onsdag den 12. juni 2013

Sculpture by the Sea AArhus 2013


Ideen med at placere kunst som en integreret del af naturen kan tilføre meget til både oplevelsen af natur og kunst. Ved Tangkrogen starter man på et fladt stræk med grønne plæner ned til stranden, så bliver det ren sandstrand med stejle skrænter op til skoven. Vi går op ad skrænten og står nu med udsigt ud over vandet. Så går turen gennem skoven og ned til stranden igen. Dette rum skal fyldes med skulpturer, der kan opleves som et kunstnerisk tredimensionelt udtryk, der kan aktivere beskueren. Vi nåede ikke det hele, men nok til at få vores opfattelse af begrebet skulptur sat på prøve. Det har selvfølgelig været en vanskelig opgave at fylde dette store område op med skulpturer af en vis kunstnerisk kvalitet.


 Set ud fra et helhedssynspunkt skal kvaliteten være svingende, alene ud fra den grund, at vi som beskuere skal provokeres til at se forskel på godt og skidt, men hovedsigtet er selvfølgelig, at der er så meget god kunst, at man glemmer alt det, der ikke holder.



På vores tur røg vi ind i en gengivelse af Yves Kleins antropometrier, hvor nøgne kvinder bliver indsmurt i Kleins specielle blå farve for så at blive brugt som ”pensler”.
Billedet herover blev et af slutprodukterne. Se videoen af mine redigerede optagelser

Her er Yves Kleins oprindelige opførelse fra 1960: Tryk her

onsdag den 29. maj 2013

Fin kunsttur med Kunstpakhusets venner

Foto: Bente Jensen
Øvrige deltagere: Kunstvenner fra Carl Henning Pedersen og Else Alfelts museum og Kunstforeningen for Herning og omegn.

Turen gik til Kunstmuseet Trapholt, Vejen Kunstmuseum, Tørskind Grusgrav 

Foto: Bente Jensen
 og keramisk kunst på Hærvejen. Spor af kvæg!

Her en video fra turen : Se video

onsdag den 3. april 2013

LOCKOUT

Dialog er en fugl, man skyder ned i dag, selvom den synger som en nattergal. Løsning af problemer i fællesskab mellem to parter er skrottet til fordel for diktatoriske tiltag, hvor enhver form for viden skal tilsidesættes for at tjene en sag, som er så nødvendig for magthaverne, at de  har sat sig ud over enhver form for viden om ledelse for at gennemføre, hvad de synes er rigtigt. Hvordan kan man skrotte en ledelsesstil, hvor den enkelte medarbejder har medindflydelse, medansvar og en form for selvforvaltning til fordel for en gammeldags ledelsesstil, der har kørt virksomheder i sænk?  Jeg spiller denne sang for KL’s døve øren og som en opmuntring tilr lærerne.



onsdag den 27. marts 2013

Kunst på Herningsholm



Lørdag den 16. marts var der fernisering på Herningsholm. Det var kunstforeningen for Herning og Omegn der stod for arrangementet ”Herning – i går, i dag, i morgen” i anledning af Herning 100. Udstillingen viser den lokale kunst i Herning siden 1913. Bente Jensen har været kurator på udstillingen og har skabt en fin udstilling i lokalerne på Herningsholm.

Se video

lørdag den 23. marts 2013

Portrætter af herningensere


I forbindelse med Hernings 100 års jubilæum som købstad har Herning Billedskole lavet en udstilling med portrætter af - som de selv udtrykker det - herningensere. Der males portrætter på selve udstillingen og folk møder op med portrætter af sig selv, eller kunstnere vil gerne vise portrætter af personer, som har betydet noget for dem eller som de mener, er eksempler på god portrætkunst fra deres side.
Billedskolen har gjort et stor stykke arbejde og har nok engang skabt en god profil, der viser deres betydning og berettigelse i Hernings kunstliv.
Se video

lørdag den 2. marts 2013

Er det så slemt at blive gammel?



Tegningen refererer til en diskussion i England om, hvordan et vilkårligt plejepersonale generelt behandler de ældre, og ikke mindst om hvor svært det efterhånden er blevet at få en værdig død. Tonen er meget hård, som det fremgår af Tony Parsons kommentar i "The Daily Mirror": But personally I would much rather die in Dignitas (en selvmordsklinik i Schweiz) than live in the torture chambers of a British care home. Så er det man tænker: helt så slemt står det vist ikke til i lille Danmark endnu eller er det bare tonen, der ikke er så hård.

fredag den 22. februar 2013

Bjørn Nørgaard udstiller på Kunstpakhuset i Ikast


Nu har jeg i tre dage fået lov at følge med i forberedelserne til Bjørn Nørgaards udstilling "Riv dette tempel ned" på Kunstpakhuset i Ikast. Det er der kommet denne videofilm ud af:
Tryk her

Bjørn Nørgaard var ekstremt imødekommende, og hans assistent oplevede jeg som et dejligt, levende og engageret menneske. Det var også en stor oplevelse at møde Kunstpakhusets ophængningsudvalg, der består af nogle meget kompetente folk.