykisk syg kunstner med et formørket sind, som maler billeder af menneskelige væsner som mere er i det syge indre end i den ydre verden og endelig en manisk kunstner, der uden megen kontakt med omverdenen maler og maler og maler billeder, der ligner hinanden.