Septemberbadning og februarglimt af erantis og skulpturer i blåregn

"Til kanten 2016" - censureret fotoudstilling på Danmarks Fotomuseum

Foto Ole Jørgensen

”Til kanten 2016 ” hedder den censurerede udstilling, der nu kan ses på Danmarks Fotomuseum. Udstillingen åbnede lørdag den 23. februar, og jeg var med på en kigger.

Foto Ole Jørgensen

Den censurerede fotoudstilling er den eneste af sin art i Danmark og i 2016 blev der sat rekord for antal tilmeldte værker. Niveauet var højt, og dommerpanelet udvalgte 64 værker, som på en rimelig måde nok afspejler mangfoldigheden og niveauet for de indleverede værker.

Foto Ole Jørgensen

Interessen for at deltage i arrangementet er stort, og det store fremmøde ved åbningen viser, hvor vigtig det er, at der findes et arrangement som det her. Desværre ser det ud til at dette arrangement bliver det sidste, da Herning Kommune ikke længere vil støtte Danmarks Fotomuseum.

Her en video fra åbningen.

David Bowie for 20 år siden

En gennemført og forførende "koreografi" i videoen

Afspil  videoen Heroes

Lys og farver og lidt is i solglimt. Det var den formiddags-tur.

Søndagens gåtur

Det er koldt derude, selv træerne fryser. Jeg har nogle dejlige vandrestøvler, men de egner sig ikke til frostglatte stier. Jeg var flere gange ved at falde om kuld og på et tidspunkt anede jeg ikke, hvordan jeg skulle komme hjem. Det er så her, man aner gyset af total ensomhed. Jeg må have et netværk til mine støvler.

Jeg måtte forkorte min gåtur, men nød inden at prøve at få fat i dagens stemning og farver, og så går man glad hjem.

Stenhuset - Et bygningsværk af Per Kirkeby

Tæt på det sted hvor Lilleåen og Storåen mødes ligger Folkeuniversitetscentret, Skærum Mølle. Lige over for Folkeuniversitetscentret ligger Per Kirkebys Stenhuset. Her mødte vi Gudrun Aspel, der i sin tid vovede at kontakte Per Kirkeby og dermed kom til at skabe baggrunden for byggeriet af Stenhuset. Gæstfrit åbnede hun Stenhuset, inviterede os ind og fortalte levende om husets tilblivelse. Og udenfor lettede sangsvanerne og satte streger i luften.

Blomster og undertrøjer

Så kom dagen. 47 år. Efter alle julens gaver, skulle det i år være blomster, især fordi jeg kender et sted, hvor blomsterbinding bliver en form for kunstnerisk udtryk, og sådan en buket bliver virkelig anerkendt af fruen. Den giver strålende øjne og skaber smil og glæde.

Ved morgenbordet ligger der en pakke til mig. Af med sløjfen og af med låget: Nej, undertrøjer! – Mærkevarer! Inde i mit hoved ruller der billeder af forvaskede undertrøjer, undertrøjer, der kryber op af bukserne, og undertrøjer, der spændes godt ud fortil. Jamen det er da ikke noget godt syn for ens ægtefælle. Det kan man vel nærmest blive helt trist af, og man opdager det jo ikke selv. En lille diskret hentydning, så lidt skal der til. Jeg ser det klart. Når jeg går rundt i de nye undertrøjer, skaber det strålende øjne, smil og glæde, og jeg går rundt og føler mig som en fandens karl. Vi kører videre mod 48.