Holstebro Kunstmuseum er et af de syv museer, der i forbindelse med Europæisk Kulturhovedstad – Aarhus 2017 deltager i samarbejdet ”De Syv Dødssynder”. Tre kunstnere, Peter Linde Busk, Steinar Haga Kristensen og Alexander Tovborg, har i museets Færchfløj skabt et rum, der får én til at føle, at man opholder sig i en katedral. Udsmykningen minder om noget, man både konkret men mest på en abstrakt måde kan forbinde til et kirkerum.
Der er enkelte klare henvisninger til kirkerummet, men kalkmalerier, ikoner, og hvad der elles hører kirkerummet til er erstattet med nye fortællinger i et nutidigt sprog og i nye overraskende materialer.
På trods af de mange forskellige værker og materialer, er
der en balance og harmoni i rummet, så man ligefrem føler sig fredfyldt og hjemme
i grådigheden, indtil man støder ind i Steinar Haga Kristensens værk, Gleaners, hvor mennesket tilsyneladende
må slide og slæbe i en art grådighed for dagen og vejen.
Foto: Brynhild Bøtker Eriksen
Til sidst en religiøs vækkelse i ”Kirkerummet”. Peter Linde
Busks assemblage på endevæggen er et virvar af forskellige materialer, måske
indsamlet med grådighed, men her sat sammen til et stort og imposant værk, hvor
de vidt forskellige materialer samler sig til en afbalanceret helhed. Et billede på forskelligheder, der samles i harmoni kan man godt gå ud i samfundet med som en drøm for menneskeligt samvær.
Foto; Bryndild Bøtker Eriksen
Det blev også til en snak bl.a. med Peter Linde Busk
Hop på videoen og oplev, hvordan grådighed tager sig ud
På kunstmessen Art Herning 2017 havde Kunsten.nu en række
samtaler med kunstnere, der har arbejdet med offentlige udsmykninger. En af
samtalerne var med formanden for Statens Kunstfonds legatudvalg for billedkunst
Søren Taaning.
Hvad bliver der lavet af kunst i det offentlige rum? Søren
Taaning siger, at man ser rigtig mange skulpturer på sokler, og hvad med
regnbuen på Aros? Kan man lidt drilsk betegne den som en skulptur på en sokkel?
– Der er vist lidt flere facetter i den.
Kunsten vil noget med mennesker, den kan aktivere og
engagere, den kan være med til at ændre et miljø og gøre mennesker glade og
stolte over at færdes der.
Åbningstalen blev holdt af bestyrelsesformand for Ny Carlsbergfondet Karsten Ohrt. Han havde mange pæne ord til galleristerne:
Ligesom forlagene er vigtige for forfatterne, så er gallerierne vigtige for kunstnerne.
..det gode galleri er ikke bare et kommercielt sted, det er et entusiastisk og engageret sted for hvis ledere kunst har betydning for samfundet
Den gode gallerist er også en stemme i samfundsdebatten for kunsten, for kunstens betydning i vores samfund.
Det professionelle galleri er et galleri, der forstår de mekanismer, som kunstverdenen består af - det gode galleri er ikke bare et kommercielt sted, det er et entusiastisk og engageret sted for hvis ledere kunst har betydning for samfundet.
Inden udstillingen blev åbnet for gæsterne, fik de disse ord med på vejen rundt i gallerierne: Ligesom et æble om dagen holder doktoren væk, så holder et godt billede på væggen eller god kunst i det offentlige rum ånden frisk og tankefuld.
Administrerende direktør Georg Sørensen bød velkommen til den 20. udgave i træk af Art Herning, og så kører videoen:
Kan censorerne ved de åbne censurede udstillinger hjælpe os? - Jeg ved det ikke, men når man som forældre overværer en vilkårlig musikskoles afslutning, sidder man ikke og spekulerer på om det man hører er musik. Det er det bare.
Når man går rundt på en billedskole ved en afslutning og ser på børnenes og de voksnes værker, spekulerer man så over, om det man ser, er kunst, eller forbliver det som udtryk, der måske bliver til kunst?
Lad os vende tilbage til de åbne censurede udstillinger.
Det at være censor ved en åben censureret udstilling kan være lige så belastende som det kan være
for en kunstner, der indsender værker, der skal censureres, tror jeg. Jeg har været med ved flere censureringer på Kunstpakhuset i Ikast, og jeg oplever, at det kan være noget af en glidebane for censorerne. Jeg har filmet nogle sekvenser fra tre censureringer, og det har været meget spændende at iagttage, hvor svært det egentlig har været for censorerne at bestemme om et værk er af en sådan beskaffenhed, at de vil betegne det som kunst. Meget lærerigt. Der er forskel på holdene af censorer, og det er der også på de værker, som bliver indleveret, men et godt censorteam kan ud fra de givne forudsætninger, lave en udstilling, der retfærdiggør de værker, det har været deres opgave at forholde sig til. Hvis man ellers orker det og er interesseret i at opleve, hvordan fagfolk tager sig af opgaven med at vurdere kunst, så er der her tre videoer, der forhåbentlig kan givet et indtryk af problemet. Vi kan begynde med
Inside 2016.
Så Inside 2014
Fra videoen 2012 er der desværre kun et enkelt eksempel på en vurdering, så det viser ikke meget af censorernes arbejde.
Så derfor er der en video fra ferniseringen, så man kan se censorernes valg til en udstilling.
Den 14. december 2014 var jeg til julekoncert med min søde datter, Signe. Det var Signe, der tog initiativ til at vi skulle til Aulum Kirke og høre Maria Carmen Koppel. I dag mindes jeg koncerten i al dens enkelhed, men stemmen og stemningen sidder stadig i mig. Glædelig jul. Hør selv..
Ja, det er mig Bjarne Eriksen, der ikke har holdt ”Åbent hus” i 25 år. Vi er her i huset altid stukket af i forbindelse med runde og halvrunde fødselsdage, og det sammen med den lille kærnefamilie til et eller andet eksklusivt sted, hvor vi har nydt hinandens nærvær, og det har været godt.
Nu har jeg fået lyst til i forbindelse med min 75 års fødselsdag at invitere familie, tidligere kolleger, venner og bekendte til åbent hus 21. januar 2017 Fra klokken 13.00 – 16.00
på Ribeåvej 28, Herning
Af hensyn til endelig planlægning vil jeg gerne om du kunne tilmelde dig på
Tlf. 30261425 og tlf. 22632928 helst med sms eller via e-mail:riksget2net@gmail.com senest 14. januar 2017.
Åbent hus betyder at dørene står åbne også for overraskende besøg. Mange hilsner med et: Vi ses!