mandag den 26. august 2013

Leonard Cohen i Kongens Have Odense

Der var kamp til stregen for at få plads helt fremme ved scenen. Der blev skubbet og maset, og de, der ikke nåede frem i første geled forsøgte bogstaveligt talt at kile sig ind, hvad der gav anledning til en del ukvemsord og nytteløse diskussioner. Der er nogle få virkelig professionelle masere. De kommer en halv time før koncerten og får sig kilet helt op til tredie række før scenen. Dem, der har stået der i tre timer begynder nu at røre på sig. Hvad fanden er meningen? Her skal du ikke stå. Du kan ikke bare komme og mase dig ind her. Og så træder den professionelle maser i aktion. Hun råber og skriger. Hun har ligeså meget ret til at være her som de andre. Hun har købt billet, og ingen skal bestemme, hvor hun skal stå. Forstå det dog! Sådan er det bare ved alle koncerter. Flot gennemført psykologisk krigsførelse, og folk er jo flinke, og vi skal ikke have ballade. De mest hårdføre tager kampen op, men det ender som regel med, at profmaseren får en plads i anden række, for nu begynder koncerten, og så skal vi altså nyde det, og "Halleluja" er tæt på.


 Jo, der blev lukket mange mennesker ind i Kongens Have. Vi stod tættere end sardiner i en dåse, og det var ekstrem svært at skifte fodstillinger. Vejen til toilettet var et forhindringsløb af urokkelige tilskuere samt tæpper, poser og rygsække, og alt det levende havde ikke megen lyst til at flytte sig en centimeter.





"Thanks for coming, we'll give you all we've got!" Siger Leonard Cohen. Det gør han så overbevisende, at vi alle må synge med, for vi kender jo så mange af sangene, da de har været en væsentlig del af vores liv.








Så går koncerten igang "Dance to me to the end of love" var åbningsnummeret, og så var 12.000 tilskuere på bølgelængde med en karismatisk legende af en fantastisk sangskriver, der nu som 78-årig stadig kan henføre sit publikum netop fordi mange af sangene skifter lidt karakter med andre betoninger tilpasset alder og erfaring. Cohens styrke ligger i hans evne til ikke at gentage sig selv, men med alderen kan give nogle af de kendte sange en ny drejning.






Denne ædle herre, tre dejlige kvinder, der leverer en vigtig musikalsk klangbund, der gør Cohens sange specielle og et gennem professionelt orkester fik folkemængden derhen, hvor poesien blomstrer og sardinerne sprang ud af dåsen.