Art Herning 2017 - Kunsten i det offentlige rum

På kunstmessen Art Herning 2017 havde Kunsten.nu en række samtaler med kunstnere, der har arbejdet med offentlige udsmykninger. En af samtalerne var med formanden for Statens Kunstfonds legatudvalg for billedkunst Søren Taaning.

Hvad bliver der lavet af kunst i det offentlige rum? Søren Taaning siger, at man ser rigtig mange skulpturer på sokler, og hvad med regnbuen på Aros? Kan man lidt drilsk betegne den som en skulptur på en sokkel? – Der er vist lidt flere facetter i den.

Kunsten vil noget med mennesker, den kan aktivere og engagere, den kan være med til at ændre et miljø og gøre mennesker glade og stolte over at færdes der.

Her er et udrag af samtalen

Art Herning 2017

Åbningstalen blev holdt af bestyrelsesformand for Ny Carlsbergfondet Karsten Ohrt. Han havde mange pæne ord til galleristerne:

• Ligesom forlagene er vigtige for forfatterne, så er gallerierne vigtige for kunstnerne.
• ..det gode galleri er ikke bare et kommercielt sted, det er et entusiastisk og engageret sted for hvis ledere kunst har betydning for samfundet
• Den gode gallerist er også en stemme i samfundsdebatten for kunsten, for kunstens betydning i vores samfund.
• Det professionelle galleri er et galleri, der forstår de mekanismer, som kunstverdenen består af - det gode galleri er ikke bare et kommercielt sted, det er et entusiastisk og engageret sted for hvis ledere kunst har betydning for samfundet.

Inden udstillingen blev åbnet for gæsterne, fik de disse ord med på vejen rundt i gallerierne:

Ligesom et æble om dagen holder doktoren væk, så holder et godt billede på væggen eller god kunst i det offentlige rum ånden frisk og tankefuld.

Administrerende direktør Georg Sørensen bød velkommen til den 20. udgave i træk af Art Herning, og så kører videoen:

Vi er tit i vildrede med at bestemme om et værk har en kunstnerisk værdi. Kan vi få hjælp?

Fra Inside 2014 Kunstpakhuset Ikast

Kan censorerne ved de åbne censurede udstillinger hjælpe os? - Jeg ved det ikke, men når man som forældre overværer en vilkårlig musikskoles afslutning, sidder man ikke og spekulerer på om det man hører er musik. Det er det bare.

Når man går rundt på en billedskole ved en afslutning og ser på børnenes og de voksnes værker, spekulerer man så over, om det man ser, er kunst, eller forbliver det som udtryk, der måske bliver til kunst?

Lad os vende tilbage til de åbne censurede udstillinger.

Det at være censor ved en åben censureret udstilling kan være lige så belastende som det kan være

for en kunstner, der indsender værker, der skal censureres, tror jeg. Jeg har været med ved flere censureringer på Kunstpakhuset i Ikast, og jeg oplever, at det kan være noget af en glidebane for censorerne.

Jeg har filmet nogle sekvenser fra tre censureringer, og det har været meget spændende at iagttage, hvor svært det egentlig har været for censorerne at bestemme om et værk er af en sådan beskaffenhed, at de vil betegne det som kunst. Meget lærerigt.

Der er forskel på holdene af censorer, og det er der også på de værker, som bliver indleveret, men et godt censorteam kan ud fra de givne forudsætninger, lave en udstilling, der retfærdiggør de værker, det har været deres opgave at forholde sig til.

Hvis man ellers orker det og er interesseret i at opleve, hvordan fagfolk tager sig af opgaven med at vurdere kunst, så er der her tre videoer, der forhåbentlig kan givet et indtryk af problemet. Vi kan begynde med

Inside 2016.

Så Inside 2014

Fra videoen 2012 er der desværre kun et enkelt eksempel på en vurdering, så det viser ikke meget af censorernes arbejde.

Så derfor er der en video fra ferniseringen, så man kan se censorernes valg til en udstilling.

Julekoncert med Marie Carmen Koppel

Den 14. december 2014 var jeg til julekoncert med min søde datter, Signe. Det var Signe, der tog initiativ til at vi skulle til Aulum Kirke og høre Maria Carmen Koppel. I dag mindes jeg koncerten i al dens enkelhed, men stemmen og stemningen sidder stadig i mig. Glædelig jul. Hør selv..

Åbent hus på Ribeåvej 28 i Herning

Ja, det er mig Bjarne Eriksen, der ikke har holdt ”Åbent hus” i 25 år. Vi er her i huset altid stukket af i forbindelse med runde og halvrunde fødselsdage, og det sammen med den lille kærnefamilie til et eller andet eksklusivt sted, hvor vi har nydt hinandens nærvær, og det har været godt.

Nu har jeg fået lyst til i forbindelse med min 75 års fødselsdag at invitere familie, tidligere kolleger, venner og bekendte til åbent hus
21. januar 2017
Fra klokken 13.00 – 16.00

på Ribeåvej 28, Herning

Af hensyn til endelig planlægning vil jeg gerne om du kunne tilmelde dig på

Tlf. 30261425 og tlf. 22632928 helst med sms eller
via e-mail:riksget2net@gmail.com
senest 14. januar 2017.

Åbent hus betyder at dørene står åbne også for overraskende besøg.
Mange hilsner med et: Vi ses!

Bjarne

Brynhild Bøtker Eriksen udstiller på Galleri Korinth

Det er vigtigt at få sine billeder ud i rummet

Det blev en rigtig festdag med levende og impulsive gæster, der fik galleriet til at rumme af samtale og latter. Her er Brynhild sammen med en tidligere klassekammerat, Karen Lindegaard, der var med til at skabe karma på sin harmonika.

Brynhilds mor på 94 kommer ikke så meget ud mere, men til denne begivenhed lod hun sig lokke.

Tidligere musikskoleleder på Faaborg Kommunale Musikskole, Niels Knudsen (tv) leverede en levende harmonikamusik og var med til at sætte den gode stemning.

The Opening of the Exhibition Andy Wahol – The Man Behind the Myth

Holger Reenberg byder velkommen til de to udstillinger på HEART: Andy Warhol  og Alex da Corte. Ferniseringen blev noget af et tilløbsstykke. Sådan er det i dag: Navne trækker: Andy Warhol og TV star med mere Jørgen Leth.

Kurator på udstillingerne er Michael Bank Christoffersen. Han har haft stor betydning for Andy Warhol udstillingen, hvor han har samarbejdet med José Diaz, The andy Warhol Museum.

José Diaz, Milton Fine Art director, The Andy Warhol Museum.























Der var mange af malerierne, jeg havde set på andre udstillinger i Danmark og Europa, men dette havde jeg aldrig set før. Det hører faktisk til serien Shadows, men det falder helt uden for bl.a. serien på 102 silketryk, der bliver linet op i én lang række,når de udstilles imposant på de store museer. Dette maleri, akryl på lærred, får lov at stå i sin gribende enkelhed.

Så var der to værker Oxidation Painting fra 1978, som jeg heller ikke havde set før. Acryl og urin på lærred. Warhol var selv mand for de første. Senere blev det overdraget til fabriksarbejderne. 











Dette foto er et herligt eksempel på iscenesættelse og kuratering. Michael Bank Christoffersen har skabt et rum, hvor han gerne vil vise konflikten mellem Andy Warhols homoseksualitet og hans religiøse tro som katolik. På den ene endevæg finder man pornoblade med vel-udstyrede mænd og på den modsatte væg ser man Warhols
Last supper serie, der blev skabt i Italien, baseret på Leonardo da Vincis originale maleri. Andy Warhol ville gerne give et seriøst bevis på, at han er forblevet en hengiven kristen.
I midten sætter Michael så Warhols installation Ten Punching Bags (1985-86).som Warhol lavede sammen med Jean-Michel Basquait, der brugte elementer fra Last Supper. Sådan bliver Warhols konflikt mellem det at være homoseksuel og katolik anskueliggjort i rummet.

HEART har med denne udstilling virkelig levet op til de krav museumsloven stiller til et kunstmuseum, nemlig forpligtelsen til at belyse både fortidens og nutidens udtryk. Med denne udstilling får vi et indtryk fra  en periode i kunstens historie, og allervigtigst, udstillingen får de besøgende til at reflektere over kunsten, takket være kurateringen.

Åbningstalen blev holdt af Jørgen Leth.