Det må aldrig blive for sent at kikke frem eller at have ønsker eller drømme for fremtiden. Der er drømme, der aldrig går i opfyldelse. De er urealistiske, måske. Når jeg oplever det, som I kan se på billedet, bliver jeg grebet af en stærk diffus følelse, en opstemthed, en vanvittig drøm, hvor alle mulige billeder farer gennem hovedet på mig, og så kommer der en form for snusfornuft, en stemme: ”Du kommer sgu aldrig ud på det skib!” Og så sidder man og stirrer på horisonten, mens skibene sejler væk. Nej, men jeg er stadig til, og året har været fuld af så mange oplevelser for mig og mine, at der skal sorteres godt og grundigt for ikke at det skal blive en plage at høre på for andre.
Året startede med en måned i Andalusien, hvor jeg bruger megen tid på at tumle rundt med mit camera og gå og nyde solen og lyset, de lange gåture langs vandet og alt det jeg får læst og, og ja…
Ellers har vi i år begrænset vores rejseaktivitet lidt. Vi har jo stadig vores campingvogn, og den skal da bruges, så vi tog til Jazzfestival i Århus en god uges tid, og der var mange gode oplevelser. Størst indtryk blev koncerten med Jesper Thilo og Scott Robinson, der kommer fra New York. Han er en af jazzens mest kendte multiinstrumentalister. Det var dejligt lige at få en snak med ham. (Video fra festivalen: http://www.youtube.com/watch?v=D16NY-3ziCM)
I august tog vi til Odense bl.a. for at høre og gense Leonard Cohen. Det blev en forrygende koncert og en meget stor oplevelse. Vi var helt i front, og jeg fik taget en masse gode billeder, og det blev også til et lille videoklip med idolet : http://www.youtube.com/watch?v=ZhUqKI99gRU
Leonard Cohen er en stor poet, og hans tekster er for mig meget visuelle eller tankevækkende. Her er nogle brudstykker fra mit hoved:
When they say repent , repent
I wonder What they meant
I wonder What they meant
You’ll see your woman hanging upside down
There ain’t no cure for love,
it don’t matter that all went wrong
I saw you this morning you were moving so fast
Your eyes are soft with sorrow
Ring the bell that still can ring,
forget your perfect offering
forget your perfect offering
There is a crack, a crack in everything,
thats’s how the light gets in
thats’s how the light gets in

I Amsterdam fik vi virkelig en stor kunstnerisk oplevelse på isæt Van Gogh museet, men også på Reijks museum. (Video: http://www.youtube.com/watch?v=nvd-ABLVDuY
Det blev til meget kunst i årets løb. I februar fik jeg frie hænder til at følge Bjørn Nørgård i forberedelserne til hans udstilling ”Riv dette tempel ned” på Kunstpakhuset i Ikast. Jeg valgte at fokusere på folkene bag Bjørn, da man som amatør ikke rigtig kan tilføje noget til alt det, det er blevet sagt og skrevet om ham. Det kom der denne video ud af: http://youtu.be/ygshHqy7XzQ
Brynhild har også været meget aktiv. Hun fik et maleri med på den censurerede udstilling på Gimsinghoved, hun har sammen med kunstgruppen ZEBRA udstillet på Kunstgården ved Bogense, så blev det til udstilling med Artmoney i Herning og Odense og en censureret udstilling i Bredgade 22 i København. Hun fik også lige i forbindelse med en opgave på Masterclass lavet 100 skitser til Yahya Hassans digtsamling. De kan ses på denne lille video: http://www.youtube.com/watch?v=cNFmk3LIhKI



Jeg er stadig så heldig, at jeg endnu kan være med til at lave koncerter, og den største oplevelse var ubetinget at være med i Haydns Skabelsen, som vi opførte for fulde huse i Herning, Holstebro og Thyborøn. Nu står nytårskoncertene og venter. Vestjysk Koncertkor er med ved tre koncerter:
Nytårskoncert med Preben Kristensen og Trine Jepsen
Lørdag 18. januar kl. 15.00 i Rofi-Centret, Ringkøbing
Søndag 19. januar kl. 15.00 i Holstebro Musikteater
Lørdag 25. januar kl. 14.00 i Hanstholm Hallen
Preben Kristensen er solist og konferencier ved nytårskoncert
Sammen med tidligere grand prix-vinder Trine Jepsen, Vestjysk Koncertkor og et veloplagt Orkester MidtVest skal Preben Kristensen styre årest nytårskoncerter.