Ideen med at placere kunst som en integreret del af naturen
kan tilføre meget til både oplevelsen af natur og kunst. Ved Tangkrogen starter
man på et fladt stræk med grønne plæner ned til stranden, så bliver det ren
sandstrand med stejle skrænter op til skoven. Vi går op ad skrænten og står nu
med udsigt ud over vandet. Så går turen gennem skoven og ned til stranden igen.
Dette rum skal fyldes med skulpturer, der kan opleves som et kunstnerisk
tredimensionelt udtryk, der kan aktivere beskueren. Vi nåede ikke det hele, men
nok til at få vores opfattelse af begrebet skulptur sat på prøve. Det har
selvfølgelig været en vanskelig opgave at fylde dette store område op med
skulpturer af en vis kunstnerisk kvalitet.
Set ud fra et
helhedssynspunkt skal kvaliteten være svingende, alene ud fra den grund, at vi
som beskuere skal provokeres til at se forskel på godt og skidt, men
hovedsigtet er selvfølgelig, at der er så meget god kunst, at man glemmer alt
det, der ikke holder.
På vores tur røg vi ind i en gengivelse af Yves Kleins
antropometrier, hvor nøgne kvinder bliver indsmurt i Kleins specielle blå farve
for så at blive brugt som ”pensler”.
Billedet herover blev et af slutprodukterne. Se videoen af mine redigerede optagelser
Her er Yves Kleins oprindelige
opførelse fra 1960: Tryk her
