Det var 1. maj, St. Bededag og på Arbejdernes Kampdag i dejligt solskinsvejr KunstCentret Silkeborg Bad åbnede udstillingen "Vidunderlig hverdag".
Måske kan det blive en publikumssucces at lave en fælles udstilling med Sylvester og Heerup, og museets direktør Iben From har fundet masser af begrundelser for at lave en udstilling med de to ”folkekære kunstnere”.
Der er ligheder i deres sociale baggrund, de er fabulerende, og de bruger begge humoren i deres kunst. Så tilbyder de en demokratisering af kunsten, og de ser det smukke i det indlysende almindelige, og de tager frem for alt frihedstrangen med sig ind i kunsten.
Heerup har skabt mange ting, der er finurlige, morsomme og
sjove, og det er nok her de to kunstnere kan ligne hinanden. Værkerne er
løsslupne, hverdagskendelige i deres skævheder, men så fulde af livsglæde,
fantasi og humor, at de smitter os, men de forbliver objekter.
Udstillingen er interessant, fordi den også viser en
markant forskel mellem de to kunstnere. Heerup er akademisk uddannet, og han bevæger
sig fra ren naturalisme til det abstrakte, hvorfra han med frihed og
fantasi går igang med skraldemodellerne.
Den afgørende forskel mellem de to kunstnere finder vi i dybden af deres værker. Heerup finder en sten. Den ser han noget liv i, og så går han i gang med at mejsle og bruge ”gulerødderne”, og så bliver den døde ting så levende, at vi også kan fornemme det. Tingene har en sjæl, som ikke må gå til grunde, og når han maler, er der kærlighed i hans pensel.
Den afgørende forskel mellem de to kunstnere finder vi i dybden af deres værker. Heerup finder en sten. Den ser han noget liv i, og så går han i gang med at mejsle og bruge ”gulerødderne”, og så bliver den døde ting så levende, at vi også kan fornemme det. Tingene har en sjæl, som ikke må gå til grunde, og når han maler, er der kærlighed i hans pensel.
 |
| Her er sammenfaldet mellem de to kunstnere mest udtalt. |
Se på de to
stenskulpturer af Heerup og mærk livet og dermed også, hvad kunst er.
Leif Sylvester sagde i sin takketale: ”Jeg håber, I alle
sammen synes, der er noget i den her sammensætning, der kan bruges.” Det tror
jeg virkelig, der er, og mit indtryk er, at de mange fremmødte var begejstrede
for udstillingen, om det så var på grund af ligheder eller forskelle står hen i
det uvisse.
En herlig stemning på ferniseringen, så se videoen og døm selv.
