Åbningen af Vestjyllands Kunstpavillon , tegnet af Videbæks æresborger, arkitekt Henning Larsen, ja den samme som tegnede Operaen i København.

Indvielsen af Vestlyllands Kunstpavillon

Vi kørte til Videbæk  for at være med ved indvielsen af Vestjyllands Kunstpavillon, der er tegnet af Videbæks æresborger, den nu 86-årige Helge Larsen. Vi kom klokken 16.00 i den tro, at det var på det tidspunkt pavillonnen skulle indvies, men det var for sent. Indvielsen var vist kun for særligt inviterede, men dem hørte vi så ikke til selvom Brynhild faktisk skulle skrive om netop denne begivenhed i Kunstavisen.

Oplevelsen af kunspavillonen var helt unik. Den er en perle, placeret helt naturligt i lystanlæget i Videbæk. Et arkitektonisk kunstværk, der giver naturen noget og får noget tilbage. Kunstpavillonen maser sig ikke på, men den lyser naturligt op ved søen og springvandet, og den skal nok som alle værdifulde perler stråle og sørge for konfrontationer i lokalsamfundet.

Så går vi ind i Kunstpavillonen, og her er Erik Peitersen på. Her kl. 16.00 skal han afsløre sit maleri. Erik Peitersen har i tre og et halvt år besøgt Videbæk tre gange , hvor han i nogle dage har stået på højen Højbo og malet vinter og sommer, i kulde og varme, i regnvejr og sne. I hans tale ved afsløringen af hans billede blev Højbo til Golgata.

Nu skal maleriet afsløres. Der er tæt af mennesker, og der er fantastiske pindemadder og et jævnt glas hvidvin. Erik starter i København, hvor han var involveret i Per Kirkebys udsmykning af Operahuset. Erik Peitersen er ikke nævnt som en af de kunstnere, der har stået for udsmykningen af Operahuset, men han snakkede meget om sit samarbejde med Per Kirkeby i forbindelse med Operahuset, og han fortalte om sine samtaler med Mærsk Mc-Kenney Møller, hvor Hr. Møller var meget imponeret over, at Erik Peitersen ikke var bange for ham. Erik Peitersen nåede vidt omkring og kom så til afsløringen af sit billede. Det blev en lang beskrivelse og tæt indføring i det narrative i billedet. Jeg bed meget mærke i beskrivelsen af korsene på Golgata. Erik pegede på de lodrette stænger og sagde, at tværstængerne ikke kunne ses, fordi de i maleriet var oppe i himlen. En meget sympatisk og engageret kunstner, der kunne fortælle uden indflydelse af Janteloven, men da der blev stille og man selv stod foran billedet var det svært at se det uden de mange distraherende kommentarer og beskrivelser.

Vestjyllands Kunstpavillon er en bygning, der bare råber på kunst, til gavn og glæde for borgerne i Ringkøbing-Skjern Kommune, og andre der måtte komme forbi.

Besøg hos min 90 år gamle svigermor

Nyredigering

Besøgte min svigermor torsdag d. 19. april. Hun er stærkt plaget af gigt, men ville gerne ud og spise, så hun gav en fin middag på restaurant Fænøsund. Hun er ikke glad for at stige ind og ud af en bil. Hver gang siger hun: "Jeg gør det aldrig igen!" - Jeg tror hun nød frokosten, for hendes tallerken var tom, da vi gik.

Giro d'ItalIa i Herning 2012

Se film

Mens Brynhild var vagt i Kunstpakhuset i Ikast og bød på Kupkop kager vadede jeg rundt i Herning fordi, der foregik, så mange ting ikke langt fra vores hus. Jeg fik også lov til at møde Mark Cavendish, som vandt 2. etape.

Formiddagsopvarmning til Giroen

Tilbage til ænderne

Nu er den ene andrik forsvundet. Der blev ligesom ikke plads til ham, da der kom en dame ind i billedet.

Her på klippet kan vi tydeligt se, hvor emsig damen er. Hun er ude og shoppe og nok lidt mere, og manden synes at bevare roen. Virker måske lidt lad eller også er arbejdsfordelingen helt klar.

Forsøg på at pejle mig ind på Michael Jeppesens kunstsyn

Jeg er noget fascineret af Michael Jeppesens kunstanmeldelser i Information. En speciel blanding af subjektivitet og objektivitet.

Jeg prøver at indfange Michael Jeppesens kunstsyn, sådan som jeg kan abstrahere det fra hans senere anmeldelser i Information.

Hvad er sublim kunst for beskueren? Det er en kunst, der er fri for at være holdningsanmasende. Den moralske kunst, der fortæller os, hvordan vi skal være er sølle. Forvrængerkunsten, der fortæller hvordan andre har det, og som vil åbne vores øjne og lade os se undertrykkende systemer, der luller os ind i en eller anden spiral, giver os heller ikke mulighed for at finde noget i os selv. Den tomme kunst, som forestiller noget eller handler om noget, der ikke forestiller eller ligner noget velkendt, lader os selv lede efter svaret. Kunst, der forestiller noget uden at handle om noget som vi alle sammen ved, er den kunst der hjælper beskueren frem til at finde et personligt svar. Der er også et krav til beskueren: ”for at få næring med hjem, skal vi åbne os og turde give kunsten reel plads i vores hverdag og sind.”

Læs f.eks denne artikel http://www.information.dk/298861

Forårsfernisering på Herning Billedskole

Var til ferniseriing i Dalgashuset lørdag d.21. april. En dejlig formiddag, hvor jeg nød at gå rundt og opleve, hvordan tomme rum med en sikker fornemmelse for rummenes særlige karakter, kan fyldes ud med fantasifulde kreationer skabt af børn og voksne fra Herning Billedskole.