Se de to videofilm:
torsdag den 24. juli 2014
Gode jazzdage i Aarhus juli 2014
Fotografierne må tale for sig selv. Det blev til 8 koncerter, hvoraf de fleste var meget gode oplevelser. To koncerter fortjener gav os meget fordi samspillet i bandet var unique. Det gjaldt Nulle og Verdensorkestret, men også mødet med en ny stjerne Live Foyn Friis og hendes trio.
Se de to videofilm:
Se de to videofilm:
tirsdag den 17. juni 2014
Kan man blive stukket af et kunstværk?
I dag åbnede udstillingen The Human Factor på Hayward Galleri
i London med værker af "20 førende internationale kunstnere". Et af
værkerne er en betonskulptur af franskmanden Pierre Huyghe. Det har tidligere
været udstillet på bl.a dOCUMENTA (13) i Kassel. Værket forestiller en nydelig
tilbagelænet nøgen kvinde med en bikube som hoved. Galleriet valgte at udstille
værket på en af deres udendørs terrasser. Da bisværmen var blevet monteret skete
der noget, der i den grad tiltrak pressen og skabte så meget postyr, at
galleriet måtte opstille en sværm af sikkerhedsregler for at beskytte publikum.
Hvad publikum ikke fik lov at opleve var en sand massakre på
kvindehovedet. Galleriet kom til at opleve, at der er rigtig mange bier i
London. Selv på en kølig grå mandag morgen kommer hundredvis af bier i summende
cirklende klynger, og når solen skinner stiger antallet markant. Der er bikuber
på toppen af Festival Hall og The National Theatre og bierne herfra kastede sig over
galleriets bier.
Hvem er det lige der skal beskyttes nu.
Så nu kommer sikkerheden. Værket er installeret efter
rådgivning af to store bi organisationer i England. Hver morgen bliver
bisværmen påsat af professionelle biavlere og kun 20 besøgende ad gangen vil få
tilladelse til at komme ud på terrassen, hvor der er en skærm, der skal holde
dem på 7 meters afstand af skulpturen. Endelig er der konstant to eksperter i
bistik, der står klar til førstehjælp, hvis nu en skulle blive stukket.
Af andre kunstnere kan da lige nævnes Jeff Koons med værket
Bear and Policeman,
Maurizio Cattelans Now
og Thomas Schütters Krieger.
tirsdag den 3. juni 2014
Aarhus Symfoniorkester sejler ind et concept, hvor de spiller live music til The Pirates of the Carabbean 2.
En noget spøjs oplevelse i Musikhuset lørdag eftermiddag, da Aarhus Symfoniorkester med fuld bemanding lukkede op for sluserne og oversvømmede Store Sal med musikalske bølger af skummende filmmusik fra The Pirates of the Caribbean 2 - Dead Man's Chest.
Orkestret hævede sig bogstavelig talt op af graven som
"Den flyvende Hollænder", op til havets overflade, hvor de for fulde
sejl krydsede lige ind i publikums hjerter. På broen stod, Kaptajn David Firman
og arbejdede som en vanvittig for at holde kursen, nogle troede fejlagtigt, at
han hed Fireman.
Det var gedigen filmmusik netop skruet sammen til en film
med en lethed i spillet og et hav af effektfulde scener, der godt kan blive lidt
monotone i længden. Det var her Aarhus Symfoniorkester trådte til og tilføjede
filmen en ny og levende dimension. Man måtte mange gange se væk fra filmen og
ned på orkestreret for at spotte enkelte sarte lyde og se og opleve al den
energi musikerne lagde i deres instrumenter, når det virkelig gik løs.
Et musikalsk show, der forbedrede en ægte Disney filmoplevelse.
torsdag den 29. maj 2014
Kurt Elling på Fermaten i Herning
Kurt Elling, en af de ypperste mandlige jazz vokalister i dag, gav koncert på Fermaten i Herning fredag d. 23. maj. Med stærk opbakning af Aarhus Jazz Orchestra blev det til en stor jazzoplevelse i det lille Fermaten. Kurt Elling indtager scenen med en formidabel teknisk kunnen og en fuldkommen beherskelse af sin stemme. Han synger poetisk, han synger muntert, så slår han over i noget dystert, så kommer der en hjerteknuser. Alt går lige i kroppen på en og farer rundt i hoved og rygmarv. Hans store tekniske kunne går helt amok, når han går duet med altsaxofonisten, og de bare improvisere derudaf. Efter det må man kaste sig over sin fadøl.


Fermaten er et formidabelt spillested med en intimitet som man ikke møder mange andre steder. Jeg har mødt mange kunstnere der, som jeg også kunne møde på større spillesteder, hvor det er helt umuligt at formidle sin oplevelse til andre fodfolk af tilskuere. Længe leve nærhedsprincippet mellem kunstner og publikum. Dejligt at kunne vælge mellem Jyske Bank Boxen og Fermaten. Efter koncerten går man op til baren, og hvem møder man der? Kunstneren uanset berømmelse.
Se videoen fra åbnings-nummeret: Kurt Elling på Fermaten
onsdag den 28. maj 2014
15 kunstnere udstiller på Silkeborg gamle sygehus
Fredag d. 23. maj 2014 var der fernisering på Prof-Silkeborg, hvor 15 kunstnere havde slået sig sammen om at lave en udstilling på det gamle sygehus i Silkeborg. Det var mange kunstnere i små rum, og der måtte ikke bruges søm til at hænge malerierne op. Problemet blev løst, og det blev en festlig og godt besøgt fernisering.

Her en lille video fra begivenheden.
Prof- Silkeborg
![]() |
| Mette Mailund Strong |

Her en lille video fra begivenheden.
Prof- Silkeborg
søndag den 11. maj 2014
COLOUR ME IN - Et besøg på Esbjerg Kunstmuseum
Somme tider kan man blive væltet helt omkuld, når man træder ind i et kunstmuseum. Det skete i dag for mig, da jeg i dag med to meget livgivende kvinder udi kunstnerisk formidling besøgte Esbjerg Kunstmuseum. I dag var absolut sidste chance for at opleve den meget omtalte udstilling "COLOUR ME IN". Det blev en stærk oplevelse af, hvordan farverne påvirker vores sanser. Man kommer ind i forskellige rum, hvor farven i rummet er så stærk, at den går helt ind under huden, og når først man har fået styr på den, kan man opleve kunstværkerne i rummet, der selvfølgelig er stærkt påvirket af rummets farve. Ganske kort : En fantastisk iscenesættelse af kunstværker i forskellige rum, og en formidling, der rækker ud over kunstværkerne fordi, man ikke kan gå derfra uden en forståelse for farvernes betydning for vores oplevelser og vores følelser. Sådan!
Følgende bemærkninger er sentencer fra museumsinspektør Christiane
M. Finsens indledende bemærkninger i museets VÆRKLISTE og UDSTILLINGSINFO.
Farve har altid været et grundelement, ikke alene i kunstnerisk skabelse, men i den menneskelige tilværelse generelt.
Farver er bedrageriske af natur, siger kunstneren og farveteoretikeren Josef Albers i sit banebrydende værk Interaction of Color fra 1963. Og fordi farven stort set aldrig perciperes som den virkelig er ‑ som den er rent fysisk ‑ er farven det mest relative medium i kunsten.
torsdag den 17. april 2014
Madeira, skønne Madeira
De to unge elskende kikker forventningsfuldt på hinanden. Det er kun os, der står og lurer, der kan se, at tidens tand har sat sine tydelige spor. Der ligger så meget gemt i naturen, og der er så meget man ikke ved bare et der. Tre uger på Madeira blev en øjenåbner for menneskets kamp for at omforme naturen, så den giver os næring og infrastruktur samtidig med at den ufattelige skønhed kan bevares. Her er to videoer, hvor jeg har forsøgt at vise nogle stemninger fra Madeira.
Stemninger fra Madeira del 1
Stemninger fra Madeira del 2
Abonner på:
Opslag (Atom)
















































