BACON, FREUD, AND THE LONDON PAINTERS PÅ AROS

I dag gik turen til Aros, og det var for at opleve udstillingen BACON, FREUD AND THE LONDON PAINTERS. Jeg har for år tilbage set nogle af malerierne på Tate i London, og så skulle det blive spændende at se, i hvilken sammenhæng de kom ind i på Aros. Det interessante ved Aros er, at de har et godt greb om, hvordan publikum skal drages ind i udstillingen.

Vi kommer ind i en periode efter 2. verdenskrig og værkerne viser meget tydeligt: ”kunstnernes inspiration i menneskekroppen og livets barske realiteter” – Det er meget spændende værker udstillingen byder på.
 Hvordan skal publikum nu gelejdes gennem udstillingen?
 Jo, inspireret af eksistentialismen ”har AROS skabt et symbolsk udstillingsdesign, som sætter den besøgende i centrum af temaet”.

Der findes ingen korrekt vej gennem udstillingen. I eksistentialismen handler livet om at træffe valg og at tage ansvar for sine valg, så når den besøgende nu går rundt med en lille folder, hvor der er en fin beskrivelse af hvert enkelt værk, kan hun/han få en fysisk fornemmelse af at være vildfaren i livet. Fint. Spørgsmålet er om den sti, man vælger gennem kunstudstillingen, gør, at man farer vild i den kunstneriske dannelsesproces, og hvis man gør, så er det jo ens eget ansvar.

Her er et lille filmklip, der viser den vej, jeg tog, og med det fik jeg bearbejdet min tur gennem udstillingen.