Samtale om videoinstallationer med billedkunstner Eva Koch og Kristine Kern fra Fotografisk center

Videokunst er i dag meget tilstede på diverse kunstudstillinger, og det er også spottet af Art Herning 2015, der netop i år har sat et særligt fokus på videokunst.

Jeg var med til en samtale med Kristine Kern fra Fotografisk Center og billedkunstner Eva Koch, som har skabt en række markante videoinstallationer. Hun var bl.a. med på Biennalen i Venedig 2005 med sin installation ”Approach”.

Noget af samtalen fik jeg optaget på denne video: Eva Koch fortæller om sin videokunst

Efterfølgende fik jeg en kort informativ snak med de to damer.

Eva Kochs video kan ses her: "Evergreen"

Fernisering på ART HERNING 2015

Georg Sørensen, administrerende direktør, MCH  byder velkommen

Kunstsamler Martin Nielsen står klar til at holde åbningstalen. Det blev en tale lige ud ad landevejen. En tømrer, der ikke har en skid forstand på kunst kommer ind i et galleri, hvordan han har forvildet sig derind kan jeg ikke lige huske, men her møder han en supersælger, der prøver at sælge alt muligt til ham, men han er helt uinteresseret og upåvirkelig.

Her er sælgeren/galleriejeren Kent Wolfsen, som forsøgte at sælge kunst til Martin.

I 10 år er det ikke muligt at sælge noget til Martin Nielsen, men en dag kommer han ind i galleriet og får øje på noget, der fanger hans interesse. Nu vil han købe noget. Så vidt jeg husker var det et par værker af Erik Bille Christiansen. Dem ville han bare have, og det fik han, og det blev starten til en stor kunstsamling, og et nært samarbejde ikke mindst med Kent Wolfsen.

Maleriet her er af Erik Bille Christiansen, og det er med på ArtHerning og blev hurtigt solgt, men det var ikke et af de malerier, Martin Nielsen i sin tid købte.





Tak til gallerierne fordi de hjælper til med at formidle den kunst, der er så vigtig for vores tilværelse. Det var budskabet, og kunstnerne: Hvad skal vi dog gøre uden dem? Stor ros til kunstnerne, men de skal bare lade være med at skabe værker uden titel. Et værk uden titel skaber kun forvirring. Det jo ikke til at hitte rede i, hvor en kunstner vil hen med et værk uden titel. En kunster, der ikke giver sit værk en titel, skal ikke have lov til at kalde sig kunstner. Sådan.
En åbningstale i gulvhøjde, som jeg tror faldt i god jord hos de fleste af de mange fremmødte.

Foto: Ole Jørgensen

Christian Achenbach, som vi har en litografi af.

Brynhild mødte en af sine tidligere elever fra Folkeskolen, Heine Kjærgaard Klausen, som udstiller på Galleri SPECTA. Tilfældigvis underviser Heine pt på Master Class i Herning Billedskole, hvor Brynhild går på kursus. Rollerne er byttet om. Nu er det Heine, der skal vejlede Brynhild, og spændende bliver det at se, hvor det fører hen.

Så mødte jeg redaktøren for KUNSTAVISEN, som lige har skrevet en debatbog "Efter alle kunstens regler", som der var stor interesse for. Den skal have en kommentar med på vejen ved en senere lejlighed.

Kunst for enhver smag, må være det overordnede motto for ArtHerning.

Heine Kjærgaard Klausen

Heine Kjærgaard Klausen

”Negatives Beyond the Green” - Fotografier af ISMAR CIRKINAGIC

Fin åbning af Kunstpakhusets nye udstilling med fotografier af ISMAR CIRKINAGIC: ”Negatives Beyond the Green”. Baggrunden for fotografierne er den etniske konflikt i Bosnien-Hercegovina. Fotografierne viser den natur, hvor den etniske udrensning fandt sted og ejendele fra de mennesker, der endte i massegravene. 

Det er en barsk baggrund, men gennem det kunstneriske udtryk, der ligger i fotografierne får Ismar gennem poesi og æstetik vist den natur, der ligesom dækker over al gruen med et lag af grønt. Vi ser skønheden og frugtbarheden uden at vores bevidsthed om gruen forsvinder.

Tijana Miskovic gav i sin åbningstale en god information om fotografierne, og uden den information ville jeg nok have kodet fotografierne med lidt mindre forståelse, så jeg vil håbe, at folk, der kommer lige ind fra gaden, kan klare sig uden videre information.

ISMAR CIRKINAGIC tog sig tid til at fortælle om sine fotografier, og det blev til en tankevækkende snak om sprog og udtryk i hans fotografier.

Godt nytår til de trofaste bloglæsere

En lille gåtur, mens solen skinner her nytårsaftensdag, bliver en dejlig nytårskur. Jeg går og leder efter lyset i de små ting og kan jeg finde ting, der fortæller mig en historie, bliver det en god dag, og netop i dag vil jeg gerne hoppe ind i det nye år med lys fra solen.

Vi nåede det!

Det årlige julebrev til familien skulle gerne frem så:

Den gamle mand kunne ikke se. Der var sne på hans briller, og det var meget mørkt og han var plaget af grå stær. Sneen føg og vinden peb, og den gamle mand kæmpede sig frem gennem snemasserne. Han frøs i sin slidte gamle frakke. Næsen var rød og ørerne, ja han turde ikke røre dem. I de stivfrosne fingre holdt han et brev. Han var på vej mod landsbyens eneste postkasse, men han flaksede rundt, og hans hjerte bankede. Pludselig stoppede han. Hvor var han? – Hvor var han på vej hen? Han kikkede op og skimtede et lys på himlen. Det lignede en stjerne fra Biblen. Han anede noget rødt i det fjerne: Postkassen! Han måtte frem. Han skulle frem inden d. 24. december.

Pludselig følte han en varme. Det var lige som om han svævede over sneen og pludselig stod han foran postkassen og klokken var fem minutter i 12 midnat 23. december. Han ville åbne postkassen, men den var fosset til, og hans fingre var som istapper. Pludselig kom lyset nærmere, hans fingre blev varme og smeltede isen på postkassen. Der lød et bump, og brevet faldt som en sten fra hans hjerte. En herlig klang, for nu kom julebrevet frem i tide.

Så tog han sin mobiltelefon og ringede efter en taxa.

Stor julehilsen

En nedlagt tankstation i Brande fik uventet besøg lørdag eftermiddag d. 6. december. Kunstneren Anders Reventlov Larsen gik i aktion.

Se VIDEO.

Til koncert med Marie Carmen Koppel

En lille fin koncert i Aulum Kirke.

Det var ikke et prangende Steinway flygel pianisten Jacob Christoffersen sad ved, men et lille keyboard, som han mestrede med energi og professionaliltet. Det blev et fint musikalsk akkompagnement med indlagte jazzmusikalske  improvisationer til Marie Carmen Koppels fyldige og klangfulde gospel stemme. 

Marie Carmen fyldte kirkerummet med sine yndlingjulesange og julestemningen bredte sig med stemmens glans. Da koncerten var slut rejste alle sig og brød ud i fællessang styret af Maria Carmen: Dejlig er jorden.

Da vi kom udenfor var det mørkt og koldt, og vindens hylen føg over kirkegården, men julestemningen blev hængende sammen med et par verslinjer:

Fred over Jorden!

Menneske fryd dig

Her er to videoer fra koncerten:
Oh Come All ye Faithful
Winter Wonderland -
 Sleigh bells ring

are you listening

I Winter Wondeland har Marie Carmen så travlt med at knipse med fingrene, at hun helt glemmer sin indsats. Se hvordan hun kommer ud af det!