torsdag den 23. februar 2017

Bjarnes 75 års fødselsdag
























Sådan en minderig dag med herlige overraskelser i godt selskab gør godt, så kommer musikken, og tak for det.

Se lige, hvad der sker:



tirsdag den 14. februar 2017

"Grådighed" - en udstilling på Holstebro Kunstmuseum














Holstebro Kunstmuseum er et af de syv museer, der i forbindelse med Europæisk Kulturhovedstad – Aarhus 2017 deltager i samarbejdet ”De Syv Dødssynder”. Tre kunstnere, Peter Linde Busk, Steinar Haga Kristensen og Alexander Tovborg, har i museets Færchfløj skabt et rum, der får én til at føle, at man opholder sig i en katedral. Udsmykningen minder om noget, man både konkret men mest på en abstrakt måde kan forbinde til et kirkerum. 

Der er enkelte klare henvisninger til kirkerummet, men kalkmalerier, ikoner, og hvad der elles hører kirkerummet til er erstattet med nye fortællinger i et nutidigt sprog og i nye overraskende materialer.
På trods af de mange forskellige værker og materialer, er der en balance og harmoni i rummet, så man ligefrem føler sig fredfyldt og hjemme i grådigheden, indtil man støder ind i Steinar Haga Kristensens værk, Gleaners, hvor mennesket tilsyneladende må slide og slæbe i en art grådighed for dagen og vejen.






















Foto: Brynhild Bøtker Eriksen

Til sidst en religiøs vækkelse i ”Kirkerummet”. Peter Linde Busks assemblage på endevæggen er et virvar af forskellige materialer, måske indsamlet med grådighed, men her sat sammen til et stort og imposant værk, hvor de vidt forskellige materialer samler sig til en afbalanceret helhed. Et billede på forskelligheder, der samles i harmoni kan man godt gå ud i samfundet med som en drøm for menneskeligt samvær.


Foto; Bryndild Bøtker Eriksen







Det blev også til en snak bl.a. med Peter Linde Busk














Hop på videoen og oplev, hvordan grådighed tager sig ud








tirsdag den 7. februar 2017

Art Herning 2017 - Kunsten i det offentlige rum





På kunstmessen Art Herning 2017 havde Kunsten.nu en række samtaler med kunstnere, der har arbejdet med offentlige udsmykninger. En af samtalerne var med formanden for Statens Kunstfonds legatudvalg for billedkunst Søren Taaning.

Hvad bliver der lavet af kunst i det offentlige rum? Søren Taaning siger, at man ser rigtig mange skulpturer på sokler, og hvad med regnbuen på Aros? Kan man lidt drilsk betegne den som en skulptur på en sokkel? – Der er vist lidt flere facetter i den.
Kunsten vil noget med mennesker, den kan aktivere og engagere, den kan være med til at ændre et miljø og gøre mennesker glade og stolte over at færdes der.

Her er et udrag af samtalen