torsdag den 25. september 2014

Lidt snak om anmeldelser 2

Anmeldelser af "BIOGRAPHY" på Statens Museum for Kunst

I forlængelse af indlægget fra 17.sep 2014 kommer her den første anmeldelse.
Vi kan starte med en anmeldelse fra Kunsten Nu
Anmeldelsen er skrevet af Ditte Vilstrup Holm (DVH)





Anmelderen (DVH)formidler et visuelt indtryk af rummet og dets indretning og værkerne beskrives faktuelt og på en måde så læseren kan følge med i, hvad anmelderen ser. Anmeldelsen er hovedsageligt beskrivende uden at personlige indtryk eller oplevelser egentlig inddrages. Et sted i anmeldelsen videregiver DVH dog en form for personlig oplevelse, idet hun beskriver to af installationerne som dystre og at de gengiver en fornemmelse af at man er overladt til sig selv, en følelse af at være alene og ende med at dø.

Nogen egentlig emotionel begejstring eller det modsatte er svær at finde, og dog: DVH roser en alternativ audio-guide, museet har fået lavet til lejligheden, som hun betegner som en genistreg, fordi den ”digter videre på Elmgreen & Dragsets installationer og løfter dem til nye højder”.

Nyhedsværdien i anmeldelsen skal findes i DVH’s tolkning og vurdering:

Hun mener at scenarierne er realistiske, men også stereotypiske og på den måde abstrakte.
Værkerne giver optimistiske bud på individets håb om at forfølge sin længsel og finde sin personlige mening med livet, og i nogle af værkerne er der social kritik af såvel velfærdssamfundet som den amerikanske drøm.

Nu er Elmgreen & Dragset på Statens Museum for Kunst, og er det i orden? Det tager DVH egentlig ikke stilling til, men gengiver museets vurdering: ” – Elmgreen & Dragset har skrevet kunsthistorie – og Statens Museum for Kunst viser kunst, som har skrevet sig ind i kunsthistorien.” Så derfor.

Hendes konklusion bliver: ”kunstnerne geniscenesætter deres værker i nye installationer og på den måde genfortolker deres tidligere værker ” Det bliver så til at Statens Museum for Kunst skaber et billede på ” hvordan vi alle i dag kan praktisere en slags vedvarende rekonstruktion af vores livshistorie frem for at forsøge at fastholde en entydig fortælling”.


Tilbag til 17. september

lørdag den 20. september 2014

20 års jubilæum på min audition til "My fair lady" optaget på TVM

Jeg fik et praj om at TVM den 19.sep. 2014 i deres program Retro ville sende deres Nyheder fra 19. sep. 1994, og at jeg ville poppe op der. How interesting! – Jeg fandt ud af, at jeg havde 20 års jubilæum på en audition til ”My Fair Lady”. Klippet taler for sig selv. Er der ikke noget X-factor over det?

Se retroen:

Audition til My Fair Lady 1994


onsdag den 17. september 2014

Lidt snak om anmeldelser

Min interesse for anmelderi begyndte her: Michael Jeppesens kunstsyn

Jeg er stadig på vej. Så en dag i august 2014 så jeg et opslag om smagsdommeri på Sovgaard Museet
i Viborg. Jeg tog derop og oplevede en god og medrivende debat om smagsdommere. Jeg  lavede en kort video om diskussionen, og jeg er meget taknemlig for, at jeg af deltagerne fik lov at filme frit. Hvis jeg har misbrugt tilliden, skal jeg nok viderebringe et evt, gok i nøden.

Her det korte uddrag: Smagsdommeri på Skovgaard Museet

Herefter ledte jeg helt konkret efter, hvad der efter min mening er en god kunstanmeldelse.

Jeg fandt en i magasinet KUNST nr. 4 2014.

I magasinet KUNST slutter Tina Kristensen sin anmeldelse af Jesper Justs to udstillinger på Aros i Aarhus sådan her: "Sjældent har en udstilling været så vedholdende gåsehudsfremkaldende og så velkomponeret. - En sublim iscenesættelse af mesterlig videokunst".

 Hun fører os ind i rummet, går direkte til og ind i værkerne. Hun er på en gang i stand til på en saglig og faglig måde at formidle noget om rummet, værkerne og iscenesættelsen samtidig med at hun beskriver, hvordan hun følelsesmæssigt bliver påvirket af det hele. Altså en anmeldelse, der både er flot oplysende og samtidig viser anmelderens følelsesmæssige engagement.

Optændt af anmeldelsen lavede jeg denne video: Jesper Just: Intercourse

Nu venter jeg på anmeldelser fra denne udstilling på Statens Museum for Kunst

Til første anmeldelse: Tryk




torsdag den 4. september 2014

Jesper Just på Aros

Jeg traf Jesper Just på Heart i Herning i februar 2013 på udstillingen "This is a Landscape of  Desire" Han var passende nok sammen med sin smukke kone.
.


























Jesper er helt bevidst om at jeg står og filmer ham. Jeg valgte dengang ikke at lave en video om hans værker, fordi det var umuligt for mig at videregive de indtryk jeg fik med en video om et videoværk.

Nu er Jesper Just aktuel på Aros, og det giver nogle helt andre muligheder for at lave en video om værket.
Der er tale om en totalinstallation, hvor den første videoprojektion ligger i gulvet. Den betræder du  før du kommer ind i en kulisse for de fire videoværker. Man bevæger sig rundt i et ruinlignende rum, eller ud og ind af en ruin, der måske er ved at falde sammen, og man støder hele tiden på handlingsforløb fra de fire videoer, som man sætter sammen, som man nu kan.
Denne vandring prøvede jeg at filme.














VideoMin vandring i Jesper Justs videoverden

torsdag den 24. juli 2014

Gode jazzdage i Aarhus juli 2014

 Fotografierne må tale for sig selv. Det blev til 8 koncerter, hvoraf de fleste var meget gode oplevelser. To koncerter fortjener gav os meget fordi samspillet i bandet var unique. Det gjaldt Nulle og Verdensorkestret, men også mødet med en ny stjerne Live Foyn Friis og hendes trio.
















Se de to videofilm:

Første del

Anden del

tirsdag den 17. juni 2014

Kan man blive stukket af et kunstværk?

I dag åbnede udstillingen The Human Factor på Hayward Galleri i London med værker af "20 førende internationale kunstnere". Et af værkerne er en betonskulptur af franskmanden Pierre Huyghe. Det har tidligere været udstillet på bl.a dOCUMENTA (13) i Kassel. Værket forestiller en nydelig tilbagelænet nøgen kvinde med en bikube som hoved. Galleriet valgte at udstille værket på en af deres udendørs terrasser. Da bisværmen var blevet monteret skete der noget, der i den grad tiltrak pressen og skabte så meget postyr, at galleriet måtte opstille en sværm af sikkerhedsregler for at beskytte publikum.

Hvad publikum ikke fik lov at opleve var en sand massakre på kvindehovedet. Galleriet kom til at opleve, at der er rigtig mange bier i London. Selv på en kølig grå mandag morgen kommer hundredvis af bier i summende cirklende klynger, og når solen skinner stiger antallet markant. Der er bikuber på toppen af Festival Hall og The National Theatre og bierne herfra kastede sig over galleriets bier.

Hvem er det lige der skal beskyttes nu.

Så nu kommer sikkerheden. Værket er installeret efter rådgivning af to store bi organisationer i England. Hver morgen bliver bisværmen påsat af professionelle biavlere og kun 20 besøgende ad gangen vil få tilladelse til at komme ud på terrassen, hvor der er en skærm, der skal holde dem på 7 meters afstand af skulpturen. Endelig er der konstant to eksperter i bistik, der står klar til førstehjælp, hvis nu en skulle blive stukket.
Af andre kunstnere kan da lige nævnes Jeff Koons med værket Bear and Policeman, 

Maurizio Cattelans Now

 og Thomas Schütters Krieger.

tirsdag den 3. juni 2014

Aarhus Symfoniorkester sejler ind et concept, hvor de spiller live music til The Pirates of the Carabbean 2.























En noget spøjs oplevelse i Musikhuset lørdag eftermiddag, da Aarhus Symfoniorkester med fuld bemanding lukkede op for sluserne og oversvømmede Store Sal med musikalske bølger af skummende filmmusik fra The Pirates of the Caribbean 2 - Dead Man's Chest.


Orkestret hævede sig bogstavelig talt op af graven som "Den flyvende Hollænder", op til havets overflade, hvor de for fulde sejl krydsede lige ind i publikums hjerter. På broen stod, Kaptajn David Firman og arbejdede som en vanvittig for at holde kursen, nogle troede fejlagtigt, at han hed Fireman.








Det var gedigen filmmusik netop skruet sammen til en film med en lethed i spillet og et hav af effektfulde scener, der godt kan blive lidt monotone i længden. Det var her Aarhus Symfoniorkester trådte til og tilføjede filmen en ny og levende dimension. Man måtte mange gange se væk fra filmen og ned på orkestreret for at spotte enkelte sarte lyde og se og opleve al den energi musikerne lagde i deres instrumenter, når det virkelig gik løs.













































Et musikalsk show, der forbedrede en ægte Disney filmoplevelse.