Der var en stilfærdig Simon Kvamm, der spillede tre numre fra Albummet VANDMAND til ildsjælefestivalen på Godsbanen i Århus. Her er det SLIP.
onsdag den 16. august 2017
søndag den 13. august 2017
Ildsjælefestival på Godsbanen i Århus
Godsbanen var et sandt eldorado med og for ildsjæle, der deltog i debatter og meget gerne stillede sig til rådighed med at fortælle om deres ideer. Der var ildsjæle på mangfoldige områder. Mange gæster koncentrerede sig om ølsmagning, pølsemadder, whiskysmagning og smagsprøver på verdensmad.
Ideen var her at præsentere et produkt, der var et eksempel på ildsjælenes engagement i at gøre en forskel for at skabe livskvalitet og fællesskaber i det byggede miljø. En lokalproduceret øl stammede fra Jollmands Gaard, der var blevet istandsat, så der kunne brygges øl. Whiskyen blev lavet i et oprindeligt vaskehus, der nu er whiskyhus. En ildsjælehistorie bag hver smagsprøve.
mandag den 7. august 2017
Kunst i slusen 2017
![]() |
| Kåre Norge |
Manøvregangen ved slusen i Hvide Sande er ikke det nemmeste sted at anvende som galleri. Det kræver en dygtig og professionel kuratering at undgå, at de forskellige værker bliver mast i "maskinrummet" og at lyset fra de forskellige koøjer falder distraherende ind på værkerne. Jeg har tidligere oplevet en spændende og charmerende harmonisk balance mellem rummet og de udstillede værker. I år oplever jeg en disharmoni mellem rum og værker. Det er som om værkerne forsvinder i rummet.
![]() |
| Erik Peitersen |
Nogen overordnet ide med at bringe kunstnerne Kåre Norge, Erik Peitersen og Ole Grøn sammen kunne jeg ikke lige finde, men de er der hver for sig, og hver med sit kunstneriske udtryk, så konklusionen må blive: en varieret udstilling, hvor kunstnerne holder sig til det sikre udtryk, som de er kendt for.
![]() |
| Ole Grøn |
Videoen her kommer desværre mere til at vise rummets indflydelse på værkerne end værkernes eget kunstneriske udtryk.
Erik Peitersen arbejdede nogle dage i Æ tyskerhavn, så folk kunne komme og se ham arbejde. Her er et indtryk af hans arbejdsform
tirsdag den 11. juli 2017
Spændende dage i Æ Tyskerhavn
Holmsland Klit Turistforening gør meget for at skabe aktiviteter i området, og de satser også på kunstneriske aktiviteter. Hele sommeren bebos Kunstnerboligen af forskellige kunstnere, der opholder sig i boligen i 14 dage. Brynhild var der i pinsen, og det faldt sammen med at Erik Peitersen i nogle dage også var hyret til forskellige aktiviteter, bl.a. at sætte gang i nogle aktiviteter for skolebørn, og så skulle han også holde åbent atelier for interesserede turister. Han skal sammen med Kåre Norge og Ole Grøn udstille i
MANØVREGANGEN V. SLUSEN I HVIDE SANDE FRA DEN 6. - 18. AUGUST 2017. Der er fernisering d. 6. august kl. 13.00.
Tyskerhavnen er et sted med et ret specielt miljø, og Brynhild måtte prøve nye veje og blev bl.a. optaget af fiskerhusene.
Erik Peitersen gik godt i spænd med fiskerne og de besøgende. Han fik vist ikke lavet så meget, men når han først går i gang, går det hurtigt. Se bare her:
På trods af 320 besøgende lykkedes det Brynhild at få lavet to nye malerier i et udtryk, som hun aldrig havde prøvet før.
søndag den 9. juli 2017
Lars Pryds i Kunstnerboligen i Æ Tyskerhavn, Hvide Sande
lørdag den 8. juli 2017
Street Art Festival i Brande 2017
Brande har igen i år samlet en række street art kunstnere fra det store udland. Det er den tredie festival i rækken, og der vises eksempler på fin 3D-kunst, kopikunst og fri kunst, og værkerne danner en farverig baggrund til en rigtig folkefest. Værkerne bedømmes af tre censorer, og i år var det Bente Jensen fra Kustpakhuset Ikast, Birgit Pedersen, formidlinginspektør på AROS og Erik Peitersen, multikunstner. Det var Erik Peitersen ,der tog teten ved præmieoverrækkelsen. Han var ikke glad for at være dommer, for "I er jo lige gode," som han sagde til kunstnerne, og det er jo så svært at vælge.
Da han skulle overrække præmien til nummer 2 sagde han: "Ja, jeg synes du er den bedste, men det kunne vi ikke blive enige om, så derfor blev du nummer 2!" Jeg havde svært ved at kommet mig over denne udtalelse, så jeg opfattede ikke, hvad han sagde til vinderen, da han overrakte førstepræmien til ham. Erik Peitersen kendt fra TV, sådan! De to med-dommere hev ham ned i et vandbassin efter overrækkelsen, så han fik våde fødder, men kolde fødder fik han næppe.
| Værk af Alina Orav |
| Førsteprisen gik til Ruben Ponica |
| Vera Bugatti fik tredieprisen |
| Publikums prisen gik til Andry del Rocio |
Så kan man lige slutte med et lille stemningsbillede fra festivalen
tirsdag den 27. juni 2017
Socle du Monde Bienannale 2017 – Herning Højskole
Jeg har af og til været kustode på Socle du Monde Bienannale
2017 på Herning Højskole
Her vises der værker af kunstnere, der ikke er helt
etablerede endnu, men som har fuld fart fremad på kunstscenen. Gæster herude på
højskolen kan godt være lidt usikre på, hvad det nu er for noget, der foregår
her. Det kan også være lidt svært at finde rundt, så er det jo godt, at der er
hjælp at hente hos kustoderne, som godt kan blive mødt med sure opstød om, at
der er brugt penge på noget, som man bare ikke kan se, skulle være kunst. For
mig er det bare krydderi på tilværelsen…
Se lige selv noget af det, der er på højskolen:
Abonner på:
Opslag (Atom)








