"Vidunderlig hverdag" på KunstCentret Silkeborg Bad

Det var 1. maj, St. Bededag og på Arbejdernes Kampdag i dejligt solskinsvejr KunstCentret Silkeborg Bad åbnede udstillingen "Vidunderlig hverdag".

Måske kan det blive en publikumssucces at lave en fælles udstilling med Sylvester og Heerup, og museets direktør Iben From har fundet masser af begrundelser for at lave en udstilling med de to ”folkekære kunstnere”. 

Der er ligheder i deres sociale baggrund, de er fabulerende, og de bruger begge humoren i deres kunst. Så tilbyder de en demokratisering af kunsten, og de ser det smukke i det indlysende almindelige, og de tager frem for alt frihedstrangen med sig ind i kunsten.

Udstillingen er interessant, fordi den også viser en markant forskel mellem de to kunstnere. Heerup er akademisk uddannet, og han bevæger sig fra ren naturalisme til det abstrakte, hvorfra han med  frihed og fantasi går igang med skraldemodellerne.

Den afgørende forskel mellem de to kunstnere finder vi i dybden af deres værker. Heerup finder en sten. Den ser han noget liv i, og så går han i gang med at mejsle og bruge ”gulerødderne”, og så bliver den døde ting så levende, at vi også kan fornemme det. Tingene har en sjæl, som ikke må gå til grunde, og når han maler, er der kærlighed i hans pensel.

Heerup har skabt mange ting, der er finurlige, morsomme og sjove, og det er nok her de to kunstnere kan ligne hinanden. Værkerne er løsslupne, hverdagskendelige i deres skævheder, men så fulde af livsglæde, fantasi og humor, at de smitter os, men de forbliver objekter.

Her er sammenfaldet mellem de to kunstnere mest udtalt.

Se på de to stenskulpturer af Heerup og mærk livet og dermed også, hvad kunst er.

Leif Sylvester sagde i sin takketale: ”Jeg håber, I alle sammen synes, der er noget i den her sammensætning, der kan bruges.” Det tror jeg virkelig, der er, og mit indtryk er, at de mange fremmødte var begejstrede for udstillingen, om det så var på grund af ligheder eller forskelle står hen i det uvisse.

En herlig stemning på ferniseringen, så se videoen og døm selv.

Fra åbningen af TRANSFORMATION på KunstCentret Silkeborg Bad

Udstillingslokalerne var fyldt op med kunst og mennesker, der her på åbningsdagen af og til gik i et med kunstværkerne. Et stort forsoningsprojekt med de to kunstnere, Bettina Winkelmann og Nurith Lumer-Klabbers i anledning af 70 året for 2. Verdenskrig. I deres værker forsøger de  at få drejet noget negativt i en positiv retning med håbet om, at beskueren kan spejle sig i deres værker og opdage, at det at beskrive menneskelige relationer som sort/hvide ikke er en farbar vej.

Her er min video fra udstillingen:

To udstillinger på Centro de Arte Contemporáneo de Málaga

Foto: Brynhild Bøtker Eriksen

Center for Moderne Kunst i Malaga har en permanent udstilling af Andalusisk kunst og herudover forskellige løbende udstillinger. Lige nu har kunstsamleren Carmen Riera givet sin samling til museet i fem år, med eksempler fra den amerikanske og europæiske

Marina Vargas (Foto. Brynhild Bøtker Eriksen
kunstscene fra slutningen af 20. århundrede og begyndelsen af det 21. århundrede. Der er værker af Christina Iglesias, Andy Warhol, Anish Kapoor, Jean Michel Basquiat, Louise Bourgeois og Cerith Wyn Evans.

I den første del af museets store rum udfolder Yan Pei-Ming sig. Han er født  i Shanghai, men rejste som 22-årig til Frankrig, og betragtes som fransk maler. 
Han arbejder for det meste på meget store lærreder med portrætter af kendisser og historiske personer. Sorg, lidelse, død, angst og mennesker i farefulde situationer er nogle af de hyppige motiver. Han har udstillet i Beijing (2009) Museé du Louvre (2009) new York (2007) og og på Biennalen Venedig (2003 og 1995). Det er første gang han udstiller i Spanien.

Videoen viser de fleste af Pei-Mings motiver, og ellers er der eksempler på Andalusisk samtidskunst samt værker af de navngivne kunstnere fra Carmen Rieras Collection Passion, og kunstkendere vil nok kunne udpege, hvilke værker, der hører til Passion.

Video fra udstillingen

Anita Viola Nielsen udstiller på Huset for kunst og design

Holstebro Kunstforening havde inviteret kunstneren Anita Viola Nielsen til Holstebro. Ferniseringen var velbesøgt og Anita kunne fylde rummene i Huset for kunst og design med et varieret udsnit af sine værker, der efter min smag nok gik i lidt forskellige retninger. Der var nok at se på, og jeg blev især optaget af nogle af Anitas akvareller.

Her fortæller Anita om en af sine akvareller: Se videoklip

Debatmøde med kunstneren Jens Galschiøt på KunstCentret Silkeborg Bad

Et tankevækkende møde med Jens Galschiøt lørdag den 21. februar 2015.

Jens Galschiøt er en kunstner, der målrettet går efter en debat udløst af en provokation. Det er godt for demokratiet, at der er nogle, der afkræver et svar af en, og Jens Galschiøt (JG) har da også gang på gang sat sindene i kog. For JG handler det ikke om god eller dårlig kunst, men om god eller dårlig kommunikation. Kunst er kommunikation.


JG er en levende og energisk medrivende debattør, og kunsten står i debattørens tjeneste. JG's værker er efter min mening altid indhyllet i en strøm af ord med hensigter, dagsordner, momentum, og så vågn da op for helvede.

Installationen ABRAHAMS BØRN på KunstCentret Silkeborg Bad opfatter jeg som et ærligt forsøg på at oplyse om nogle fælles træk ved Biblen, Toraen og Koranen. På den gode side er der tale om "pladderhumanisme" og på den onde side er der en "fantastisk fascistisk, totalitær åre, som er fuldstændig menneskefjendsk".

Værket står fint og monumentalt i et lyst og stort rum med store vinduer og frit udsyn til naturen udenom, og man går rundt og kikker på nogle af de 8000 bøger, og man går ind og ud af skulpturen og bliver bombarderet med citater fra de hellige skrifter. Man stopper op og kikker på nogle detaljer, men der er ikke rigtig noget i selve kunstværket, der får hårene til at rejse sig, men helheden i det store værk "fundamentalism" og citaterne fra de hellige bøger skaber stof til eftertanke. Kunst er kommunikation, og her er det op til den enkelte at afgøre om kunstværket kan klare sig uden ord.

 Her er nogle Galschiøt citater:

• Hvordan undgår jeg selv, og hvordan undgår min civilisation at blive for-rået?
• Hvordan kan jeg tage fat i den religiøse konflikt uden at der går kaos i det?
• Alle tre religioner indeholder en ufattelig "pladderhumanisme".
• Bøgerne rummer også en fantastisk, fascistisk totalitær åre, som er fuldstændig menneskefjendsk
• Der er ingen heks, der er blevet brændt i denne verden uden at der er fuldt belæg for det i Biblen
• Islams kærlighedsbudskab er lige så godt som Kristendommens kærlighedsbudskab og som Jødedommens kærlighedsbudskab
• Man kan ikke skelne forskellen mellem de her tre bøger – det er det samme
• Man kan godt være et stort røvhul, når man er jøde med bogen i hånden, man kan også være et stort røvhul, når man er kristen eller muslim.

Se videoen: Jens Galschiøt på KunstCentret Silkeborg Bad

Sinne Eeg Group på FERMATEN

Jazznote: torsdag d. 5. februar

Der er så meget god jazzmusik i Danmark, og en del af den når frem til Herning. Det sørger FERMATEN for. Her i aften var det et modet jazz-publikum, iblandet halv- og helprofessionelle jazzmusikere, der sad ved cafèbordene med visheden om, at det ville blive en god aften med en sangerinde, der synger herligt harmonisk,  og som kan det der scat-sang helt som de bedste inden for swing-traditionen. Og det blev sang så det klang.


Hun blev ledsaget af tre topprofessionelle musikere, Jacob Christoffersen på piano - han havde nogle helt forrygende soloer - Lennart Ginman på sikker bas i fint samspil med Sinne og endelig Janus Templeton som tilførte det hele passion og energi.

En stemningsfuld aften med god jazz live og med et kræsent publikum, der ikke gik skuffede hjem.

Jeg har filmet to af numrene:

It Might As Well Be Spring

I'm An Evil Girl

Nu sker der igen noget i Brande

Jeg blev inviteret til at komme til Brande lørdag, den 8. februar. Det var dagen hvor kunstneren Anders Reventlov skulle i gang med at arbejde videre på det vægmaleri han påbegyndte lørdag den 6. januar 2015. Jeg skulle prøve at dække begivenheden med en video ligesom jeg gjorde i januar.

Regnen havde arbejdet hårdt på det oprindelige maleri. Det var blevet godt og grundigt ”regnvasket”, og da Anders så resultatet blev han begejstret, og han blev inspireret til straks at ryste spraydåserne og gå i gang med at skabe et nyt stort kunstværk, der skulle dække det meste af tankstationen.

Det blæste og det var koldt at gå og filme, men det var spændende at følge Anders, som ikke lod sig påvirke af hverken kulde eller blæst. A true artist and a speedy mural.

Her er, hvad der skete