onsdag den 24. oktober 2018

Julian Schnabel og Agnes Slott-Møller på ARoS efterårsferien 2018

To store udstillinger af vidt forskellig art.
Først Julian Schnabel "Aktion Paintings 1985 - 2017"
En udstilling hvor man som tilskuer må føle sig som en dværg over for de kæmpe store malerier, og nogle spørgsmål melder sig under rundturen.


  1. Tilfører de store formater noget til det kunstneriske udtryk
  2. Nogle af værkerne er malet udendørs i Mexico på presenninger, som  har været brugt til at afdække lastbiler, og andre værker er malet på baldakiner. Hvad tilfører det værket, at det er malet på baldakiner eller presenninger ?


Politikens anmelder Mathias Kryger ser på dette maleri og spørger:
” En kanin tilbeder en diamant i et af værkerne. Er det sådan, jeg skal have det over for de her kæmpeværker? Skal jeg tilbede kunsten, som var den en gulerod og jeg en kanin?”
ARoS skriver i det fine lille hæfte om Julian Schnabel: "Størrelsen på malerierne i foyeren er imponerende, med en enorm fysisk tilstedeværelse i rummet der påvirker betydningen af maleriet og fremkalder associationer hos beskueren og Schnabel mener ligeledes at maleriets størrelse giver beskueren en fysisk og psykologisk tilstedeværelse."


Her er et af de mexicanske malerier. Disse malerier gav Jyllands-postens anmelder Lars Svanholm en positiv omtale: Heldigvis optræder der nye og langt mere stringent forarbejdede værker på udstillingen, og det er næsten paradoksalt, at disse er kendetegnet ved skæve indramninger, hvor det chikanøse element optræder i den manglende vinkelrethed. Her brydes de monokrome flader af lærredernes sammenfattede overflader.
Aktion Painting...

Videre til udstillingen AGNES SLOTT-MØLLER "HELTE OG HELTINDER"


Det er  fint at ARoS med sit valg af Agnes Slott-Møller på en stærk og markant måde vil belyse en periode i billedkunstens historie, hvor kunstakademiet ikke optog kvinder. ARoS begrunder valget af kunstner således:

 Agnes Slott-Møller repræsenterer en af de, desværre alt for få, anerkendte stærke kvindelige kunstner­skikkelser fra slutningen af 1800-tallet. I sin samtid spillede hun en fremtrædende rolle på den danske kunstscene, både som maler, men i høj grad også som en kunstner der introducerede nye forestillinger om maleriet og kunstens muligheder i Danmark.

Agnes Slot-Møller levede jo i perioden med det moderne gennembrud, hvor der på flere planer skete forandringer, der fik stor betydning for, hvordan vores samfund i dag fungerer. I folderen kan man læse at hun tilhørte en kunstnerisk bevægelse, der mente, at det moderne gennembrud havde eroderet de faste normer samfundet hvilede på. 
Aros fremhæver Slott-Møller som en kvinde, der midt i en brydningstid viser en viljestærk fastholdelse af sit kunstneriske projekt, der viser "sjælfulde mytologiske fortællinger om stærke kvinder.....og alvorstunge historiske motiver." Kunsten er et moralsk anliggende. Mon det er det, vi skal opleve som en introduktion af nye forestillinger af maleriets og kunstens muligheder i Danmark, muligheder som skal udfylde det tomrum, der var skabt af det moderne gennembrud.

Somme tider skal man nok lade være med at gå for højt op i museets omtaler af en udstilling. Det kan man blive helt skæv af.





Er du syg? Tag en tur på museum
 (Politiken 24.10.2018)
»Der findes stærkere og stærkere videnskabeligt bevis for, at kunst som terapi er godt for din sundhed. Det øger blandt andet niveauet af stofferne kortisol og serotonin. Vi udskiller hormoner, når vi besøger et museum, og disse hormoner gør, at vi får det bedre«, forklarer Helene Boyer, vicepræsident for sammenslutningen af fransktalende læger i Canada.