Lys og farver og lidt is i solglimt. Det var den formiddags-tur.

Søndagens gåtur

Det er koldt derude, selv træerne fryser. Jeg har nogle dejlige vandrestøvler, men de egner sig ikke til frostglatte stier. Jeg var flere gange ved at falde om kuld og på et tidspunkt anede jeg ikke, hvordan jeg skulle komme hjem. Det er så her, man aner gyset af total ensomhed. Jeg må have et netværk til mine støvler.

Jeg måtte forkorte min gåtur, men nød inden at prøve at få fat i dagens stemning og farver, og så går man glad hjem.

Stenhuset - Et bygningsværk af Per Kirkeby

Tæt på det sted hvor Lilleåen og Storåen mødes ligger Folkeuniversitetscentret, Skærum Mølle. Lige over for Folkeuniversitetscentret ligger Per Kirkebys Stenhuset. Her mødte vi Gudrun Aspel, der i sin tid vovede at kontakte Per Kirkeby og dermed kom til at skabe baggrunden for byggeriet af Stenhuset. Gæstfrit åbnede hun Stenhuset, inviterede os ind og fortalte levende om husets tilblivelse. Og udenfor lettede sangsvanerne og satte streger i luften.

Blomster og undertrøjer

Så kom dagen. 47 år. Efter alle julens gaver, skulle det i år være blomster, især fordi jeg kender et sted, hvor blomsterbinding bliver en form for kunstnerisk udtryk, og sådan en buket bliver virkelig anerkendt af fruen. Den giver strålende øjne og skaber smil og glæde.

Ved morgenbordet ligger der en pakke til mig. Af med sløjfen og af med låget: Nej, undertrøjer! – Mærkevarer! Inde i mit hoved ruller der billeder af forvaskede undertrøjer, undertrøjer, der kryber op af bukserne, og undertrøjer, der spændes godt ud fortil. Jamen det er da ikke noget godt syn for ens ægtefælle. Det kan man vel nærmest blive helt trist af, og man opdager det jo ikke selv. En lille diskret hentydning, så lidt skal der til. Jeg ser det klart. Når jeg går rundt i de nye undertrøjer, skaber det strålende øjne, smil og glæde, og jeg går rundt og føler mig som en fandens karl. Vi kører videre mod 48.

Skudår eller nytårsglæde

Skudår? – Nej, men det buldrede og bragede, som blev der skudt med kanoner. Ret uhyggeligt at sidde med champagneglasset og ønske hinanden godt nytår til flash og ”kanontorden”. Vi vovede os ud et øjeblik og kikkede op mod himlen.Tænk, hvis vi kunne slippe for alle de krigslignende brag og bare nyde en æstetisk dans af farver på himlen. Nytårsglæde.

Godt nytår til alle der kommer forbi her

Det blev også i år til gode oplevelser Det blev til mange kunstudstillinger, 3 uger i Andalusien og gensyn med Alhambra, Ronda og Sevilla, dejlige stunder i haven med fugle og blomster, 3 uger ved Hennby med diverse udflugter og ture, og så var der 14 dage på Mallorca. Ja, så blev jeg opereret for grå stær uden at det har ført til et bedre syn, snarere et værre, da jeg nu har svært ved at læse og endnu mere besvær med at se ordentligt på en skærm. Måske bliver det bedre i 2016, hvor jeg har en tid hos øjenlægen i april. Det kunne have været i marts, men der er vi sjovt nok i Andalusien igen, igen.

Nå, her på årets sidste dag regner det, ja regner det. Stormen er løjet lidt af, men ellers har december været stormfuld, grå og trist.

Vores å løber glad og frisk og sørger for næring til dyrelivet. Førhen var den nærmest en kanal for spildevand fra slagteriet, men nu snor den sig igen, og vi satser på at vandstanden ikke bliver så høj, at den når de 200 meter op til os.

Fuglsang Sø, som åen løber uden om.

Vejret kan vi bare ikke blæse på, men vinden blæser på os. Godt nytår.

Virkeligheden (indeni) - stor og flot kunstudstilling på Vestjyllands Kunstpavillon

På Vestjyllands Kunstpavillon i Videbæk ligger der lige nu en stor oplevelse.

Kurator Sonja Lillebæk Christensen har samlet værker fra fem kunstnere. Det er Søren Martinsen, Anne Skole Overgaard, Elsebeth Norrie, Bodil Nielsen og Christian Finne.

Kurator Sonja Lillebæk Christensen

Værkerne er meget forskellige, men udstillingen er harmonisk sammensat og emmer af emotion og poesi. Der er noget nyt i de kunstneriske udtryk, som vil overraske og berøre de besøgende.