Mit møde med kunstneren Jonna Pedersen

 

Det, der vækkede mig, var Jonna Pedersens gader og bygninger, som hun maler på en helt speciel måde. Der er en ”renhed” over de malerier, der optog mig mest, også selv om huset eller bygningen ikke er smuk, så står de der helt ren og klar med flade farver, der virker stærkt og dragende på en. Der er noget stilistisk raffineret i farver, flader, linjer og så detaljerne, der både kan virke selvstændige og samtidigt falde ind i helheden. Kan huse have følelser, nej, men de kan sige noget. De står der helt alene og forladt af mennesker og fortæller deres historie, så vi kan huske dem før de går til. Et sandt bombardement af æstetik og indhold.

 

Jeg har lavet en video om mit møde med Jonna Pedersen. Det fandt sted på Kunstpakhuset i Ikast den 29. april, hvor Jonna udstillede sammen med sin mand, Bjørn Eriksen og New York kunstnerne Grace Graupe-Pillard og Robin Tewes.

Se video

To billeder af Stuart Davis



I videoen bliver Jonnas teknik sammenlignet med Stuart Davis'

 

 

 

 

 

 

Munch og Matelli på Aros

 

Ren forførelse

Havde helt misforstået sikkerhedskontrollen. Ingen politiuniformer, men skønne og venlige kustoder. Vi fik tid til at endevende de fleste af værkerne, og informationsmængden for hvert af værkerne var så rigelig endda, og så kunne vi jo supplere hinanden med alt det tankegods, vi havde med hjemmefra. Jo vi kom godt ind i billederne og nogenlunde ud igen. Det er jo ingen sag at se på kunst, når værkerne er gjort så tilgængelige. Alligevel blev man høj, fordi billederne ærligt talt, talte for sig selv, og det var ganske oplysende at følge med Munch fra ungdomsforsøgene og til han blev en rigtig Munch.

 

 

 

 

 

Efter en god middag, desværre var fadølsanlægget kaput, men jeg klarede mig med flaskeøl, og der var et glas rødvin til damerne, så var bunden lagt til et møde med Tony Matelli. Jeg vil ikke sige, jeg fik tarmslyng, for der var også nogle små lækre grønsagsretter.

 

Et møde med kunstneren Bjørn Eriksen

 

 

Jeg har lavet en lille film om mit møde med Bjørn Eriksen. Det fandt sted på Kunstpakhuset i Ikast den 29. april 2012, hvor Bjørn udstillede sammen med sin kone Jonna Pedersen og New York kunstnerne Grace Graupe-Pillard og Robin Tewes.

De kvinder, Bjørn maler, er en form for projektion af hans indre anima, og de kvinder, vi ser, kommer han mere eller mindre bevidst til at male med et strøg af animus. Han fremstiller således både det mandlige og kvindelige i sine billeder. Det er genialt.

Se filmen





I april 2012 skrev jeg en kommentar til et indlæg i ”KUNSTDEBATTEN”. Det var foranlediget af en artikel, ”Tomhedens teori” af Anette Harboe Flensburg. Her problematiserede hun en anmeldelse af Michael Jeppesen, der omhandlede Michael Calderwoods værker. Hun er især utilfreds med ” Jeppesens ekstremt dogmatiske, klichefyldte og samtidigt uacceptabelt upræcise måde at argumentere på”. I går opdagede jeg helt tilfældigt, at mit indlæg først er blevet tilføjet i september måned, men jeg synes stadig, det er aktuelt. Jeg skal så ikke kunne sige, om Michael Jeppesens syn på kunst har ændret sig siden. Læs selv: http://www.kunstdebatten.dk/tomhedens-teori/#comment-274

Disse 4 billeder fik Brynhild med på INSIDE, Kunstpakhuset i Ikast

 

 

 

 

Nostalgisk tilbageblik på dOCUMENTA(13)

Den 16. september 2012 sluttede Documenta(13)-udstillingen i Kassel. Udstillingen blev besøgt af 860.000 gæster, en forøgelse på 14 % i forhold til Documenta i 2007. Det var en ubeskrivelig oplevelse, og det er først efter at man har været der, at man bliver helt klar over, at det er noget man altid har ønsket sig. Jeg har lavet 3 film, som kun kan blive et desperat forsøg på give en fornemmelse af, hvad man har oplevet. Når man nu har været der bliver filmene et nostalgisk gensyn med de overvældende kunstneriske indtryk.

 

Se del 1



Se del 2



Se del 3

 

 

 

Nu er der kommet en anmeldelse af INSIDE 2012 i KUNSTAVISEN. Læs her