Ja, det er mig Bjarne Eriksen, der ikke har holdt ”Åbent hus” i 25 år. Vi er her i huset altid stukket af i forbindelse med runde og halvrunde fødselsdage, og det sammen med den lille kærnefamilie til et eller andet eksklusivt sted, hvor vi har nydt hinandens nærvær, og det har været godt.
Nu har jeg fået lyst til i forbindelse med min 75 års fødselsdag at invitere familie, tidligere kolleger, venner og bekendte til åbent hus 21. januar 2017 Fra klokken 13.00 – 16.00
på Ribeåvej 28, Herning
Af hensyn til endelig planlægning vil jeg gerne om du kunne tilmelde dig på
Tlf. 30261425 og tlf. 22632928 helst med sms eller via e-mail:riksget2net@gmail.com senest 14. januar 2017.
Åbent hus betyder at dørene står åbne også for overraskende besøg. Mange hilsner med et: Vi ses!
Det blev en rigtig festdag med levende og impulsive gæster, der fik galleriet til at rumme af samtale og latter. Her er Brynhild sammen med en tidligere klassekammerat, Karen Lindegaard, der var med til at skabe karma på sin harmonika.
Brynhilds mor på 94 kommer ikke så meget ud mere, men til denne begivenhed lod hun sig lokke.
Tidligere musikskoleleder på Faaborg Kommunale Musikskole, Niels Knudsen (tv) leverede en levende harmonikamusik og var med til at sætte den gode stemning.
Holger Reenberg byder velkommen til de to udstillinger på HEART: Andy Warhol og Alex da Corte. Ferniseringen blev noget af et tilløbsstykke. Sådan er det i dag: Navne trækker: Andy Warhol og TV star med mere Jørgen Leth.
Kurator på udstillingerne er Michael Bank Christoffersen. Han har haft stor betydning for Andy Warhol udstillingen, hvor han har samarbejdet med José Diaz, The andy Warhol Museum.
José Diaz, Milton Fine Art director, The Andy Warhol Museum.
Der var mange af malerierne, jeg havde set på andre udstillinger i Danmark og Europa, men dette havde jeg aldrig set før. Det hører faktisk til serien Shadows, men det falder helt uden for bl.a. serien på 102 silketryk, der bliver linet op i én lang række,når de udstilles imposant på de store museer. Dette maleri, akryl på lærred, får lov at stå i sin gribende enkelhed.
Så var der to værker Oxidation Painting fra 1978, som jeg heller ikke havde set før. Acryl og urin på lærred. Warhol var selv mand for de første. Senere blev det overdraget til fabriksarbejderne.
Dette foto er et herligt eksempel på iscenesættelse og kuratering. Michael Bank Christoffersen har skabt et rum, hvor han gerne vil vise konflikten mellem Andy Warhols homoseksualitet og hans religiøse tro som katolik. På den ene endevæg finder man pornoblade med vel-udstyrede mænd og på den modsatte væg ser man Warhols Last supper serie, der blev skabt i Italien, baseret på Leonardo da Vincis originale maleri. Andy Warhol ville gerne give et seriøst bevis på, at han er forblevet en hengiven kristen. I midten sætter Michael så Warhols installation Ten Punching Bags (1985-86).som Warhol lavede sammen med Jean-Michel Basquait, der brugte elementer fra Last Supper. Sådan bliver Warhols konflikt mellem det at være homoseksuel og katolik anskueliggjort i rummet.
HEART har med denne udstilling virkelig levet op til de krav museumsloven stiller til et kunstmuseum, nemlig forpligtelsen til at belyse både fortidens og nutidens udtryk. Med denne udstilling får vi et indtryk fra en periode i kunstens historie, og allervigtigst, udstillingen får de besøgende til at reflektere over kunsten, takket være kurateringen. Åbningstalen blev holdt af Jørgen Leth.
Herning Kommune har trukket tæppet væk under Danmarks Fotomuseum ved at fjerne tilskuddet. Museet må lukke. Der er forsøgt forskellige muligheder for at museet kan fortsætte, men uden resultat
Leder af fotomuseet Bjarne Meldgaard
Herning bryster sig af et særligt Herning gen. Herning er byen, hvor alt kan lade sig gøre, vel og mærke, hvis der er prestige i det. Det er der åbenbart ikke i Danmarks Fotomuseum, så det må lukke. Museet er allerede ved at sælge ud på auktioner i Tyskland, for at skaffe penge til den videre drift indtil afviklingen af museet er slut.
Udstillingen blev åbnet af Peter Thornvig, formand for DJ Fotograferne
Lige nu kan man se udstillingen Status: 15 – Et øjebliksbillede af det professionelle danske fotografi. 320 fotografer har tilsammen indsendt 3400 fotografier, hvoraf censorerne har udvalgt 100 billeder til udstillingen, der er arrangeret af DJFotograferne.
Fremstilling af fyrværkeri
Fotografierne taler deres eget tydelige sprog. I et splitsekund
fanger kameraet en situation og fortæller en historie.
Fortællingen lever lidt endnu på Danmarks Fotomuseum, men om føje tid er væggene tomme og stilheden brydes af en kraftig knirken fra hoveddørens lås, hvor nøglen drejes om.
Foto Ole Jørgensen
Det er meget vigtig at gå ind i et fotografisk værk. Her leder vi efter cykelmærket...
Nogle kunstudstillinger kommer man tættere på end andre.
Det er vigtigt at starte med videoen for at få noget ud af det, der følger efter.
Denne flaske indeholder ulveurin. Det var et af værkerne på udstillingen Apollo (I thought I was dying, so I went to the living room) på Huset for kunst og design i Holstebro. En tankevækkende udstilling med få værker, og jeg havde ved første rundtur lidt svært ved at få udstillingen til at hænge sammen, men denne "forvredne" Cola flaske med ulvurin fascinerede mig noget. Jeg tænkte, at det ville være alle tiders scoop, hvis jeg kunne få Jan S. Hansen til at fortælle noget om arbejdet med flasken, og ikke mindst om, hvordan det der ulvetis var havnet i flasken, så jeg spurgte Jan, om han ville fortælle om værket. Det ville han gerne,så jeg hev min mobil frem til optagelse, men nej, han ville ikke filmes. Okay så lod jeg være med at filme. Så var han klar igen, men lyden på mobilen var ikke koblet fra, så han spurtede bogstavelig talt væk fra mig, og løb ind i et tilstødende lokale og lukkede døren. Sådan. En fuldstændig surrealistisk kommunikation, hvor jeg ikke havde forsået hans koncept, og mine råbende undskyld, undskyld blev hængende i luften.
Dette intermezzo blev vendepunktet for min oplevelse af
udstillingen. Jeg havde det simpelt hen som den mumificerede kat, den udtørrede
Yucca plante, og de to billeder (lys og mørk) på syet bomuld med en pind, som man havde lyst til at pille ved, blev til nok se, men ikke røre,
og værkerne nede i kælderen blev nu til malerier, der blev lukket inde bag et
gitter. Ja og så sad jeg hernede og blev belyst af "Hardtack
fluorescent lamp" med beskøjter, aluminiumsspåner, motorolie og
lysstofarmatur. Et trist syn.
Jeg nåede aldrig ned til bunden af flasken, helt ned til tisset, og nu har jeg det lidt sværere med: "Things go better with Coke".
Frigiliana er en lille hvid by oppe i bjergene nord for
Neja, så vi tog en bus fra Malaga til Neja, og herfra kan man så for 1 euro
komme op til Frigiliana. Vi fandt et lille hotel tilsyneladende drevet
udelukkende med arabisk talende personale, der ikke kunne engelsk. Det var
derfor ret specielt at komme ind på værelset og sove over opbyggelige kristne
billeder. Spiste frokost mens solen skinnede, så vi kunne sidde på en lille
balkon med udsigt ud over byen og bjergene.
Om aftenen skulle vi til fernisering på Galleri Krabbe, hvor
der var værker af forskellige kunstnere. Det blev en levende fernisering med
mange, der kendte hinanden, så snakken gik - også om kunstværkerne. Jeg håber
lidt af stemningen fremgår af min lille video, der også fortæller, hvilke kunstnere, der er med på udstillingen.
Aftenen sluttede på en nærliggende restaurant med mange
dejlige spanske retter og passende rødvin og hvidvin. God stemning og megen
snak næsten udelukkende om kunst. Mens vi sad her og hyggede os med Dorthe
Krabbe og Arne Haugen Sørensen var det i fuld uvidenhed om, at det et par dage
efter blev bekendtgjort at Arne ved en udvidelse af Vestjyllands Kunstpavillon
ville få sit eget museum her. Det er bare for vildt.
Vi var med til indvielsen
af Kunstpavillonen, og vi har været der til mange udstillinger, og nu skal Arne
Haugen Sørensen ind i den smukke kunstbygning.
Man kan somme tider være med i
noget stort uden at ane det.
Jeg tænkte, at det ville være alle tiders scoop, hvis jeg kunne få Jan S. Hansen til at fortælle noget om arbejdet med flasken, og ikke mindst om, hvordan det der ulvetis var havnet i flasken, så jeg spurgte Jan, om han ville fortælle om værket. Det ville han gerne,så jeg hev min mobil frem til optagelse, men nej, han ville ikke filmes. Okay så lod jeg være med at filme. Så var han klar igen, men lyden på mobilen var ikke koblet fra, så han spurtede bogstavelig talt væk fra mig, og løb ind i et tilstødende lokale og lukkede døren. Sådan. En fuldstændig surrealistisk kommunikation, hvor jeg ikke havde forsået hans koncept, og mine råbende undskyld, undskyld blev hængende i luften.
