fredag den 31. januar 2014

Preben Elkjær åbner Art Herning 2014

Art Herning er først og fremmest en salgsmesse. Det er jo i Herning, det sker, og selvfølgelig skulle messen åbnes af en kendt person. Det blev Preben Elkjær, som lige på vej mod målet fortalte om en af sine scoringer på fodboldbanen. Det blev en indfaldsvinkel til hans forhold til den kunst, der var repræsenteret på messen. På en jævn og ligefrem måde fortalte han om, hvordan han blev interesseret i kunst og senere blev en passioneret kunstsamler.

Efter en hel ørkenvandrig blandt forskellige værker blev jeg mere og mere fokuseret på alle de mennesker, der gik rundt med et glas vin, og så blev jeg pludselig ramt af en tristesse. Hvor kom al den vin fra? Og hovsa! - Der stod Cronhammar med et fyldigt glas vin, og da han trådte et skridt til siden, kunne jeg se, hvor vinen kom fra. Jeg fik et glas og nød faktisk vinen, mens jeg fordøjede indtrykkende fra de mange forskellige gallerier.



Stoppede op ved nogle tegninger (print) af Leonard Cohen. De var interessante, men afstanden mellem den kunstneriske værdi og handels værdien synes jeg var rigelig stor, hvis man i det hele taget kan stille det op på den måde.







Her er en lille video fra åbningen: Art Herning 2014

onsdag den 8. januar 2014

Et kort tilbageblik på 2013


Det må aldrig blive for sent at kikke frem eller at have ønsker eller drømme for fremtiden. Der er drømme, der aldrig går i opfyldelse. De er urealistiske, måske.  Når jeg oplever det, som I kan se på billedet, bliver jeg grebet af en stærk diffus følelse, en opstemthed, en vanvittig drøm, hvor alle mulige billeder farer gennem hovedet på mig, og så kommer der en form for snusfornuft, en stemme: ”Du kommer sgu aldrig ud på det skib!”  Og så sidder man og stirrer på horisonten, mens skibene sejler væk. Nej, men jeg er stadig til, og året har været fuld af så mange oplevelser for mig og mine, at der skal sorteres godt og grundigt for ikke at det skal blive en plage at høre på for andre.

Året startede med en måned i Andalusien, hvor jeg bruger megen tid på at tumle rundt med mit camera og gå og nyde solen og lyset, de lange gåture langs vandet og alt det jeg får læst og, og  ja…

Ellers har vi i år begrænset vores rejseaktivitet lidt. Vi har jo stadig vores campingvogn, og den skal da bruges, så vi tog til Jazzfestival i Århus en god uges tid, og der var mange gode oplevelser. Størst indtryk blev koncerten med Jesper Thilo og Scott Robinson, der kommer fra New York. Han er en af jazzens mest kendte multiinstrumentalister. Det var dejligt lige at få en snak med ham.  (Video fra festivalen: http://www.youtube.com/watch?v=D16NY-3ziCM)

I august tog vi til Odense bl.a. for at høre og gense Leonard Cohen. Det blev en forrygende koncert og en meget stor oplevelse. Vi var helt i front, og jeg fik taget en masse gode billeder, og det blev også til et lille videoklip med  idolet : http://www.youtube.com/watch?v=ZhUqKI99gRU

Leonard Cohen er en stor poet,  og hans tekster er for mig meget visuelle eller tankevækkende. Her er nogle brudstykker fra mit hoved:

When they say repent , repent
I wonder What they meant


You’ll see your woman hanging upside down

There ain’t no cure for love,
it don’t matter that all went wrong

I saw you this morning you were moving so fast

Your eyes are soft with sorrow

Ring the bell that still can ring,
forget your perfect offering
There is a crack, a crack in everything,
thats’s how the light gets in

I September var vi med en busfuld venner på en vennetur til Holland.  I Volendam måtte jeg mindes mine unge dage som lærer, da jeg stod på havnen og så unge mennesker entre de store sejlbåde. Det var herfra jeg og et par kolleger startede på 10 dages kanalrundfart med en fordrukken kaptajn, der her i Volendam sagde pænt farvel til sin kone og to børn, men ellers stort set havde en kvinde i hver havn, hvor vi overnattede.

I Amsterdam fik vi virkelig  en stor kunstnerisk oplevelse på isæt Van Gogh museet, men også på Reijks museum. (Video: http://www.youtube.com/watch?v=nvd-ABLVDuY

Det blev til meget kunst i årets løb. I februar fik jeg frie hænder til at følge Bjørn Nørgård i forberedelserne til hans udstilling  ”Riv dette tempel ned” på Kunstpakhuset i Ikast. Jeg valgte at fokusere på folkene bag Bjørn, da man som amatør ikke rigtig kan tilføje noget til alt det, det er blevet sagt og skrevet om ham. Det kom der denne video ud af: http://youtu.be/ygshHqy7XzQ

Brynhild har også været meget aktiv. Hun fik et maleri med på den censurerede udstilling på Gimsinghoved, hun har sammen med kunstgruppen ZEBRA udstillet på Kunstgården ved Bogense, så blev det til udstilling med Artmoney i Herning og Odense og en censureret udstilling i Bredgade 22 i København. Hun fik også lige i forbindelse med en opgave på Masterclass lavet 100 skitser til Yahya Hassans digtsamling. De kan ses på denne lille video: http://www.youtube.com/watch?v=cNFmk3LIhKI

En dejlig sommerdag var vi til Sculpture by the Sea i Århus, hvor vi bl.a. røg ind i en happening, hvor to unge nøgne kvinder under en kunstners ledelse, prøvede at hylde Yves Kleins antropometrier. Kvinderne bliver indsmurt i Kleins specielle blå farve for så at blive brugt som ”pensler”. Se video.






 I november var vi til en udstilling, der hed  Reflexion – Claus Peuckert og det iscenesatte portrætfotografi. Vi fik en spændende snak med Kurt Thybo  og Claus Peuckert, og læren er, at ingen vip person kan fotograferes uden iscenesættelse, og da jeg skulle prøve at iscenesætte de to herrer, måtte jeg jo indrømme min amatørstatus. Helt i orden, sagde de, så tager vi kun et halvt honorar.

Sidst på året var vi med Holstebro Kunstforening på Aros til bl.a. udstillingen med Tal R. Aros er god til iscenesættelser af en kunstners værker og Tal Rs enorme og meget varierede produktivitet fik man et blændende indtryk af i de forskellige rum. Det var især rummene med de store malerier, der fik mig til at sætte mig ned og glo med store øjne. Se video.


Jeg er stadig så heldig, at jeg endnu kan være med til at lave koncerter, og den største oplevelse var ubetinget at være med i Haydns Skabelsen, som vi opførte for fulde huse i Herning, Holstebro og Thyborøn. Nu står nytårskoncertene og venter. Vestjysk Koncertkor er med ved tre koncerter:


Nytårskoncert med Preben Kristensen og Trine Jepsen

Lørdag 18. januar kl. 15.00 i Rofi-Centret, Ringkøbing
Søndag 19. januar kl. 15.00 i Holstebro Musikteater
Lørdag 25. januar kl. 14.00 i Hanstholm Hallen

Preben Kristensen er solist og konferencier ved nytårskoncert
Sammen med tidligere grand prix-vinder Trine Jepsen, Vestjysk Koncertkor og et veloplagt Orkester MidtVest skal Preben Kristensen styre årest nytårskoncerter.

mandag den 16. december 2013

AS WE MAY THINK (OR, THE NEXT WORLD LIBRARY) på Aarhus Kunsthal


Var d. 12.12.13 til en udstilling på Kunsthal Aarhus, en udstilling, hvor det er svært at være helt med, når man kommer direkte ind fra gaden, men den satte alligevel visse spor.

Se video.

søndag den 8. december 2013

Værkstedssalon for keramik og maleri med kunstnerne Helle Bovbjerg og Mette Mailong Strong




















Var i lørdags på værkstedsalon for keramik og maleri. Det var Helle Bovbjerg og Mette Mailung Strong, der udstillede og i Pecha Kucha form meget illustrativt fortalte om deres arbejde. Ude hos Mette betyder naturen meget og ikke mindst de mønstre hun finder og ser. Naturen trænger bogstaveligt talt ind i hendes stue.

Brynhild stråler altid, når hun snakker om Helle Bovbjerg, og vi har et keramisk værk af Helle, som Brynhild hver eneste dag glæder sig over. Da vi nu var et sted, hvor naturen spiller med, måtte solen selvfølgelig stråle sammen med Brynhild i Helle Bovbjergs nærvær.





Brynhild købte et print af Mette og et artmoney i ler af Helle.


Vi havde en rigtig god snak med både Helle og Mette, hvor sidstnævnte pt. er lærer for Brynhild på Herning Billedskole.

tirsdag den 3. december 2013

Norman Rockwell på auktion i Sotheby's New York 4.dec. 2013





”Alt hvad jeg er, alt hvad jeg nogensinde har gjort, alt det jeg håber på at blive, skylder jeg Ken”, sagde illustrator og billedkunstner Norman Rockwell om sin chef Kenneth J. Stuart. Stuart var art director på The Saturday Evening Post, hvor Norman Rockwell arbejdede i 47 år med at male omslag til magasinet.


I morgen 4. december går det løs på Sotheby’s, hvor en samling af Rockwells billeder kommer under hammeren. Stuarts tre sønner, der nærmest har været i en familie fejde om de billeder de har fået efter deres far, har besluttet at sælge ud – nu! Billederne har hidtil hængt på The Norman Stockwell Museum i Stockbridge, Mass, men nu skal de sælges for højeste bud.


Maleriet The Gossips er beskedent vurderet til $9 millioner. Man regner med at hele salget langt vil overstige $49 millioner.
Der er tale om nationale klenodier og kendte samlere som Steven Spielberg og George Lucas er interesseret ligesom den tidligere præsidentkandidat Ross Perot, og så er der en milliardær fra Texas men aller farligst en rigmand fra Asien.

Saying Grace
Der er masser af penge på spil, så mange, at vi igen måske kommer til at glemme kunsten til fordel for de stenriges dans på auktionen og de gode historier om, hvad de kendte investerer i.


Det er spændende, hvor billederne ryger hen fra et offentligt tilgængeligt museum, hvor kunsten kan vises til glæde for folket. Måske havner en historisk kulturarv i et lukket privat rigmandshjem.

Se video.


lørdag den 2. november 2013

Lørdag den 2. november blev en galleridag

Det blev en galleri-dag i dag. Startede i Dalgashus, hvor Kunstforeningen havde fernisering for syv unge kunstnere med rødder i Herning. På fotoet ses fem af de syv kunstnere. Det var en meget interessant og varieret udstilling. En af kunstnerne, Heine Klausen, havde lavet en musik-skulptur. Den kan ses i funktion her på videoen. Se video

Næste stop blev fotomuseet, hvor Danmarks Fotomuseum i samarbejde med fotograf Claus Peuckert har arrangeret en fotoudstilling, hvor kendte danskere er blevet portrætteret.

Udstillingen hedder Reflexion – Claus Peuckert og det iscenesatte portrætfotografi.


En af de iscenesatte kendte var Kurt Thybo, som Claus Peuckert havde inviteret til at holde åbningstalen. Den hørte vi ikke, men jeg fik en god og lærerig snak med begge de herrer om bl.a iscenesættelse. I Kurt Thybos tilfælde skulle han tænke på forskellige emotionelle ting. Så studerede Claus Peuckert Thybos mimik og skød løs og fandt så blandt de mange skud BILLEDET.
























Jeg ville gerne fotografere dem, hvor de legede sig selv og måtte jo fortælle, at jeg lå langt uden for enhver form for professionalisme. Det var helt i orden sagde de: Så tager vi kun et halvt honorar! 

søndag den 20. oktober 2013

Kunstnergruppen ZEBRA udstiller på 

KUNSTGÅRDEN Skovby ved Bogense




Jeg var tilfældigvis med ved ferniseringen, hvor jeg kunne hjælpe lidt til med at banke nogle af Brynhilds malerier op. Det blev også til en lille video, hvor solen greb noget forstyrrende ind i det ellers store rum.
Videoen er her: Se video